Hella Joof: Jeg beder Gud om, at mit ego må blive lagt på hylden

Forfatteren og filminstruktøren Hella Joof lytter til Fadervor på aramæisk og beder bønner til Gud for at forene sig med "den store kærlighedsbutik". I anledning af store bededag har kristendom.dk talt med en række kendte danskere, som har et særligt forhold til bøn

"Jeg beder ikke Fadervor eller andre autoriserede bønner. Men jeg kan godt lide at lytte til Fadervor på aramæisk. Jeg har fundet en meget smuk version på Youtube. Den er dejlig meditativ, og jeg kan lytte til den i timevis, mens jeg skriver.”

Sådan svarer forfatter og instruktør Hella Joof på spørgsmålet om, hvorvidt hun har en yndlingsbøn. Hun er ikke til de autoritative og nedskrevne bønner, men hun har dog en klar holdning til, hvad bønnen kan.

LÆS OGSÅ:Store bededag

Det er især vigtigt for hende, at bønnen skaber en forbindelse mellem hende og Gud, som hun opfatter som den ubetingede kærlighed og altings ophav:

"Jeg beder om at være et redskab, og at alt hvad jeg gør og siger er en forlængelse af den kærlighed. Jeg beder om, at jeg lægger mit ego på hylden og er til rådighed for Gud, og at jeg er med til at få kærligheden til at flyde.”

Her kan du høre den hebraiske udgave af Fadervor, som Hella Joof lytter til (fra en julekoncert i kapellet Campo Santo Teutonico i Vatikanet):

At bede om noget

For Hella Joof er bøn og bønsliv noget, der har fulgt hende helt fra barnsben og op gennem livet:

“Bøn har altid været en del af mit liv. Som barn og ung bad jeg nok i højere grad om noget bestemt. Et job eller nogle sko, eller at en bestemt person skulle få øje på mig. Nu beder jeg mere om, at alt det, der sker, kan give mening. Og jeg takker for mit liv og for at alt er godt, selvom det ikke altid ser sådan ud. Og jeg beder om hjælp til at tilgive eller om styrke, når jeg er ved at falde fra hinanden. Jeg beder om klarsyn, når det hele mudrer sammen.”

Der er for Hella Joof mange forskellige situationer, hvor hun beder til Gud, og hun føler på egen krop, hvad der sker i de situationer, hvor hun glemmer det:

“Jeg beder morgen og aften, mens jeg ligger i min seng. Jeg beder i bilen og lige inden jeg skal til møde eller optræde, og nogen gange beder jeg undervejs. Jeg takker for, at det kommer til at gå godt, og at jeg er til rådighed for det gode, der skal ske. De gange, det går galt i mit liv, og jeg siger noget, som ingen forstår, er det tit fordi, jeg kommer hovedkulds ind i en situation og ikke lige fik samlet mig i en lille bøn og forbundet mig med den store kærlighedsbutik.”