Salmebogsjubilæum 450 år

Jonas Petersen: Salmebogen er en uendelig kilde til inspiration

Hjernen bliver gladere af at synge. Og så er det helt åbenlyst fællesskabskonstituerende. Det har vi brug for som mennesker - dels at mærke, at vi ikke er alene, dels at lære, at vi ikke er alene om at skabe lyd i verden, mener musiker Jonas Petersen. Foto: Dennis Morton

Den type poesi ansporer mig som kunstner, fordi det flytter fokus fra digteren til værket, som så peger videre, fortæller musiker i Hymns from Nineveh Jonas Petersen, der ser salmebogen som en uendelig kilde til inspiration

Hvad betyder Den Danske Salmebog for dig?
Salmebogen er en uendelig kilde til inspiration for mig, både i mit arbejde som sangskriver og som trosmenneske. Som trosmenneske inspirerer salmerne mig ved at give sprog til det, jeg ikke selv kan formulere. Så kan jeg låne en sætning fra en anden og gøre den til min: “Ja, jeg tror på korsets gåde”. Det er ret så fantastisk.

Kunstnerisk bruger jeg salmebogens værker som en slags prototype på, hvad god sangdigtning er, både lyrisk og kompositorisk, men måske også som en rettesnor for, hvad jeg gerne vil med mine egne små salmeagtige popsange. De bedste salmer i salmebogen står for mig som en slags grundelementer, der ellers kun findes i naturen - bjerge eller have, som er stort set ligeglade med, at tiden går.

De er i kontakt med det evige; de består af svimlende poesi med en åndelig tyngde, en åndelig erfaring, som de bliver ved med at give videre til dem, der synger dem. Samtidig er det en type kunst, som er betinget af netop dette - fællesskabet.

Jojo, Grundtvig og Brorson var geniale, men det er jo ikke som sådan dem, man hylder om søndagen i kirken. Grundtvigs og Brorsons værker peger væk fra sig selv og videre på én og på noget, der er langt større. Den type poesi ansporer mig som kunstner, fordi det flytter fokus fra digteren til værket, som så peger videre - og som er betinget af fællesskabet, ligesom vi alle er det.

Det, synes jeg, er vildt fascinerende, fordi jeg, ligesom mange andre, bliver påvirket af de forfængelige strømninger i tiden, hvor alt, alt, alt for meget handler om den enkeltes evne til at præstere og vækste og hvor mange likes har du fået og hvor smuk er du, når du vender iphone-kameraet indad?

Her gør salmerne og salmedigterne det modsatte: De bruger sig selv og deres egne erfaringer i deres eget sprog, men vender, så at sige, kameraet udad og opad. Og giver det videre til fællesskabet. Den type sange vil jeg gerne skrive.

Fortæl om en situation, hvor du har haft en særlig glæde af salmebogen.
Jeg er meget velsignet med at være vokset op med nogle forældre, der har prioriteret af hive salmebogen frem til højtider og mærkedage, men særligt oplevelser med julens salmer står meget klart for mig.

For en del år siden havde jeg en jul, som faldt i en periode med mørke og uro i sindet. Her bredte særligt to salmers sætninger deres nådevinger ud gennem salmebogen: Fra ”Kimer i klokker” (Den Danske Salmebog nr. 100) lød det: “Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”.

Fra ”Blomstre som en rosengård” (Den Danske Salmebog nr. 78) lød det: “Rejse sig det faldne mod / rinde let uroligt blod / frygt og sorg forsvinde”. Disse sætninger tager jeg stadig frem og grunder over fra tid til anden.

Hvad skal en god salme indeholde?
Højt lyrisk niveau, åndelig tyngde og et kollektivt ‘Jeg’. Det vil sige et Jeg, som fællesskabet skal kunne tilslutte sig nu og i fremtiden - og et Jeg, som samtidig tilslutter sig det fællesskab, som har sunget i fortiden.

Salmetraditionen bygger i vid udstrækning på den, der påbegyndtes med Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Det synes jeg er vigtigt at have for øje, at salmer gerne skal gribe fremad, men også bagud i tid.

Til en salme hører som bekendt også et harmonisk forløb og en melodi. Den skal være sangbar, men den skal have en spændingskurve, som gør den spændende. Det er nogle meget enkle, nærmest matematiske principper, men kunsten at få elementerne til at svæve med ubesværet lethed er uendelig svær. Det ved jeg, fordi jeg har gjort forsøget.

Hvad kan salmerne give danskerne?
Hjernen bliver gladere af at synge. Og så er det helt åbenlyst fællesskabskonstituerende. Det har vi brug for som mennesker - dels at mærke, at vi ikke er alene, dels at lære, at vi ikke er alene om at skabe lyd i verden. Jeg er selv meget glad for det fællesskabsrum, der fx kan opstå i kirken, hvor jeg kan lægge mit ego ude i våbenhuset.

Jeg lever jo af at synge til daglig, og jeg stornyder, at her, i dette rum, handler det ikke om mig og min stemme og hvad den kan og vil. Og måske derfor nyder jeg ligeså ofte at kunne undlade at synge og at lade andre synge salmerne for mig, og bare lytte i stilhed.

Det rum, der opstår i salmesangen - og i kirkerummet og i liturgien og i ritualerne - er et rum, hvor alt det, der normalt skiller os ad, bliver udlignet. Det er der en kristelig tanke i - at alle er lige, uendeligt værdifulde. Også dette er et indbygget element i salmesangen.

Bør salmebogen opdateres?
Ja - også fordi der bliver skrevet mange gode, nye salmer, som fortjener at blive sunget. Men jeg tror også, jeg har det fint med, at den ikke bliver opdateret så ofte. Jeg synes, at lige præcis salmebogen skal turde lunte i sit eget tempo og undlade at løbe efter tidsåndens bus, som altid lige er kørt.

Hvad er din favoritsalme?
Der er mange, der kæmper om podiepladserne, men vinderen bliver næsten altid ”Hil dig, frelser og forsoner” (Den Danske Salmebog nr. 192), fordi den indeholder nogle af de stærkeste udsagn om, hvad det vil sige at overgive sig i tro på det fornuftsstridige.

Jonas Petersen er sangskriver og musiker. Han står bag Hymns from Nineveh, som er aktuel med den dansksprogede single "Stråle-Tåre-Dråbe".