Jul i gamle dage: Sådan var nytåret

Hvordan var det at holde jul i "de gode, gamle dage"? Stemmer det overens med det romantiske billede, man kan have? Kristendom.dk har allierede sig med en forsker fra Nationalmuseet for at blive klogere på årets sidste dage i forgangne tider

Julen i de gode gamle dage i 1600-, 1700- og 1800-tallet har noget romantisk over sig, som mange i vores moderne og travle jul længes tilbage til. Men stemmer vores nutidige forestillinger om den gode, gamle jul overens med datidens virkelighed? Kristendom.dk har spurgt udviklingskonsulent Charlotte S. H. Jensen fra Nationalmuseet om, hvordan julen blev oplevet for den almindelige dansker dengang.

Det sidste afsnit i miniserien handler om årets punktum, nytårsfesten.

I dag er regentens nytårstale, kransekage, fyrværkeri og tv fra Rådhuspladsen ved midnat faste bestanddele af manges nytårsaften, men sådan har det ikke altid været.

Charlotte S. H. Jensen fortæller:

”Nytårsaften var også i gamle dage en særlig aften. Man spiste godt, og der blev lavet løjer. Man kunne for eksempel flytte rundt på folks dyr, skille deres vogn ad og så samle den igen oppe på møddingen.”

Desuden blev der slået potter på dørene og lavet larm, så man kunne holde de onde magter fra sig. De var nemlig efter sigende ikke glade for larm og kunne derfor vælge at flygte, når de ellers lå på lur for at få fat på menneskene i den overgang, som det er, når vi går fra det ene år til det andet. Overgange er traditionelt set nemlig noget, som man skal passe på. Det er også denne overtro, som gør, at der vore dage findes der mange, som vælger at hoppe ned fra en stol og ind i det nye år.

Larmen og balladen var noget, som helt almindelige mennesker kunne finde på, fortæller Charlotte S. H. Jensen:

”Havde man en almindelig bøsse, så kunne man skyde op i luften med den. Dét er der mange eksempler på. Det allerældste eksempel på nytårsskyderi blandt private er en mand, en skrædder, der nytårsaften 1667-68 skød med sin bøsse i Helsingør. Han hed Christen Simmensen, og han hævdede selv, at han havde gjort det til ære for ’hans kongelige majestæt og det kongelige arvehus’. Det hjalp dog ikke, så han endte med at skulle sidde halvanden time på træhesten (datidens strafferedskab, en hest med spids ryg lavet af træ, red.) med en kugle om foden. Det klagede han så også efterfølgende over."