Her giver man ikke julegaver

Julen præger ikke gadebilledet i Tanzania. Her fejrer man først og fremmest jul sammen som menighed i kirken, skriver Tuja Stæhr Berg, som er missionær for Danmission i Tanzania

Julen står for døren, og her i den evangelisk lutherske kirke i Tanzania er vi allerede godt i gang med forberedelserne. Vi har faktisk været i gang siden oktober måned, hvor vi startede med bibelstudier som optakt til julen.

I vores sognekirke har man op til højtiderne, tradition for at mødes i grupper ude i de private hjem og læse i Bibelen, for at blive mindet om, hvad netop denne højtids budskab til os er. Bibelstudiegrupperne er både for børn og voksne.

Den aften, bibelgruppen skulle mødes i vores hjem, kom der ca. 11 voksne og 18 børn. Til sidst slap vi op for stole, og de sidst ankomne måtte derfor sidde på gulvet. Det er spændende at læse sammen i Bibelen, tanzanianere og vi vesterlændinge, fordi vi har øjne for forskellige aspekter i teksterne.

Selvom forberedelserne til julen er godt i gang, ser man ikke meget julepynt rundt om i hjemmene. Hernede pynter man først op i de sidste dage før jul. Julegaver er heller ikke noget man har travlt med. Det "bruger man ikke her".

Den eneste julegave som tanzanianerne giver, er en pengegave til kirken. Og den gave er der god brug for, da kirken i Tanzania står for et stort sundheds-, diakonalt og uddannelsesarbejde, men ikke har nogen kirkeskat til at dække alle udgifterne. Der er derfor kun de penge som menighederne giver.

I kirken er alterdugen blevet skiftet ud med en dug i adventslilla farve, men ellers er der ikke pyntet endnu. Kirken pyntes først rigtig til jul om formiddagen den 24. december af menigheden. I Tanzania fejrer man nemlig først og fremmest jul sammen som menighed i kirken. Man har et særligt fællesskab omkring julen, hvilket blandt andet bibelstudierne, pengegaven og den fælles oppyntning er med til at styrke.

I gadebilledet er der heller ikke meget julepynt fremme - byen ser præcis ud som den gør resten af året. Men leder man længe nok, kan man være (u)heldig at finde et enkelt kunstigt juletræ i en bod på markedet - med eller uden sne og musikken af "Jingle bells".

Medier og mobiltelefoner spiller en stor rolle hernede, og derfor er mange tanzanianere godt opdaterede omkring traditionerne i den jul, vi fejrer i Vesten, og de remedier vi bruger. Jule-merchandise, såsom kunstige juletræer, fortrykte julekort og juleringetoner, er tydeligvis ved at være en spirende forretning - selv i en lille by som vores i et nordvestligt hjørne af Tanzania.

Det er dog stadig kun enkelte butikker som prøver at lave en forretning ud af de vestlige traditioner, og det har endnu ikke rigtig slået rod. Medierne og butikkerne har dog alligevel gjort et indtryk især på børnene. Da jeg forleden spurgte min børnehaveklasse om hvorfor vi holder jul, var de første svar "juletræ" og "Father Christmas", først senere kom de i tanke om babyen, der hed Jesus!

Julen i vores eget hjem her i Bukoba bliver forhåbentligt uden kunstigt juletræ og plastic-sne, men vi håber i stedet på at finde et fyrretræ - eller noget, der ligner. Vi vil forsøge at holde en dansk juleaften med et internationalt præg, eftersom vi har inviteret både danske, amerikanske og tanzanianske gæster. Derfor kommer der nok ikke til at ligge gaver under træet.

Juleaften skal vi efter middagen til festlig aftensgudstjeneste i kirken, for at blive mindet om, hvad det egentlig er vi fejrer. Når gudstjenesten er slut, og vi har ønsket god jul til de andre i menigheden, går vi hjem med vores gæster. Her vil vi fortsætte aftenen med ris à la mande og med at beundre lysene på juletræet, imens vi synger julesamler på dansk, engelsk og swahili, indtil vi bliver hæse.