"Vi skal ikke efterplapre Grundtvig"

Folkekirken kan kun bestå i forkyndelsen: Gå du hen og gør ligeså. Det vil sige, at vores menneskelighed er defineret gennem Jesus Kristus, siger valgmenighedspræst Peter Hedegaard

Er du en glad præst?
Ja, det er jeg. Jeg er glad for den store opbakning til Holstebro valgmenighed. Medlemstallet er nu på 1225 medlemmer og vokser stadig. Men det er der også udfordringer ved. Og arbejdsmæssigt overvejer vi ansættelsen af en hjælpepræst.

Hvad er din tro i en sætning?
Det er en stor opgave for en præst, men et forsøg skal gøres. I Bibelen står der:
”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Heb.11,1.”

Det er min barnetro suppleret med en salmelinje, DDS 577:
”Vor tro er den forvisning på, at vi Guds nåde have”.

Grundtvig gjorde i 1825 sin ”Mageløse Opdagelse”, at troen før Bibelen fandtes i Den Apostolske Trosbekendelse fremsagt ved dåben og nadveren.

Er det stadig sådan i din menighed?
Grundtvig havde en helhedsforståelse af kristendommen. Men nogen vil gerne plukke ud og har derved været med til at skabe en kristendom eller Grundtvig light, altså selv sammensætte sin egen kristendom, også kaldet cafeteriereligion .

De sidste 10-15 år er der foretaget angreb på den apostolske trosbekendelse af blandt andre Thorkild Grosbøll og Per Ramsdal. Til diskussionen om Jesu fysiske opstandelse vil jeg sige , at selvfølgelig er Jesus Kristus både fysisk og ikke fysisk over min fatteevne. Ramsdal har været med til at amputere kristendommen.

Grundtvigs geniale udtryk, ved badet og ved bordet høres Guds ord til os, det er grundlaget for vores menighed. Der er guds rige midt iblandt os, der er ham selv lyslevende til stede hver søndag.
 
Hvad betyder for dig udtrykket: Gudstjenestefejrende menighed?
I vores menighed går alle til alters hver søndag og tager deres børn med. Altergang er det sted, hvor Kristus bekræfter, at du er god nok, som du er. Vores menighed bakker talstærkt op om søndagsgudstjenesten, mellem 70 og 150 hver søndag.
 
For mig er det vigtigt, at gudstjenesten er en tradition, hvor vi gør som man altid har gjort. Dens bestanddele skal være genkendelige. Det skaber tryghed. Folk skal kunne regne med, at det er som det plejer. Og det ikke mindst i tider, hvor alt er under forandring.

I gudstjenesten skal menigheden få mod og frimodighed til at leve, som Gud har lært os. Egoismen er enorm stor og stærk, alle råber jeg med stort hele tiden. Præsten er en prisme. Han skal være moderne uden at opgive traditionen. Præstens prædiken kan føre fra fortid til nutid, menigheden bliver ført rundt i tid og rum. Og vi skal vende menigheden mod fremtiden med livsmodet i behold.

Hvad betyder livsoplysning for dig?
Min forgænger i embedet Jannick Boysen-Møller tog i 1981 initiativ til oprettelsen af Holstebro Friskole, en Grundtvig-Koldsk skole. Det var Grundtvig, der fik ideen til den frie skole uden terperi og udenadslære. Det var Kold, der førte børneskolen ud i livet. Hans ide om: Først oplive, så oplyse, at vi skal være glade (for eksempelv ved at starte med at synge), før vi kan modtage oplysning, gælder stadig. Det gælder i øvrigt i alle livsaldre. Friskolen er en meget vigtig del af valgmenighedens fødekæde.
 
Vi vedkender os også Grundtvigs: Menneske først og kristen så, hans opdagelse fra 1832. At vi altså skal være oplyste om menneskelivet for bedre at forstå evangeliet.

Tænk på sangen, "Ingen har guldtårer fældet" v.4:
"Er os tomme ord ord og lyde eget folk og fædres land,
ved vi ej hvad de betyde, mer end mængde muld og strand,
tant er og hvert ord, vi tale om Guds riges bjerg og dale,
om Guds folk og menighed." 

Præsten skal desuden i sin minikonfirmand og konfirmandundervisning have fingeren på pulsen. Han skal blandt andet tale med de unge om det, de ser i TV.

Hvad betyder diakoni i din menighed?
Vi har faktisk oprettet en økonomisk hjælpekasse til at hjælpe økonomisk trængende. Vi må erkende, at ikke mindst enlige med børn kan være meget nødlidende.
 
Da jeg selv var valgmenighedspræst fik jeg tit henvendelser fra kommende ægtefolk om vielse i vores kirke, fordi den missionske præst ikke ville vie dem, fordi den ene var fraskilt. Hvad mener du om det?
Jeg synes ikke, at kirken skal udstøde folk på grund af deres kærlighed. Det gælder både homoseksuelle og fraskilte. Kærligheden udholder alt, og vi skal ikke ekskludere nogen på grund af seksualitet.

Som næstformand i præsteforeningen har du udtalt: For mig er det grundtvigske det salt, der skaber debat, og som tør tale tiden imod.
Vi skal ikke efterplapre Grundtvig. Men vi står i en kulturkamp. Den danske folkekirke, herunder altså også Indre Mission, er fælles om den opgave at bekæmpe sekulariseringen. Det er tid til besindelse, og derfor må man tilbage til rødderne. Som f.eks en Knud Hansen og K.E.Løgstrup. Dogmatikken er forsvundet ud af herrens hus. Vi mangler en ny dogmatik.

Jeg forestiller mig, at Vartov, Grundtvigsk Forum, skal være et fyrtårn i landskabet. Herudfra bør udgå initiativer til blandt andet lokale foredragsforeninger. Det vil være meget forkert, om alt skal foregå i København.

Men du ser altså lyst på fremtiden for det grundtvigske?
Bestemt. Men jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at folkekirken og dermed den luthersk-grundtvigske del af samme kun kan bestå i forkyndelsen: Gå du hen og gør ligeså. Det vil sige, at vores menneskelighed er defineret gennem Jesus Kristus eller som vi siger i vores udgangsbøn: Giv os mod til at leve som du har lært os.