Jul i gamle dage: Sådan var troen og overtroen

Hvordan var det at holde jul i "de gode, gamle dage"? Stemmer det overens med det romantiske billede, man kan have? Kristendom.dk har allierede sig med en forsker fra Nationalmuseet for at blive klogere på årets sidste dage i forgangne tider

Julen i de gode gamle dage i 1600-, 1700- og 1800-tallet har noget romantisk over sig, som mange i vores moderne og travle jul længes tilbage til. Men stemmer vores nutidige forestillinger om den gode, gamle jul overens med datidens virkelighed? Kristendom.dk har spurgt udviklingskonsulent Charlotte S. H. Jensen fra Nationalmuseet om, hvordan julen blev oplevet for den almindelige dansker dengang.

Første afsnit handler om danskernes tro og overtro.

”I bondesamfundet var julen en kristen fest, hvilket kunne vise sig på forskellige måder. For eksempel blev det først ’julehelg’ (den hellige jul eller juleaften, red.), når kirkeklokkerne kimede juleaften. Deres sprøde lyd var altså en form for signal til, at nu var julen startet”, fortæller hun.

”Nogle steder havde man også en tradition med at gå ud julenat og ryste frugttræerne i haven, mens man sagde ’Fryd dig, kvist, thi født er Krist’, hvilket jo også var udtryk for en kristen, folkelig magi.”

Julen var som alt andet i datidens samfund fyldt med magi og kræfter, som man ikke forstod – og som kunne være både godt og ondt, så det gjaldt om at alliere sig med de lyse magter for at blive beskyttet mod de mørke magter.

Charlotte S. H. Jensen nævner også den udbredte forestilling, der var om, at dyrene ved midnatstid julenat kunne tale. Det pegede tilbage på, at det jo netop var dyrene i stalden, der overværede Jesu fødsel, så derfor er der noget specielt ved dem julenat.

”Troen har spillet en rolle i datidens julefejring, og man kan godt have haft bibellæsning hjemme, men jeg synes ikke, at det fremgår markant af hverken sagn eller optegnelser. Derimod var kirkegangen første juledags morgen væsentlig og noget, som alle deltog i. Julenat derimod skulle man holde sig fra kirken, for da holdt de døde deres julegudstjeneste, og den var det farligt at blive blandet ind i for en levende”, siger hun.

Endelig indeholdt julehelgen også et arbejdsforbud, som betød, at man ikke måtte arbejde i helligdagene udover, hvad man ikke kan undgå på en gård som at fodre og malke. Det var dog ikke alle, der rettede sig efter forbuddet. Det kan man læse om i gamle sagn.

Der er for eksempel et sagn, der handler om en kvinde, som spinder lillejuleaften og får et uhyggeligt varsel af en blodig hånd. For julen dengang var ikke kun hygge, men kunne også være både uhygge og død.

Overtroen havde godt fat i danskerne i tiden op til 1900-tallet, og især ved overgangene både i livet og i årets gang mente man, at der var stærke kræfter på spil - både gode kræfter, som kunne hjælpe, og onde kræfter, som kunne gøre fortræd. Disse tidspunkter på året var derfor også tidspunkter, hvor man kunne opleve overjordiske varsler, og ingen tid var bedre end julen.

”Julen er på mange måder en form for nytårsfest – det vil sige et tidspunkt, hvor året vender, og det hele starter forfra. Dermed er julehøjtiden også et tidspunkt, hvor man kan påvirke det kommende år i en heldig retning og kigge efter varsler”, siger Charlotte S. H. Jensen.

”Varslerne kunne for eksempel handle om hvilke kornsorter, der ville komme til at stå bedst, eller hvordan vejret ville blive. På mange gårde havde man et system, hvor man tegnede 12 cirkler på en bjælke i stuen, en cirkel for hver måned. Så tog man derfra varsel af vejret på de 12 dage, som julen varede, fra første juledag og til helligtrekonger.”

Det var dog ikke alt, der handlede om vejret og afgrøderne, selvom en god høst var afgørende for, om man fik det daglige brød. For samtidig rummede julen også en stor mængde uhygge, som skræmte datidens mennesker.

”Hvis en ’klog’ præst for eksempel ikke havde kunnet få bugt med et genstridigt genfærd, men måtte lave en aftale med det, så er det ifølge sagnene næsten altid noget med, at genfærdet kommer løs og spøger julenat. Genfærdet kan også vælge at nærme sig gården, hvor det kommer fra, men ganske langsomt - kun med et hanefjed (et meget lille stykke vej, red.) hver julenat. Når genfærdet så engang når frem, sker der naturligvis noget forfærdeligt”, fortæller Charlotte S. H. Jensen og understreger, at juletiden var den tid på året, hvor spøgelserne efter sigende var mest aktive i Danmark.

”Overalt i Danmark havde man en tradition med at sove i halmen på gulvet julenat, hvilket de fleste har hørt om. Et andet element er halmpynt, som er gået lidt i glemmebogen i Danmark. Vi har faktisk en fin halmuro her på Nationalmuseet”, slutter Charlotte S. H. Jensen.