De kristne i Betlehem er splittede

Muren, som skiller Israel og Palæstina, skiller ikke bare jøder fra palæstinensere. Den skiller også kristne fra hinanden. Foto: Wikimedia Commons - lee Thompson

Den kristne befolkning i Betlehem må forholde sig til omfattende splittelser mellem kirkeretninger. Og konflikterne skal ikke undervurderes, fortæller generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt

Med et stort kristent mindretal og en borgmester, som vælges af den kristne befolkning, kaldes Betlehem ofte for en kristen by. Der opstår dog ofte konflikter mellem byens forskellige kirkeretninger - konflikter, som ikke bliver mindre af, at Betlehem ligger lige på grænsen mellem Israel og Palæstina.

Bodil Skjøtt, som er cand.theol. og har boet i Israel i en årrække, mener derfor, at det er beundringsværdigt, når nogle kristne alligevel samarbejder på tværs af kirkeretninger. Israelsmissionen, som Bodil Skjøtt er generalsekretær for, er involveret i arbejdet for en sådan forsoning mellem de kristne.

Skellet mellem kirkeretningerne i Betlehem
Den kristne befolkning i Betlehem er hovedsageligt græsk-ortodokse, men nærmest alle klassiske kirkesamfund er repræsenteret. Fødselskirken skal for eksempel rumme både græsk-ortodokse, armenere og katolikker, og det har flere gange ført til stridigheder om for eksempel rengøringspligter.

LÆS OGSÅ: Præster kom i masseslagsmål i Fødselskirken

Bodil Skjøtt mener dog ikke, at skellet mellem kirkeretningerne i Fødselskirken er så seriøst som skellet mellem de ortodokse og den lille del af den kristne befolkning, som kalder sig evangelikale:

"Der sker noget i den evangelikale kirke. Man bliver hørt, man kan komme til, og der er børne- og ungdomsarbejde. Det tiltaler typisk folk fra den yngre generation - også folk fra den ortodokse kirke, som så bliver evangelikale. Det får de ortodokse til at tænke, at de evangelikale 'fisker' folk fra de andre kirker. Derfor tror jeg næsten, at det største skel mellem kirkeretningerne i Betlehem går mellem de evangelikale og de ortodokse."

Skellet mellem palæstinensere og jøder
Der er imidlertid flere skel at forholde sig til som kristen i Betlehem. Palæstina og dermed også Betlehem er nemlig skilt fra Israel ved hjælp en stor betonmur, som Israel startede med at bygge i 2002 på grund af palæstinensiske terrorangreb.

Når det tager tid at komme fra Jerusalem til Betlehem, skyldes det ikke den fysiske afstand - for der er kun få kilometer - men check-pointen ved muren, som alle skal igennem. Der er til gengæld stor afstand imellem de to kulturer, som muren adskiller, fortæller Bodil Skjøtt:

"Muren er kun en ydre bekræftelse af den usynlige grænse, der er mellem de to kulturer. Hvis man kommer fra Jerusalem til Betlehem, skifter sproget fra hebraisk til arabisk, påklædningen er anderledes og ligeledes de sociale omstændigheder. Man kommer med andre ord fra en jødisk kultur direkte ind i en palæstinensisk mellemøstlig verden."

Skellet mellem palæstinensiske kristne og messianske jøder
Kulturforskellen gælder også de kristne på hver side af muren.

De palæstinensiske evangelikale i Betlehem og de messianske jøder i Jerusalem har ellers en del tilfælles - navlig i deres udtryksform. Begge holder for eksempel gudstjenester og ungdomsmøder med lovsangsgrupper, fortæller Bodil Skjøtt. Men udtryksformen er ikke nok til at forene de to grupper af kristne:

"Nogle messianske jøder sætter spørgsmålstegn ved, om man kan være en god palæstinenser og samtidig en god kristen - for er en god kristen ikke en, der tror, at Gud har særlige løfter til Israel? Og hvad laver palæstinenserne så? De to grupper af kristne har altså ofte et helt forskelligt syn på Israels ret til landet. "

Konflikten bliver ikke lettere af, at hverken de evangelikale palæstinensere eller de messianske jøder bliver populære hos deres landsfæller, hvis de knytter forbindelse med "fjenden", uddyber Bodil Skjøtt:

"Man skal ikke underkende, at man er på hver sin side af en konflikt, som trækker dybe, dybe spor. Hvis man som evangelikal kristen i Betlehem - der jo i forvejen er i et mindretal - oven i købet rækker ud til nogen på den anden side af muren, kommer man ikke ligefrem i kridthuset hos sine palæstinensiske naboer!

Og messianske jøder har samme udfordring. De er i et mindretal i Israel, fordi de er Jesus-troende. Og hvis de oven i købet pludselig taler om deres trosfæller på den anden side af konflikten, kommer de for alvor under mistanke for ikke at være 'rigtige' jøder."

LÆS OGSÅ: Jødedom i Danmark

Forsoningsarbejdet
Der er dog nogle, som går imod strømmen, fortæller Bodil Skjøtt, det sammen med Israelsmissionen har været involveret i forsoningsarbejdet "Musalaha". Musalaha arbejder primært med at bygge relationer mellem mennesker fra hver side af muren. Det sker gennem fælles ørkenture, sommerlejre og rejser til udlandet. En gruppe var for eksempel i Holland i sommeren 2012.

Man må beundre folk, der forenes på tværs af konflikten, mener Bodil Skjøtt:

"Det er flot, når folk fra hver side af konflikten vælger at give udtryk for det fællesskab, de har i troen. For det er en omfattende konflikt, som ikke skal undervurderes."