Julen bringer også lys til Jerusalem

Jerusalem - et vue ud over byen med klippemoskeen i centrum. - Foto: sxc.hu.

Julens budskab er, at Jesus blev født, hvor der var hjerterum. Han kom til verden og skabte glæde hos dem, der tog imod ham. Præst i den danske menighed i Jerusalem, Hans-Ole Bækgaard, giver denne julehilsen

Før Kristi fødsel - altså før vor tidsregning - fandt den første 'jul' sted i den lille landsby Betlehem. Sandsynligvis skal vi tilbage til år 7/6 f.Kr. for at tidsfæste fødslen for Guds Søn, verdens frelser.

Selvom ordet 'jul' er en ældre hedensk festbetegnelse, bliver den først knyttet til denne begivenhed i det 4. årh. e.Kr. Midvinteren blev fejret fra november til marts på forskellige datoer, da man ikke havde nogen fælles kalender. Alt afhængig af sted og praktiske forhold blev festen og tidspunktet tilpasset. Men de kristne (byzantinerne) rykkede denne periode frem og lagde festens fejring (solfesten) ved den 25. december, hvor fejringen af Kristi fødsel blev fastlagt.

Meget tyder på, at Kristi fødsel - og dermed julefesten - ikke er blevet fejret i de første århundreder! Det blev opfattet som hedensk at fejre fødselsdag. Tværtimod takkede man for livet hver eneste dag, og på den måde fejrede de første kristne efter år 30 e.Kr. nærmest 'jul' hver eneste dag. Det var langt mere påskens begivenheder, som stod i centrum og blev fejret.

De første historiske kilder beretter derfor heller ikke om en julefejring i Betlehem. Selv kirkefaderen Tertullian omkr. år 200 nævner i sit værk om den afrikanske kirke ikke Kristi fødsel som en af de store kirkefester. Og kirkefaderen Origenes kan ca. år 245 udtale, at »kun syndere fejrer deres fødselsdag, ikke de hellige/helgenerne«.

Man har fundet optegnelser hos byzantinske biskopper, at man fejrede Kristi fødsel i år 326. Noget tyder altså på, at det først er efter det store kirkemøde i Nikæa år 325, at fejringen af Kristi inkarnation finder sted. Det hænger meget muligt sammen med de kristologiske drøftelser, som netop var et væsentligt indhold af Nikæa-mødet og den nikænske trosbekendelse. Kristus blev bekendt som sand Gud og sandt menneske. Først senere i år 354 bliver 'julen' fejret på natten til den 25. december ifølge Filocalus' kalender (romersk beregning).

Selvom man ikke fejrede julen før det 4. årh., betyder det ikke, at Betlehem var uden betydning. Allerede i det 2. årh. er der skriftlige kilder, der fastslår fødselsgrotten midt i Betlehem som stedet for Kristus. Disse skriftlige angivelser bygger højst sandsynligt på sikre mundtlige overleveringer fra det 1. årh. om stedet.

Derfor er det også ud fra god og meget pålidelig tradition, at Dronning Helena, kejser Konstantins mor, sætter byggeriet af fødselsbasilikaen i gang år 325, som står færdig år 330 over grotten. Den første struktur bliver opført under ledelse af biskop Makarios fra Jerusalem. I 529 bliver den ødelagt under en samaritansk opstand, og kejser Justinian genopfører en kirke på stedet i 530, som skal overgå alle andre - selv dem i Jerusalem. Bortset fra gulvet og loftet, som er blevet udskiftet flere gange siden, er grundstrukturen primært den samme i dag. Fra den senbyzantinske periode findes flotte mosaikgulve, vægkunst og stor døbefond.

Kirkens historie har siden været præget af korsfarerne, muslimsk herredømme samt af brande, jordskælv, krige m.v. Trods dette har der været fejret gudstjeneste gennem alle disse århundreder, og dermed er Fødselskirken i dag en af verdens ældste fungerende kirker.

For de fleste turister og danskere er 'fødselsstjernen' i fødselsgrotten nok det mest kendte i kirken. Stjernen markerer stedet, hvor Jesus efter traditionen skulle være født. I gulvet ses en latinsk inskription, som betyder: »Her blev Jesus Kristus født af Jomfru Maria«. Ved juletid lægger man en dukke ind på stedet for at mindes Jesu fødsel.

Når katolikkerne fejrer midnatsmessen natten til den 25. december, sker det ikke primært i fødselsbasilikaen, men i den lyse og moderne Sct. Katharina-kirke, som blev opført lige ved siden af i 1881 af franciskanere og bygget sammen med den gamle kirke.

Hermed er der også peget på, at det er den vestlige kirke, som fejrer julen denne dato. På grund af forskellige kalendere fejrer den kristne kirke faktisk julen på flere forskellige datoer. De østlige ortodokse kirker fejrer julen den 7. januar, mens den armenske kirke først fejrer dagen den 19. januar. De protestantiske kirker følger den vestlige tradition efter den gregorianske kalender.

Derfor er det også 'kun' de vestlige kirker og pilgrimme/turister med rod i disse, som fejrer jul i Betlehem i december. I 2000 blev antallet angivet til ca. 90.000, som deltog i julefejringen, mens det 'blot' var ca. 2.500 i 2005. Det drastiske fald skyldes ikke mindst uroligheder som følge af den 2. intifada og den nye skærpede grænsekontrol ved muren på vej til Betlehem. Mange udlændinge tør ikke rejse dertil, og det er også blevet mere besværligt.

Pladsen i selve kirken til julemessen er trang. Der kræves billet, dog gratis, for at få adgang, men der er kun et mindre antal, som fordeles mellem kirkerne. Det kan mildest talt være besværligt at komme til Betlehem og kan tage et godt stykke tid - og samtidig nærmest være et gedemarked med de mange mennesker ved Fødselskirken. Men alligevel er det en stor oplevelse!

Politisk plejer julefejringen i Betlehem også at tiltrække politikere. Tidligere aflagde Yassir Arafat besøg juleaften ved kirken for at vise sin positive indstilling til de kristne i Betlehem. Hans efterfølger, præsident Mahmoud Abbas, har fortsat denne tradition. I år har også den nuværende palæstinensiske regeringsparti Hamas vist sig aktiv. De har offentligt tilkendegivet at give en gave på ca. 300.000 DKK til julepyntning m.m. af Fødselskirken. Måske af ren og skær goodwill, måske for at vise det internationale samfund et positivt træk, måske for at ...? - meget muligt er det iranske penge, som kan falde kirke til gode.

Det er mit indtryk, at kun få danskere tager til Betlehem juleaften i disse år. For den Danske Kirkes vedkommende er det muligt fælles at tage til gudstjeneste juledag kl. 10 i Betlehem. Ellers er flere danskere aktive i forbindelse med den årlige julebasar første søndag i advent, hvor den danske bod efterhånden er den største og et stort tilløbsstykke.

I Danmark begynder juletiden nærmest sidst i oktober, hvor de kommercielle kræfter tager fat. Julepyntning, julereklamer og meget andet minder om festen - men måske knapt så meget om indholdet.

Da hverken det jødiske eller muslimske samfund fejrer julefesten er gadebilledet helt anderledes her i Jerusalem. Det betyder også, at der er en ganske anden mulighed for at få peget på - gennem kirken - hvorfor vi fejrer jul, og hvad julens budskab er.

Med gudstjeneste første søndag i advent bliver fokus rettet ind på adventstidens indhold som forberedelse på julen. På den måde bliver adventstiden andet end julegavekøb, julefrokoster og alt muligt andet end jul, som gør folk næsten trætte af jul før tid. Efter gudstjenesten anden søndag i advent har vi den årlige adventsfest med alt det gode og hyggelige danske af æbleskiver, gløgg, juleslik, juleklip, julequiz, julehistorie, julesange osv. Undervisning om jul og aftengudstjeneste med "De ni læsninger" er andre arrangementer, som lader fokus være på adventstidens forberedelse til jul.

Den 24. december har vi julegudstjeneste kl. 14. Gudstjenesten begynder med en lovprisning/veksel af menigheden, og andre liturgiske led understreger undervejs, at det er en julegudstjeneste. Vi slutter med at tænde lys. Mens der lyder læsninger fra Bibelen om lysets betydning og Kristus som verdens lys, får hver kirkegænger tændt sit lys med ild fra alteret. Efter sidste salme går alle ud af kirken i lysprocession for at påminde hinanden om, at lyset er kommet til verden og skinner i mørket - og at enhver kristen er sat til at bære det vidnesbyrd ud i ens hverdag i ord og gerninger.

Efter gudstjenesten er der julefest i præstelejligheden for dem, som ellers ikke har et sted at være. I år bliver vi knap 25 personer - danskere, et par hollændere, en amerikaner.

Ofte er julens budskab gjort lig krybbespillets udgave. Beretningen er mest kommet til at handle om den højgravide Maria, som nærmest har veer på æslet, inden de kommer til Betlehem. Den ubehøvlede krovært, som ikke viser anden plads end en stald. Situationen med et barn, der kommer til verden alene og forladt på nær med sine forældre og hos nogle dyr i en mørk og kold stald. Og hele julens begivenhed tager blot en til to uger, for så begynder skole og arbejde igen. Fokus for julens budskab kan meget hurtigt blive: Hvor var det synd for Jesus! Tænk, at han kom til verden på denne måde.

Men meget tyder på, at det netop ikke skete på denne måde. Maria har højst sandsynligt ikke været mere end ca. tre måneder henne, da de kommer til Betlehem. 'Herberg' i juleevangeliet bør oversættes med 'rummet ovenfor' el. 'gæsterum'. For Josef og Maria tog ind hos familien og boede hos dem - i gæsterummet. De var der i længere tid, indtil »tiden kom, da hun skulle føde«. Hun fødte sin søn, hvor der var plads i familierummet, hvortil stalden stødte op.

Fokus for julens budskab bliver derfor: Jesus blev født, hvor der var hjerterum! Han kom til verden og skabte glæde hos dem, der tog imod ham. Ja, mere end det. De, som troede på ordene om, at han var verdens Frelser, fik en fred i hjertet, som overgår al forstand.

Med ønske om en glædelig julehøjtid og velsignet julefred
pastor Hans-Ole Bækgaard, Jerusalem