Julekalender

Iben Thranholm: Mit hjerterum åbnes af "Mit hjerte altid vanker"

Brorson er efter min mening den af de danske samledigtere, der bedst formår at gøre salmesang til meditation og få os til at tilegne os kristentroen gennem poesi og salmesang, fortæller journalist Iben Thranholm. Foto: Leif Tuxen

20. december: Hvad nytter det, at Jesus bliver født i stalden i Betlehem tusinde gange, hvis han ikke også bliver født i dit hjerte. Det er præcis den tanke, jeg tror, Brorson har haft, da han skrev salmen, skriver journalist og katolik Iben Thranholm

Jeg har altid bedst kunne lide de julesalmer, som bliver sunget i tiden op til eller efter juleaften, som for eksempel “Blomstre som en rosengård”, “Kimer i klokker” eller “Julen har englelyd”. De har ikke bare nogle flotte melodier, men er også meget poetiske og dybe i deres udlægning af betydningen af julenat. Men min absolutte favorit er “Mit hjerte altid vanker” skrevet af præsten Hans Adolf Brorsen i 1732.

Netop den salme har altid vakt en helt særlig længsel i mig, som følger mig.

Den tidligere og nu afdøde biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt sagde i et interview, jeg lavede med ham for snart mange år siden, at han anså salmesang for at være en form for spiritualitet. Salmerne er nemlig fyldt med udtryk for menneskelige erfaringer med det guddommelige. Det vil jeg give ham ret i. Men de kan også være med til at skabe en erfaring og en form for meditation, der bringer en dybere ind i mysteriet om Guds kærlighed.

Når jeg synger “Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum”, så inviteres jeg ikke bare ind i Jesu føde rum, men mit eget hjerterum åbnes også op:

“did samles mine tanker
i deres hovedsum;
dér er min længsel hjemme,
dér har min tro sin skat,
jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat.”

Disse strofer skaber et intimt rum mellem Gud og mennesker. Brorson vil netop have, at vi går ind i krybberummet med både tanke og hjerte.

For mig er julen først og fremmest et stykke historisk virkelighed. Den er også en kosmisk begivenhed, som ændrede på vor tidsregning. Folketællingen, kejser Augustus, Betlehem og kong Herodes er nævnt i juleevangeliet for at understrege, at der ikke er tale om en myte, men noget konkret historisk som “skete i de dage”.

Men samtidigt er julen et mysterium, som vi kan erfare i hjertet og med hjertet. Julen kan blive nutid i hjertet og gennem troen, selvom den historisk set fandt sted for 2000 år siden. En katolsk præst sagde engang til mig: Hvad nytter det, at Jesus bliver født i stalden i Betlehem tusinde gange, hvis han ikke også bliver født i dit hjerte. Det er præcis den tanke, jeg tror, Brorson har haft, da han skrev salmen.

Hos Brorson kan man også forstå krybberummet, den beskedne stald, som et billede på menneskets indre fattigdom:

”Men ak! hvad skal jeg sige,
når jeg vil tænke på,
at Gud af Himmerige
i stalden ligge må,
at Himlens fryd og ære,
det levende Guds Ord,
skal så foragtet være
på denne slemme jord!”

Forunderligt er det netop, at det er i vores (indre) fattigdom, at Gud søger sin bolig. Det hører med til julens store mysterium. Det er længslen, der driver mennesket til at lukke op for Gud, der søger at blive født i vore hjerter. Dette kærlighedsmøde mellem Gud og mennesker kommer især frem i salmens sidste vers:

”Ak, kom! jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
med tusind længselssukke,
kom, Jesus, dog herind!
Det er ej fremmed bolig,
du har den selv jo købt,
så skal du blive trolig
udi mit hjerte svøbt.”

De ydre og indre verdner smelter sammen for mig, når jeg synger dette vers. Det er jul, når Jesus bliver “udi mit hjerte svøbt”.

Brorson er efter min mening den af de danske samledigtere, der bedst formår at gøre salmesang til meditation og få os til at tilegne os kristentroen gennem poesi og salmesang.

Efter jeg blev katolik, har jeg holdt fast i Brorson, fordi han på mange måder lægger sig så tæt op af den mystik, som er så centralt i katolsk spiritualitet, ikke mindst i den populære andagt til Jesu hellige hjerte, som vejen til Guds uendelige kærlighed til menneskeheden.

Iben Thranholm er katolsk journalist og debattør.