Indsigtens evangelium

Når det gnostiske Judasevangelium har kunnet skabe så megen debat, skyldes det blandt andet, at gnosticisme blomstrer i tider med overskud, vurderer idehistoriker og foredragsholder Michael Jahn. - Foto: Scanpix.

Gnosticismen har udfordret den kristne kirke helt siden grundlæggelsen. Og den gør det stadig

Gnosticismen er kristendommens halvbror. De to har meget tilfælles, men generne er forskellige. Det har man vidst, siden Det Nye Testamente blev samlet, og den traditionelle kristendom har løbende forsøgt at få de gnostiske skrifter ud på et sidespor eller endda forbudt. Alligevel har gnosticismen ligget som en diskret understrøm i kristendommens store flod lige til i dag. Dømt ude som kætteri, men alligevel i live.

- Gnosticismen forener, at jeg står i en kristen kulturtradition, og at jeg har arbejdet i mange år med selvudvikling. Som gnostiker mener jeg, at der er et lys i os alle. Det lys gør, at vi er garanteret en vej tilbage til Gud. En Gud, der er over det hele og rummer alle. Han er i lys og i mørke. Han gennemtrænger alt, siger Jan Visby Berthelsen.

Han er en moderne gnostiker og indehaver af filosofisk boghandel i Århus. Han har læst idehistorie på Aarhus Universitet, og det var i studierne af gnostiske skrifter, at han pludselig så sin egen overbevisning beskrevet i teksterne fra de første århundredes understrøm.

Der findes ikke mange erklærede gnostikere, men gnostiske evangelier som Thomasevangeliet er udbredt blandt danskerne, og bestselleren "Da Vinci Mysteriet" har sat fokus på, at der er noget i de gnostiske skrifter, som den katolske kirke ikke bryder sig om. I påsken blev Judasevangeliet så offentliggjort. Endnu et glimt af halvbroderen, der aldrig blev verdensreligion, men som i dag lever i meget af hverdagsreligiøsiteten, hvor der er mere mellem himmel og jord, end man lige kan se.

- Gnosticismen er i dag den største trussel mod folkekirken efter verdsliggørelsen. Folk kalder sig sjældent gnostikere, men det er den filosofi, mange har taget til sig. Hele new age-miljøet er inspireret af gnosticismen, og når folk går til meditationer og kurser i den alternative verden, så møder de den, siger Michael Jahn, idehistoriker, tilknyttet samtaleforummet Ikon og foredragsholder om new age og kristendom.

Gnosis betyder indsigt. Og gnosticismens kerne er, at alle mennesker har en særlig indsigt eller gnist, der kan udvikles og derigennem sætte mennesket fri - frelse mennesket - hvis man skal bruge et kristent ord. Kristus er dermed ikke en frelser, men et forbillede, som kan åbenbare mystiske sandheder for de udvalgte.

Lone Fatum er lektor i Det Nye Testamente ved Københavns Universitet og en kender, når det gælder den tidligste kristendom. Hun fortæller, at gnosticismen og kristendommen i de tidligste år efter Jesu død ikke var adskilte størrelser.

- Både hos apostlen Paulus og evangelisten Johannes finder man tanker, der er tæt på gnosticismen. Paulus mener for eksempel, at han besidder en særlig gnosis - indsigt. Og Johannes beskriver Jesus som "ordet". Det ord har også med indsigt at gøre. Man kan forestille sig, at gnosticismen var en del af det brogede billede, som udgjorde kristendommen i begyndelsen. Først omkring år 90 kom Timoteus' og Titusbreve, der advarer kraftigt mod vranglære, siger hun.

De spredte gnostiske tanker blev samlet og sat i system efter nogle hundrede år. Det blev til en tankens udviklingsstige, man kan klatre op af og samtidig befri sig fra den kødelige verden. Målet er samhørighed med det guddomsvæsen, man egentlig er og som lever inden i ethvert menneske. Vejen er at holde op med at tænke på alt det, der handler om kroppen - mad, søvn og sex for eksempel.

- Tanken om, at ånd og kød er adskilte størrelser, hvor ånden er det bedste, er udbredt i hele den antikke verden. Det stammer i virkeligheden fra antikt jødisk og græsk-romersk tankegods, men lever i dag både i kristendom og gnosticisme. Den praktiske baggrund for at adskille de to dele var, at man dengang havde et ubehag ved kroppen. Den blev forbundet med død. Gennemsnitsalderen var 20-30 år, man manglede mad, og hele kulturen var gennemsyret af, at mennesket er faldet fra noget bedre og derfor måtte det søge opad. Væk fra jorden og mod det himmelske, siger Lone Fatum.

Lone Fatum har læst de gnostiske evangelier. Ifølge hende fylder de tilsammen lige så meget som Det Nye Testamente, men de er blandt andet kendetegnet ved, at man skal kende Det Nye Testamente for, at de giver mening.

- Typisk er teksterne blevet til i en slags mod- eller medbevægelse i forhold til kristendommen. Nogle af dem har været datidens populære underholdningslitteratur. Det er ren folkelitteratur.

Andre skrifter er tydeligt kritiske over for et af de fire evangelier fra Det Nye Testamente. Det kan også være evangelier, hvor den opstandne Kristus kommer tilbage til jorden og fortæller, hvordan andre kan komme fri og til samhørighed med ham. Maria-evangeliet er et eksempel på det, siger hun.

Lone Fatum har også læst Judasevangeliet, som er en beskrivelse af en samtale mellem Jesus og Judas, der angiveligt finder sted før korsfæstelsen. Det er et skrift, som er tydeligt kritisk over for de fire evangelier fra Det Nye Testamente.

- Pointen er, at alle de øvrige disciple er korrupte, perverterede, seksuelle, kødeligt begrænsede og mangler indsigt. Judasevangeliet er kort sagt et stykke kirkekritik, hvor Judas bliver gjort til den eneste retfærdige og fortrolige med Jesus, mens de 11 andre disciple er skurkene, siger hun.

Hvor mange, der oprindeligt var interesserede i de gnostiske skrifter, vides ikke. De er blevet skrevet af nogle gange og oversat, viser fund, men ingen aner, hvor mange mennesker, der bekendte sig som gnostikere.

Sådan er det egentlig også i dag. Gnostiske kirkesamfund finder man sjældent på de gule sider i Danmark, men der findes new age-relaterede kirker med plads til en gnostiker som Jan Visby Berthelsen.

- Jeg er ikke organiseret i en gnostisk kirke, men jeg er døbt i det, der hedder Liberal Katolsk Kirke. Det foregik som i folkekirken. Jeg fik vand på hovedet, og der blev holdt en meget personlig og smuk prædiken, der gik meget dybere end det, man normalt hører. Så var der røgelse i luften, og jeg fik lov at vælge noget musik. Det var bevægende, siger han.

Jan Visby Berthelsen tror på reinkarnation. Siden han var barn, har han været overbevist om, at han har levet før, og han er overbevist om, at han husker episoder fra de tidligere liv. Han kalder sig i dag kristen mystiker, og for ham er de mange liv vejen til at udvikle den indsigt - det guddommelige lys - han bærer i sig. Så mens nogle gnostikere mener, at de bliver frie gennem at flytte fokus fra verden mod det åndelige, tager andre gnostikere også flere liv til hjælp.

- Vi skal ikke frelses udefra. Det er ikke nødvendigt. Vi har noget i os, som selv ønsker en forløsning. Vi har en kraft, som ønsker at forstå og udvikle sig, men den gnostiske frelse tager mange liv. Der er meget at lære for at forstå kærligheden til bunds. Jeg er bare på vej mod det, siger han.

Længslen mod noget større end os selv, mærker mange mennesker. Og forklaringen om, at vi selv har det guddommelige i os, lyder for mange besnærende og meget mere livsbekræftende end kristendom med helvede og synder, der skiller mennesker fra Gud. Det er i hvert fald Michael Jahns forklaring på gnosticismens popularitet.

- Mange føler, at gnosticismen oprejser mennesket. Kristendommen har derimod fået folk til at bøje nakken i mange århundreder. Nu synes folk, at det er dejligt at rejse nakken. Vi er børn af industrialiseringen. Vi føler, at vi har styr på tingene. Vi kan nærmest alt, mens vi tidligere følte os prisgivet magter og myndigheder. Der var en angst for det ukendte, som drev religionerne frem. Gnosticismen blomstrer derimod i tider med overskud.

Vi mangler bare det allersidste. Det åndelige, så kan vi alt, siger Michael Jahn, som selv er kritisk over for den tanke.

- Det er fint, at folk har det godt, og at de ikke vil være krumbøjede under synden. Fint at man ønsker at leve et liv tæt på Gud eller det guddommelige. Fint at man føler sig som Guds børn og skabt i hans billede. Men som kristen mener jeg, at mennesker er afhængige af noget større. Vi er ikke selv Gud, siger han.

Marianne Børch, lektor og dr.phil. på Syddansk Universitet har holdt foredrag om "Da Vinci Mysteriet" og mødt mennesker, som gennem bogen er blevet interesserede i de gnostiske evangelier.

- Folk er usikre i deres tro. De synes, Kristus er fantastisk, men de bryder sig ikke om kirken. Jeg tror, interessen har at gøre med skepsis over for institutioner, så man søger i stedet hist og pist. Folk kan ikke leve uden religion, så de prøver at finde alternative løsninger, siger hun og nævner som eksempel en gruppe kvinder, der har gjort Maria Magdalene til mål for deres åndelige søgen. Først inspireret af "Da Vinci Mysteriet", som postulerer, at Maria Magdalene var gift med Jesus, og derefter af det gnostiske Mariaevangeliet.

- Nu er hun blevet ikon for en gruppe kvinder, der vil være stærke og gudindeagtige. De har gjort hende til en ny stor sandhed i deres liv. Vi må virkelig have brug for myter, siger Marianne Børch.

Sådan var det muligvis også i de første århundrede. I hvert fald havde de første biskopper og kirkelige ledelser - kirkesynoderne - travlt med at ekskludere folk med forkerte meninger og forbyde bøger, der indholdt vranglære, fortæller Lone Fatum.

- Synoderne havde en kolossal indflydelse, og de har organiseret kirken og dens lære, mens vi ikke har set tegn på, at gnostikerne har været organiseret på samme måde. Vi kender derimod beretninger om enkeltpersoner, som har kritiseret kirken fra et gnostisk standpunkt. Typisk var gnosticismen et modtræk til en kirke, som blev for verdslig. For eksempel er Judasevangeliet sandsynligvis skrevet af en, som syntes, at kirkens ledere var blevet for magtsyge, siger hun.

I det fjerde århundrede var indholdet i Det Nye Testamente lagt fast, og alle andre skrifter var dermed enten ligegyldige eller direkte farlig vranglære.

- Selvom gnosticismen ikke begyndte som den store rædsel hos de kristne, blev det hurtigt sådan. Man bliver indædte modstandere, selvom man har fælles basis. Frænde er tydeligvis frænde værst. Faktisk har vi i dag mest viden om de første gnostikere gennem skræmmebilleder. De angriber kristendommen, og de kristne tager afstand. Vi ved mest om dem i en modsigelse, hvor de beskrives som vranglærerne, siger Lone Fatum.

Jan Visby Berthelsen har været på pilgrimstur til et af de steder, hvor kristne og gnostikere tørnede sammen for alvor.

Det var i Sydfrankrig, hvor katharerne, som var gnostikere, i 1244 havde forskanset sig i en borg på flugt fra myndigheder og den katolske kirkes krav om at holde sig til den rette lære, inkvisitionen. Katharerne tabte til overmagten og fik valget mellem at afsværge sig deres gnostiske tro eller brænde ihjel. 300 katharer led derefter døden på bålet.

- Jeg stod og græd ved borgen. Jeg følte, hvordan det var at være der i Mont Segur som kathar. Det var en fantastisk tur, siger Jan Visby Berthelsen.

Pilgrimsturen, hans erindring om tidligere liv og Thomasevangeliets 114 visdomsord - de såkaldte Jesussætninger - har tilsammen dannet ham som gnostiker. Han ved samtidig godt, at hans tro ikke bliver regnet for ægte kristendom af den traditionelle kirke. Men det rører ham ikke, at han bliver regnet for halvbror til sandheden.

- Jeg kan mærke et levende indre guddommeligt nærvær. Det er ikke bare intellekt. Jeg har mere på spil. Jeg har noget i hjertet, siger han.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk