Jesus har til alle tider fascineret mennesker med sine radikale udsagn, sin tale om næstekærlighed og fred, sine mirakler og sin måde at se andre mennesker på.
Jesus fra Nazaret også kaldet Jesus Kristus er den centrale figur i kristendommen.
Han anses i kristendommen for at være en inkarnation af Gud. Han er også en vigtig figur i flere andre religioner.
Kristendommens hovedperson er gennem tiden blevet præsenteret som alt fra Guds søn til en jødisk profet eller en antiborgerlig filosof. Kristeligt Dagblad har undersøgt, hvad arkæologer, kunsthistorikere og teologer kan fortælle os om Jesus
Jesu offentlige optræden varede blot et år, og han døde i en ukendt afkrog af verden forladt af alle. Siden da har millioner af mennesker verden over tilbedt ham som Guds søn og verdens frelser
Jesus er én af de mest omdiskuterede personer i verdenshistorien. Ifølge kristendommen er hans guds søn, islam ser ham som en profet, og igen andre ser ham som en revolutionær. Men hvad kan historikerne egentlig blive enige om?
Hvert år ved juletid fejrer millioner af kristne, at Gud lod sig føde som mennesket Jesus. Her er ti af de bibelske profetier, der forudsiger begivenhederne ved Jesu fødsel
Traditionens historier om Jesu undere og mirakler som barn er væsentligt mere farverige end dem, man kender fra Bibelen
4. Jesu dåb
Fejringen af Jesu dåb i Jordanfloden kaldes epifani-festen. Ordet ’epifani’ stammer fra det græske ord ’epifaneia’, der betyder ’tilsynekomst’ eller ’åbenbaring’. Festen er altså opkaldt efter dét, der blev åbenbaret ved Jesu dåb. I nogle ortodokse kirker fejres Jesu dåb den 19. januar, fordi man følger den gregorianske kalender. Øvrige ortodokse kirker, som følger den julianske kalender, fejrer Jesu dåb den 6. januar.
Epifanifesten, der fejrede Jesu dåb i Jordanfloden, er den kirkehistoriske baggrund for den vestlige kirkes nutidige fejring af helligtrekonger og den østlige kirkes fejring af den såkaldte teofanifest. Der altså også fejres den 6. januar.
Helligtrekonger har sit udspring i den epifanifest, ortodokse stadig fejrer den 6. januar ifølge den julianske kalender. Fejringen er kristendommens ældste ikke-jødiske fejring af Kristus
I korsformede huller skåret ud af isen i søer og floder badede russisk-ortodokse kristne i weekenden i det iskolde vand til minde om Jesu dåb. Se billederne her
Hvorfor valgte Gud at korsfæste Jesus, spørger en kristendomslærer, der har modtaget spørgsmålet af sine elever i fjerde klasse. Sognepræst Anders Eyvind Nielsen svarer
Jesus blev omkring 33 år, og brugte de sidste tre år af sit jordiske liv på at vandre rundt og fortælle om Gud og helbrede syge, svarer teolog Carsten Korsholm Poulsen
Troen på Jesu opstandelse som en kendsgerning stod ikke til diskussion, før den moderne bibelforskning satte spørgsmålstegn ved påsketroens historiske indhold
Forstå den kristne påskes budskab om Jesu opstandelse gennem folkekirkens bekendelsesskrift, den apostolske trosbekendelse
7. Jesu lignelser
Jesus talte ofte i lignelser, når han ville forklare moralske eller religiøse tanker for disciplene og folkeskarerne omkring ham. Lignelsens formål er, gennem en lille fortælling, at kommentere eller anskueliggøre en sag eller et forhold. Den fungerer dermed som pædagogisk redskab. Ved hjælp af denne fortællegenre forklarede Jesus om himlen, kærlighed og tilgivelse, så budskabet blev mere forståeligt for tilhørerne.
I dette afsnit kan du læse mere om nogle af Jesus' mest kendte lignelser.
“Jeg ser mig selv både som den, der skal yde hjælp over for min næste og som den faldne og sårede, der kun kan hvile hos Kristus”, siger Massoud Fouroozandeh, valgmenighedspræst i migrant-valgmenigheden Church of Love
Gudsriget er der, hvor alle er elsket af Gud, og hvor alle samfundsskabte skel mellem mennesker er udvisket. Det viser lignelsen om arbejderne i vingården, mener teolog Henning Nørhøj
Ligesom de fleste andre af Jesu lignelser er historien om tjenerne, herren og pengene åben for flere fortolkninger. Lignelserne provokerer tilhøreren til at tænke med, mener Kasper Bro Larsen, lektor i Det Ny Testamente ved Aarhus Universitet.
Vi er meget hurtige til at bedømme vores omgivelser og medmennesker, men nogle gange bør vi i stedet stoppe op bare lytte – for vi risikerer at have bedømt forkert, mener menighedsrådsformand og tidligere kirkeordfører (K) Charlotte Dyremose
Krucifikset er blevet et af kristendommens stærkeste symboler. Få en introduktion til krucifiksets historie og se 7 af historiens vigtige afbildninger af Kristus på korset her
I kunsthistorien findes utallige gengivelser af Jesus i krybben i Betlehem. Men der findes også mange andre spændende motiver forbundet med Jesu fødsel. Se og læs om en række af dem her
Enhver er fri til at tro, hvad han eller hun vil. Men man kan kun begribe Bibelens indhold inden for Kirkens rammer, svarer ortodoks præst Poul Sebbelov
Hvordan var Jesu forhold til naturen, og har det kristne forhold til naturen ændret sig siden den traditionelle kristendom, spørger en læser. Sognepræst og pilgrimsvandrer Hanne Sander svarer
Min tro er ikke en etik eller en livsholdning eller en måde at anskue verden på. Min tro er mit liv, fortæller præst og forfatter Poul Joachim Stender. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro
Hvorfor er Kristi himmelfart en glædelig begivenhed? Læs eller genlæs vores interview med to teologer om, hvad der egentlig skete og hvad Kristi himmelfart betyder for nutidens mennesker
Den danske forfatter Villy Sørensens bog fra 1992 om Jesus og den kristne tro satte et fornyet fokus på, hvordan Kristus kunne forstås politisk. Vi puster støvet af en klassiker om den kristne kirkes hovedperson
Kristendommens hovedperson er gennem tiden blevet præsenteret som alt fra Guds søn til en jødisk profet eller en antiborgerlig filosof. Kristeligt Dagblad har undersøgt, hvad arkæologer, kunsthistorikere og teologer kan fortælle os om Jesus
For 16 år siden døbte jeg en pige, der var født flere måneder for tidligt. I dag har hun et godt liv. Nu har vi en debat om for tidligt fødte, hvor argumentationen er, at de mindste ikke skal reddes for enhver pris. Men hvem er vi til at dømme? Spørger sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard
I det første århundrede var kvinders plads i hjemmet i både jødisk og romersk kultur. Alligevel havde kvinderne i Romerriget flere rettigheder end mange andre steder i verden
Tidligere blev det anset for helt naturligt, at et menneske kunne eje andre. Der fandtes ingen rettigheder, der kunne sikre slaver en retfærdig behandling i det romerske eller jødiske samfund
De fleste hævder, at kalotten først kom til flere hundrede år efter Jesus, mens andre mener, at rabbinere som Jesus gik med kalot, men gjorde han det, spørger en læser. Professor Hans J. Lundager svarer
I begyndelsen af januar fejrer man mange steder i den katolske kirke, at Jesus fik sit navn. Men hvorfor kalder man Jesu navn for helligt? Og hvorfra stammer traditionen med at fejre Kristi navn?