Indføring

Syv forskellige fremstillinger af Jesus

Jesus bliver afbildet på mange forskellige måder, både i Bibelen og nutidens populærkultur. Her ses eksempler på barnet Jesus, den lidende Jesus samt den Jesus, der fremstilles i musicalen "Jesus Christ Superstar". Foto: Statens Museum for Kunst, Janine Costa/Reuters/Ritzau Scanpix, Alem Sánchez

Jesus er ikke altid den samme. Selv i Bibelen er der forskellige udgaver af ham, alt efter hvilken bibeltekst man læser, og når Jesus skal fremstilles, som billede eller i en fortælling, kan han have mange forskellige udtryk og personligheder

Jesus har mange forskellige aspekter i sin person. Han er en mand, der blev ofret for menneskets syndsforladelse, samt en mand, der overvandt døden og genopstod. Han er et menneske, født af en menneskelig mor, som indførte den kristne tro og prædikede næstekærlighed, og han er en gud, der gik på jorden og talte i lignelser. Han er både en mand og en myte.

Når en kunstner eller forfatter skal fremstille Jesus, skal de udvælge hvilke af de bibelske tekster, de vil basere fremstillingen på, samtidig med at de formidler med afsæt i den kultur og den tid, de selv lever i. De skal tage Jesu personlighed op til overvejelse: Skal han være kærlig og velsignende, vred over dem, der ikke lytter, bange for at dø eller modigt gå sin ofring i møde? Alt dette skal forfatteren eller kunstneren tænke igennem, når Jesus skal fremstilles. Det er derfor altid en udvælgelsesproces, hvilke træk af Jesus, der bliver fremhævet, og hvilke, der bliver fravalgt eller ignoreret. Derfor er Jesus ikke altid den samme.

Her er 7 forskellige måder, Jesus er blevet fremstillet på igennem tiden.

Kirkefremstillinger
Kirkekunst viser Jesus i den form der passer til kirkens teosofi, altså til dens religiøse læren. I den danske folkekirke hænger Jesus som regel på korset, afkræftet og med hængende ansigt, fordi han lider. Han har sår på kroppen og nagler gennem hænder og fødder. Grunden hertil er, at Jesus blev ofret for, at alle kristne kunne få syndsforladelse.

I den katolske kristendom er det ofte i sin genopstandne form, Jesus fremstilles, som et symbol på at han har sejret over døden. Her ligger fokus nemlig på den Jesus, der via sin genopstandelse bliver bindeleddet mellem menneskene og Gud. Når mennesket beder til Jesus om syndsforladelse eller frelse, går han i forbøn for dem hos Gud. Det vil sige, at Jesus beder om frelse for menneskets skyld.

Stærk og maskulin
I folkekirkelige fremstillinger af Jesus er han ofte tynd, har et smalt ansigt og et næsten feminint og fint udseende. Men i nogle retninger af kristendommen er Jesus ikke lidende og feminin. I den mormonske kirke er Jesus eksempelvis ofte fremstillet som meget fysisk stærk, og han har et mere firkantet ansigt. Her er han ikke en svagelig mand, der ofres for de kristnes synder, men derimod en stærk Gud, der leder sit folk på vejen mod frelse.

En anden sejrende Jesus-figur ses på Åbykorset, der er et mix af kristendom og vikingekunst. Selvom Jesus hænger på korset, er hans udtryk ikke lidende. Derimod kigger han med store øjne på beskueren og har en kongekrone på hovedet, samt et rigt udsmykket klæde om lænden. Dette er sandsynligvis fordi vikingerne var stærke krigere og deres gud skulle også være stærk. En svag gud kunne ikke hjælpe vikingerne i krig.

Barnet Jesus
Jesus som barn er ofte et meget voksent barn. Han har hovedet dækket af fyldigt hår, kan sidde selv, og han laver velsignende håndtegn til beskuerne. Han sidder ofte på skødet af sin mor, Jomfru Maria, og er klædt i en voksen klædedragt. Når han ligger i en krybbe eller fremstilles alene, eller med andre end Jomfru Maria, kan han ofte genkendes ved en glorie omkring hovedet, eller et lys omkring hans barnekrop, mens alle andre figurer ikke lyser.

Ikke-vestlig Jesus
Ifølge Bibelen er Jesus er født i Betlehem, som ligger i Palæstina. Der er størstedelen af befolkningen ikke vestligt udseende eller lyse i huden, og det var de heller ikke for over 2000 år siden. Alligevel fremstilles Jesus ofte med vestlige træk, lys hud og brunt hår.

Når en religion som kristendommen bliver indført i lande, der i forvejen har en rig kultur, blandes den nye religion ofte mere eller mindre sammen med den eksisterende kultur. Derfor er Jesus fremstillet anderledes end vi kender ham i den vestlige del af verden, alle de steder hvor kristendommen har vundet indpas i blandt ikke-vestlige kulturer.

Søger man på nettet, kan man eksempelvis finde både asiatiske Jesus’er og Jesus med mørk hud og sort hår. Han har ikke altid langt hår eller skæg, og de symboler, der bruges, kan være anderledes end dem, der findes i vestlig kunst. Men for folk, der er født og opvokset i den kultur, er det stadig tydeligt, at det er Jesus, der er fremstillet – ligesom folk i vesten, der har kristen baggrund, nemt kan genkende den lyse Jesus i forskellige fremstillinger.

Populærkultur: Jesus i tv og musicals
Jesus er en populær figur i film, tv-serier og i andre levende fortællinger. Her findes både dem, der genskaber Bibelens historier, men også dem, der spekulerer over Jesus-figuren eller placerer ham i uvante situationer.

Tv-serien ”Messiah”, der udkom på Netflix den 1. januar, spekulerer over, hvordan nutidens verden ville reagere, hvis Jesus kommer igen, som det står i Bibelen, han vil gøre. Ville folk instinktivt genkende ham som Jesus, eller vil de møde ham med skepsis?

En anden populær fremstilling er musicalen ”Jesus Christ Superstar”, hvor Jesus synger sig gennem de sidste dage inden sin død.

En tredje udgave er bogserien ”Djævlekrigen” af den danske forfatter Kenneth Bøgh Andersen. Heri er Jesus blot en biperson, som hovedpersonen, drengen Filip, møder i Himlen, hvor han nu er gift og har børn.

På denne måde trækker populærkulturen på den viden, seere og læsere har om Jesus, og udvikler den i nye mulige scenarier. Herved får Jesus endnu flere mulige personligheder end dem, der kan læses og fortolkes i Bibelen.

Satiriske fremstillinger
En anden populærkulturel gren er den satiriske, hvor der enten gøres grin med Jesus, eller Jesus bruges til at gøre grin med samfundet. Kunstner- og komikerduoen Wullfmorgenthaler, der tegner komiske striber, sætter Jesus i skæve situationer, når de for eksempel kommer med deres bud på, hvordan han kunne gå på vandet, eller hvorvidt han havde været overvægtig, hvis han havde levet i vores tid.

En anden type satire ses i reaktionerne på filmen ”The Last Temptation of Christ”. Den viser en Jesus, der ikke ønsker det liv, som Gud har valgt for ham, og som lader sig friste og føre på afveje. Han vælger livet fremfor døden i den tro, at Gud også vil ham det godt. For nogle kristne grupper er en tvivlende Jesus blasfemisk, og derfor kan de opfatte filmen som satire, der gør grin med deres tro, og derfor som en fornærmelse.

”Menneskesønnen” af Peter Madsen
En anden form for populærkulturel fremstilling er Jesus som tegneseriefigur. Det ses for eksempel i ”Menneskesønnen”, der lavet af den danske tegner Peter Madsen. En vigtig forskel på denne tegneserie og satiretegningerne er, at denne Jesus-fremstilling er bestilt af Det Danske Bibelselskab – der blandt andet udgiver den officielle danske bibel – som ønskede, at tegneserien om Jesus blev baseret på de fire evangelier.

I ”Menneskesønnen” er det Jesu menneskelige sider, der er i fokus. Jesus har mange menneskelige følelser, som for eksempel vrede og frygt, og selvom han fremstår som en karakter, der er svær at komme ind på livet af, giver close-ups i tegneserien læseren mulighed for at komme helt tæt på Jesus, når han har stærke følelser. Derudover sker miraklerne imellem billederne og kommer dermed i baggrunden af fortællingen.