Jair Melchior: Han kom på det tidspunkt, hvor jeg følte mig allermest tabt

Jair Melchior oplevede et vendepunkt i sit liv på en aftenvagt i en bagel-butik i Israel. Efter at være stoppet i skolen på grund af fravær og mistrivsel følte Jair Melchior en tomhed indeni. Denne aften kom der dog en håndsrækning fra en person, som han slet ikke havde ventet

For at kunne fortælle denne historie, er jeg nødt til at fortælle sandheden om mig selv.

Jeg var ikke en god gymnasieelev. Helt tilbage fra første klasse har jeg ikke brudt mig om skolen, og jeg begyndte at pjække fra timerne allerede i anden klasse. Da jeg blev færdig med det, der svarer til folkeskolen i Israel, havde jeg det meget vanskeligt med at finde det rigtige gymnasium.

Jeg byttede lidt rundt, og da jeg kom til det, der svarer til 1.g i Danmark, mødte jeg stort set aldrig op. Hvis jeg var på skolen, så spillede jeg basketball udenfor og kom ikke ind.

Det gjorde det umuligt for mig at blive ved med at gå på skolen, og efter noget tid forlod jeg skolen helt. Det er en stor ting i Israel at forlade skolen - det gør man ikke bare! Der er ikke mulighed for en naturlig pause mellem folkeskolen og gymnasiet, som man har i Danmark.

Da jeg havde forladt skolen, kom min mor med et klart budskab om, at jeg havde lov til at vælge skolen fra, hvis det var det, jeg ønskede. Til gengæld skulle jeg gøre noget andet i stedet for. Så jeg fandt et arbejde i en bagel-butik.

Det gik ret fint, men jeg følte mig tom indeni. Jeg følte den samme tomhed, da jeg gik på skolen, men det blev værre, fordi jeg nu ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med mit liv. Jeg følte mig tabt.

Så var der en aften, hvor jeg havde vagt.

Der var næsten ingen kunder i butikken. Pludselig kommer en mand ind af døren. Det var skolelederen fra min tidligere skole.

Jeg blev meget overrasket. Jeg kendte ham knap nok. Vi havde mødtes et par gange på skolen, men han havde ingen speciel forbindelse til mig. Han var leder for en skole med omkring 500 børn, og jeg var bare en af dem, der kom på besøg på hans kontor og gik igen.

Han kom ind i butikken og bestilte en bagel. Så spurgte han mig, om han måtte sidde med mig og høre mig fortælle om, hvordan det gik. Så sad vi sammen i halvanden time, hvor han tilbød mig at komme tilbage til skolen.

Han kom på det tidspunkt, hvor jeg følte mig allermest tabt. Jeg havde det ikke længere godt med ikke at lave noget, og jeg oplevede hans tilbud som en redningskrans. Det gav mig luft igen. Jeg er et menneske, der altid har brug for en plan. Jeg skal kunne se, hvordan tingene muligvis ser ud i fremtiden. Så må planen godt ændre sig, så længe den er der.

Det var så mærkelig en oplevelse, fordi han overhovedet ikke kunne have nogen interesse i at komme og tilbyde mig en plads på skolen. Han tilbød mig et specielt program, så jeg kunne komme ind. Det var noget, skolen ikke ville drage fordel af på nogen måde.

Hans navn er Jeremy Stavisky. Det passer ret fint, at han har samme navn som profeten Jeremias. Han var min engel.

Han viste personlig interesse, der hvor han ikke havde noget investeret. Han havde også nok at se til, og der var masser af unge med problemer på den skole.

Jeg var heller ikke en specielt god elev, efter jeg kom tilbage til skolen. Men forskellen var, at jeg havde muligheder, og jeg bestod min studentereksamen.

Jeremy Stavisky blev et eksempel for mig på, hvordan man kan være en engel for andre. Han var en lærer i den forstand, at han havde øje for de unge. Han stopper som skoleleder nu, men har været skoleleder i alle disse år. Han har utrolige evner, er et stort politisk navn, og han kunne have haft mange højere stillinger, men jeg tror, at han blev skoleleder, fordi han brændte for eleverne.