Miniserie

Jul i gamle dage: Sådan var festen og maden

Det store saltmadsfad med pølse og andre lækkerier fra årets slagtning var typisk julespise. På en måde går julesulen igen i vor tids julefrokost. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Hvordan var det at holde jul i "de gode, gamle dage"? Stemmer det overens med det romantiske billede, man kan have? Kristendom.dk har allierede sig med en forsker fra Nationalmuseet for at blive klogere på årets sidste dage i forgangne tider

Julen i de gode gamle dage i 1600-, 1700- og 1800-tallet har noget romantisk over sig, som mange i vores moderne og travle jul længes tilbage til. Men stemmer vores nutidige forestillinger om den gode, gamle jul overens med datidens virkelighed? Kristendom.dk har spurgt udviklingskonsulent Charlotte S. H. Jensen fra Nationalmuseet om, hvordan julen blev oplevet for den almindelige dansker dengang.

I dette afsnit skal det handle om festen og maden.

De fleste steder i verden i dag starter julen første juledag, men i Danmark er det jul allerede juleaften. Oprindelig var denne aften – ligesom lørdag aften inden påskedag – en vågeaften, hvor man forberedte sig på Jesu fødsel, der ifølge overleveringen fandt sted ved midnat. Man har til gengæld aldrig været i tvivl om, hvornår julen sluttede: Ved helligtrekonger.

Charlotte S. H. Jensen fortæller, at der i den periode var en række forskellige samværsskikke. Den vigtigste af disse var julestuerne, et andet ord for julegilder primært for de unge, hvor der blev spist, drukket og danset.

”Julestuerne er forholdsvis gamle og stammer fra den katolske tids vågenætter, inden man skulle til midnatsmesse, om end de ikke er begrænset til selve juleaften. Julestuerne har altid været et stridspunkt mellem folk og myndigheder, når det kom til, hvordan man burde fejre jul”, fortæller hun.

”Vi ved for eksempel, at såkaldt ’forargelig leg om julen’ (løssluppen fest, red.) forbydes adskillige gange op gennem 1600- og 1700-tallet, men de mange forbud indikerer samtidig, at det ikke rigtigt hjalp. Nogle af de julelege, som man legede ved sammenkomsterne, var heller ikke helt stuerene, set med datidens præsteøjne. Disse lege indbefattede, at de unge ugifte mænd og kvinder legede sammen, rørte ved hinanden, og flere af legene havde seksuelle undertoner.”

Efterhånden klinger traditionen med julestuer dog af som værende gammeldags, om end det efter Charlotte S. H. Jensens mening nok i virkeligheden er den nye juletræsjul, der sammen med ændrede familie- og husstandsmønstre ’udkonkurrerer’ den gammeldags julestue. I løbet af 1800-tallet bliver antallet af piger og karle på gårdene markant mindre, da landbruget moderniseres, og industrialiseringen trækker danskerne fra land til by, hvorefter en række sociale, lokale traditioner bliver brudt op.

Maden ændrede sig også, og i dag er der ikke mange, som længere spiser juleskinke og det store saltmadsfad med pølse og andre lækkerier fra årets slagtning, om end julesulen på en måde går igen i vor tids julefrokost. Tidligere fik man også øl og grød til jul – risengrød, som efter datidens forhold var en luksusgrød, da den var kogt på mælk og med smør. Det er stadig den grød, som mange stiller op på loftet til nissen, og som man laver risalamande ud af.