Jul i England, Skotland og Australien
Hvordan holder man jul i den anglikanske kirke? Den engelske jul, som især er kendt fra film og tv-serie, præger stadig måden at fejre jul på i flere lande
Den anglikanske kirke - eller: The Church of England. Tilbage i Imperiets dage betød det en stor del af jorden, men i dag er England blevet noget mindre, også selvom man til England regner hele det britiske statssamfund.
En hel verden holder engelsk jul
Til gengæld præger den engelske måde at fejre jul på stadig det meste af kloden. Måske især via USA, som er verdens største kultur-eksportør, og hvis skikke næsten alle stammer fra indvandrerne, hvor især de engelske traditioner har været toneangivende.
Amerikanske film og tv-serier har i de seneste årtier yderligere udbredt den amerikanske - og dermed også en langt stykke hen af vejen den engelske - jul. Se mere om amerikansk jul i afsnittet om den protestantiske jul.
Englands stemningsfulde jul
Englænderne kan lide at pynte deres hjem med kulørte kæder og kristtjørn, og så hænger der altid en mistelten et sted i huset, hvorunder der gerne må kysses. Skøre julekomedier, masker og udklædninger er også en yndet sport ved juletid i England. Danmark har heldigvis i flere år haft fornøjelsen af vores egen Crazy Christmas Cabaret, produceret af engelske Vivienne McKee, som også altid selv spiller med.
At gå rundt fra dør til dør eller stå på et torv og synge julesalmer er også en elsket og udbredt skik i de engelsktalende lande. Faktisk er den engelske og engelsk-inspirerede jul så fuld af skøn musik, at sangskatten i dag deles med resten af verden.
Juleaften - Christmas Eve - hænger børnene hver en strømpe op ved kaminen eller det der ligner, og når de så vågner næste morgen har Father Christmas (i USA Santa Claus) fyldt den med godter og små gaver.
1. juledag - Christmas Day - samles man til den store julemiddag, som består af kalkun eller gås samt postejer og ikke mindst den berømte - og berygtede - Christmas Pudding, som er en speciel budding bestående af brødkrummer, tørret frugt, sukker, appelsiner m.m. 2. juledag kaldes på de kanter for Boxing Day, fordi børnene engang gik og samlede penge i små bokse. I dag er det en dag, hvor alle morer sig og laver sjov. Julen slutter på 12. dagen, dvs. Helligtrekonger eller the Epiphany, hvor juletræet tændes for sidste gang.
Skotland - nu med jul
I Skotland, som jo i århundreder har været en del af The United Kingdom, fejrer man i dag jul næsten som i England, dog med visse interessante tilføjelser. F.eks må ilden ikke gå ud juleaften, for så kommer de underjordiske ned igennem skorstenen.
Ved juletid byder den skotske tradition også at danse omkring store bål, spille på sækkepibe og spise Bannock, som er en slags hvedemelskager. Den store fejring er imidlertid 31. december - 1. januar og hedder Hogmanay og Ne´er Day.
Den starter med, at man ved midnat - altså nytår - synger den verdenskendte "For Auld Lang Syne" samt kysser alle et godt nyt år. Andre dele af fejringen består i fyrværkeri og at svinge med ildkugler i den mørke nat. Et af de smukkeste steder at opleve det, er ved det hedenske tempel Stonehenge.
Man mener, at skikken går helt tilbage til, dengang man fejrede solhvervet og vikingerne hærgede i Skotland. Bla. derfor har man også en skik, der siger, at den første, der går ind i huset, skal være en mørkhåret - og ikke en lyshåret, som de fæle vikinger fra Norden.
Faktisk er Hogmanay den største fest, især fordi julen var aflyst i 300 år - og helt indtil 1960´erne. Den skotske kirke mente nemlig, at julen var noget katolsk fiks-fakseri, som man ikke kunne bruge til noget. Skotske børn får i dag stadig primært gaverne i forbindelse med nytåret.
I Wales synger man
I Wales har man holdt engelsk jul i århundreder - med enkelte walisiske tilføjelser. F.eks er man i Wales så glad for musik og historier fortalt som sange, at man hvert år ved juletid vælger en såkaldt Mari Ilwyd, som skal gå fra landsby til landsby og synge - akkompagneret af harpemusik. Der laves også specielle karameller af brunt sukker og smør.
Canadas delte jul
I Canada minder julen meget om den amerikanske jul, men der er store regionale forskelle.
F.eks kan man godt lide at klæde sig ud eller synge salmer i de engelsktalende provinser, mens man er mere til krybbespil og midnatsmesser i de fransktalende, hvor julemiddagen også stadig kaldes for reveillion som i Frankrig. Så selvom man har været canadier i flere generationer, er juleskikkene stadig bestemt af om ens forfædre var engelske eller franske.
Australiens varme jul
Også i Australien er man stadig påvirket af den engelske tradition med at samles og synge julesamler.
Mest stemningsfuldt måske i Melbourne, hvor det at stå med et stearinlys i hånden under Sydkorset i den varme mørke nat og synge julesamler skulle være en uforglemmelig oplevelse. Men også i mange andre parker og byer er der Carols by Candlelight.
Australierne har også en lille plante med røde blade, som de kalder for Christmas Bush. Mange australiere spiser barbecue og er på stranden ved juletid, der falder sammen med deres højsommer. Men der findes også dem, som spiser traditionel engelsk julemad, nogle endda et halvt år forskudt. I Australien kan man nemlig tage på "juleferie" op i bjergene i de på de kanter kolde måneder juni, juli og august.
På kronprinsesse Marys hjem-ø Tasmanien er hovedbyen Hobart i øvrigt målby for den traditionsrige sejlads, der starter i Sydney på Boxing Day, altså 2. juledag.