Jul ifølge præsten: Gud vil være sit menneske nær

"Juleaften bestræber jeg mig på at fastholde den samme alvor, som jeg har resten af året. Jeg er meget bevidst om ikke at forfalde til en alt for let eller hygge-agtig tone," siger sognepræst Sørine Gotfredsen. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

2. juledags evangelium om Stefanus, som blev stenet, taler stærkt til præst og forfatter Sørine Gotfredsen. Det er en påmindelse om, at det godt må koste noget at tro, mener hun

I julen fejrer vi, at Gud blev født som menneske. Men hvorfor skulle Gud blive menneske?

Ifølge teologien bliver Gud menneske, fordi han vil være sit menneske nær. Grundtanken er, at Gud bøjer sig ned til mennesket i solidaritet med dets vilkår. Mennesket har det svært og kan ikke selv rejse sig fra sit fald. Synd, mangel på kærlighed og egoisme præger vores verden, og ved at blive menneske tager Gud del i lidelsen."

"At Gud kommer til verden er en ultimativ kærlighedshandling. Han bøjer sig ned og siger: 'Jeg vil være dig nær'. Inkarnationen det at Gud blev menneske er samtidig en fuldbyrdelse af tanken om, at mennesket er skabt i Guds billede. Det er en manifestation af nærheden mellem Gud og menneske.

Juleaften er vel den aften, hvor præster har det største publikum. Hvad er det vigtigste for dig, at få sagt i din prædiken juleaften?

Juleaften bestræber jeg mig på at fastholde den samme alvor, som jeg har resten af året. Jeg er meget bevidst om ikke at forfalde til en alt for let eller hygge-agtig tone. Jeg tror, at man skyder sig selv i foden, hvis man kommer til at tale ned til folk. Det er vigtigt at få den dimension med, at det var nødvendigt, at Gud blev menneske, fordi vi har så svært at være mennesker på egen hånd."

"Samtidig er det vigtigt for mig, at jeg ikke prædiker alt for samfundsnært juleaften. Det gør jeg meget til dagligt. Men netop juleaften må det godt være mere højstemt. Menigheden må godt blive ramt af noget virkelig ophøjet juleaften.

Hen over juledagene udspiller der sig et større drama med barnemordet i Jerusalem og flugten til Egypten. Hvad taler stærkest til dig i det?

Det er helt klart fortællingen om Stefanus, som blev stenet for sin tro (prædikentekst til 2. juledag, red.). Den har en større tyngde end barnemordet, fordi den rummer noget alment. Vi står alle i samme udfordring som Stefanus, selvom vi heldigvis ikke står over for at skulle stenes. Men det, at troen også udfordrer, gælder også os, der er troende i dag."

"Stefanushistorien er med til at pege på, hvor let vi har det som troende i Danmark. Der er ikke den store fare forbundet med det at tro. Derfor er vi ikke så bevidste om, at det godt må koste noget. Det er også det, der ligger i Kierkegaards kritik af kirken. Men når vi tror, skal det også gøre en forskel. Det skal gøre en forskel i vores forhold til andre mennesker. Gudskelov skal vi ikke dræbe for troen. Men vi har godt af at blive mindet om, at det godt må koste noget at tro.

LÆS OGSÅ: Hvorfor blev Stefanus stenet?

Har du en julesalme, som du synes, rummer julens væsentligste budskab?
Jeg har et par stykker, som jeg elsker meget højt. For eksempel 'Her kommer Jesus dine små'. Den har jeg elsket, siden jeg var barn. Den er så ren og enfoldig og har en rørende mildhed, som jeg ikke kan stå for. Den handler om at falde på knæ for Jesus. I salmen holder Brorson stædigt fast i en sondring mellem den helt rene Kristus og den sammensatte verden, som vi er sat i og så det, at Kristus er kommet til verden for at være mennesket nær.

SE OGSÅ: Tema: Julens salmer