Julekalender

Jonas H. Petersen: "Blomstre som en rosengård" er Grundtvig, når han er bedst

"Blomstre som en rosengård" er i vid udstrækning en gendigtning af en Messiasprofeti fra Esajas’ Bog kapitel 35, men i Grundtvigs hænder bliver den koblet sammen med en af kristendommens hovedtanker: At profetiens opfyldelse er sket i Kristus, og at Kristus dermed er den, for hvem det er muligt at forvandle menneskets skæbne. Sangskriver Jonas H. Petersen fortæller her, hvilken betydning salmen har for ham. Foto: Leif Tuxen.

21. december: "Blomstre som en rosengård" fylder mig med minder og så udtrykker den noget teologisk tankegods, som spænder min forstand så langt ud, at den må briste og blive til tro, skriver sangskriver Jonas H. Petersen

Den vidunderligt smukke, men også mystiske salme "Blomstre som en rosengård", har altid været en fast del af min families salmerepertoire juleaften. Det er den stadig, og når jeg vælger at skrive om denne salme her, er det ikke blot fordi, den fylder mig med minder og store følelser, ej heller blot fordi den er et ypperligt stykke lyrik, men også fordi den udtrykker noget teologisk tankegods, som spænder min forstand så langt ud, at den må briste og blive til tro.

Da jeg var barn, syntes jeg nok, at den var lige lovlig langtrukken - noget, der tirrede utålmodigheden hos en dreng, der gerne ville have den obligatoriske salmedel af aftenen overstået for at komme til den noget mere spændende gavedel.

Følelsen af utålmodighed blandede sig dog med en følelse af, at salmen var dragende og smuk - der var noget udefinerbart stort i ordene og i melodien, noget alvorligt, som havde en skønhed over sig, en sørgmodighed måske, eller var det en slags lykkelig længsel?

I dag kan jeg mærke, at jeg har gemt tonerne og ordene i hjertets stue; jeg elskede lyden af mine forældres og mine søskendes stemmer, som forgrenede sig i vildt flotte harmonier og klange, og jeg elskede lyden af salmen i kirken i adventstiden. Det store brus af fællesskabet, som kun fællesskabets sange kan bringe.

Disse store følelser, som salmen skabte i mig, forstod jeg som værende forbundet med skønhed, men de blandede sig igen med en stor undren; hvad i alverden var “karmens glans”? Og hvor høj er en drot?

Klart. Teksten var svær for et barn at forstå, og det er den stadig for mig som voksen. Den er visse steder “gammelagtig”, som der står i Salmehåndbogens kommentarer, men "Blomstre som en rosengård" er også et stykke ypperlig lyrik, der, som de bedste salmer gør det, forener høj kunstnerisk kvalitet med sangbarhed og teologisk tyngde med identifikationsmulighed for den syngende. Det er Grundtvig, når han er bedst, synes jeg.

Den barnlige utålmodighed juleaften er heldigvis aftaget en smule hos mig, men jeg bliver stadig draget af denne salmes store resonansrum af længsel og skønhed. Samtidig udtrykker salmen nogle væsentlige teologiske pointer, som inspirerer mig, og som jeg vil forsøge kort at sammenfatte, selv om det ikke er helt let at sætte ord på.

Salmen er i vid udstrækning en gendigtning af en Messiasprofeti fra Esajas’ Bog kapitel 35, men Grundtvig skriver videre på Esajasteksten og kobler den sammen med en af kristendommens hovedtanker: At profetiens opfyldelse er sket i Kristus, og at Kristus dermed er den, for hvem det er muligt at forvandle menneskets skæbne.

Dette forvandlingsbillede, som foldes ud i salmen, rører mig og inspirerer mig, fordi salmen på den ene side ikke undlader at italesætte livets brutalt mørke sider: sygdom i kroppen og sindet, handicap, det urolige hjertes angst, lidelse i naturen og menneskets lidelse; døden.

På den anden side forkynder salmen i sine forvandlingsbilleder en skæbnevendende Gud, som i julens budskab om Kristus kommer til os med sin hastighed - lysets og kærlighedens hastighed - som, længe før vi har nået at tænke tanken om den, allerede har nået os i form af “den Guds og Davids søn, som gør end, i lys og løn, Paradis af ørke.”

Det rører mig, dette. Det er et åbenlyst paradoks at tro på en skæbnevendende Gud trods så megen åbenlys lidelse i verden. Min forstand brister ved det. Jeg har kendt mange, hvis skæbne ikke vendtes, selv om vi bad og bad til denne Gud. Det er det dunkle mørke, der omkranser lyset, det er nogle af de tungeste gåder, man kan bære.

Jeg undlader heller ikke at nævne det her, for her forkynder salmen et evangelium til alle os, hvis forstand er bristet ved tanken om Gud, alle os der bærer på de tungeste gåder: “Herren kommer, Gud med os”. Fordi Gud bor i navnet Immanuel, som betyder Gud med os, skal vi ikke bære dem alene.

Glædelig jul og godt gyldenår.

Jonas H. Petersen er sangskriver og forsanger i bandet Hymns from Nineveh. I 2014 modtog han Bibelselskabets pris for at åbne Bibelen med sine sange.