Jul

Siden det 19. århundrede har juletræer pyntet danske stuer juleaften. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Julen er en af de vigtigste begivenheder i kirkeåret og den mest folkekære højtid i store dele af verden. I kirken fejrer man Jesu fødsel, og højtiden har siden fået en enorm kulturel betydning. Bliv klogere på hjerternes fest her

Julen er den højtid, der fylder allermest i Danmark. Flere måneder inden jul fyldes butikker med julepynt, juleslik og kalenderlys. Julen er for mange danskere nemlig en helt særlig tid.

I denne artikel kan du læse om julens skikke, historien bag barnet i krybben og alt andet, der hører julen til.

Indhold

  • Hvorfor fejrer man jul?
  • Juleevangeliet
  • Jul i kirken
  • Julens traditioner
  • Advent
  • Santa Lucia
  • Julemanden
  • Julenissen
  • Juletræet
  • Jul i vikingetiden
  • Julen i den ortodokse kirke
  • Jul i andre trossamfund
  • Julefejring verden over
  • Julequiz: Test din viden

Hvorfor fejrer man jul?

For kristne er julen en fejring af Jesu fødsel. Jesu fødsel er en vigtig begivenhed i kristendommen, fordi man her tror på, at Jesus er den frelser, der blev profeteret i Det Gamle Testamente.

Kristne mener, at Jesus reddede mennesket fra den evige fortabelse, da han døde og genopstod ved påske, sådan mennesket blev givet evigt liv i himlen. Frelserens komme er derfor en central begivenhed for kristne.

I oldkirken fejrede man ikke denne begivenhed. Det var først i 300-tallet, kristne begyndte at interessere sig for Jesu fødsel, og man fastlagde her hans fødselsdag til at være den 25. december. Denne dato er dog formentlig ikke korrekt.

Selvom julen er en kristen højtid, er det ikke nødvendigvis af religiøse årsager, at folk tager del i juleglæderne. Julen er stærkt forankret i den danske kultur, og derfor er det for mange traditionen alene, der er motivation for at fejre juletiden. For 38 procent af danskere spiller religion slet ingen rolle i julefejringen.

Juleevangeliet

Juleevangeliet er fortællingen om Jesu fødsel og stammer fra Lukasevangeliet kapitel 2.

Ifølge den bibelske beretning blev Jesus undfanget jomfrueligt ved Helligåndens indgriben. Han blev født af Jomfru Maria, der var forlovet med tømreren Josef. Kejser Augustus havde udsendt en befaling om folketælling i hele verden, hvorfor alle måtte drage til deres respektive hjemby. Maria og Josef drog fra Nazaret til Betlehem, hvor Maria fødte Jesus.

Læs hele juleevangeliet her.

I kirken slutter juledagene officielt på helligtrekongersdag den 6. januar, hvor de vise mænd fra Østerland fulgte ledestjernen til Betlehem og besøgte Jesus i krybben.

Læs også om julens hovedpersoner.

Jul i kirken

Mens mange danskere starter julefejringen allerede den 1. december, starter kirkens officielle juledage først den 25. december og varer 12 dage frem til helligtrekonger den 6. januar.

Læs alt om den kristne jul dag for dag her.

Den første søndag i advent falder fjerde søndag før juledag, og her begynder kirken at forberede sig til juledagene.

Julens traditioner

Juletraditionerne har udviklet sig gennem tiden.

I 1700-tallet var det eksempelvis populært i flere egne landet over at lege den noget lumre festleg “ælte julekagen”. I festlige lag lagde en ung pige og dreng sig på festbordet, mens de øvrige selskab “æltede dem sammen”, så deres kroppe gned mod hinanden.

Læs her om 10 af juletraditionernes historie.

I dag forbinder vi julen med andre traditioner: julekortet, dansen om juletræet, mistelten i dørkarmen, julefrokoster, juledekorationer, julemarkeder og ikke mindst julegaver er blandt de utallige traditioner, mange forbinder med højtiden i dag.

Her kan du læse mere om ni kristne juletraditioner.

Advent

De fire søndage inden jul kaldes advent.

Advent kommer af det latinske “adventus domini”, der betyder Herrens komme. Første søndag i advent indleder således ventetiden op til Jesu fødsel julenat. Mange danskere bruger adventen på at tænde op i den fint dekorerede adventskrans og lave hyggelige juleaktiviteter med familien. Læs her hvordan man fejrer advent rundt omkring i verden.

Første søndag i advent er desuden kirkens nytår og markerer således også begyndelsen på et nyt kirkeår.

Santa Lucia

Den 13. december er luciadag. På luciadag fejrer man den sicilianske helgen Lucia, der hjalp sine medkristne, da kristenforfølgelserne var på sit højeste i slutningen af det 3. århundrede. Med mad og lys bevægede Lucia sig i nattens mulm og mørke ned i byens katakomber, hvor kristne romere var i skjul.

Lucia måtte holde sin kristne tro hemmelig, men hun blev afsløret, da hun nægtede at gifte sig med en romersk mand. Det romerske styre krævede, at hun blev straffet, men hver gang de forsøgte, blev de ved guddommelig indgriben forhindret i deres forsøg.

Lucia døde endelig den 13. december 304 e.Kr., da hun blev stukket med sværd af en romersk dommer.

I dag hyldes Lucia som helgen og martyr, og på hendes helgendag den 13. december mindes man hendes heroiske handlinger ved at gå luciaoptog.

Læs alt om historien bag Santa Lucia og luciatraditionen her.

Julemanden

Julemanden er en mytisk figur, der hver jul uddeler gaver til børn verden over.

Det kan være misledende at tale om én julemand, da der egentlig findes mange versioner af julemanden verden over: Den danske julemand, den amerikanske Santa Claus, den franske Pére Nöel, den tyrkiske Noel Baba, den russiske Ded Moroz (Fader Frost) og mange flere.

Historierne omkring disse julemænd er ikke altid enslydende. I Danmark bor julemanden for eksempel i Grønland, i Nordamerika på Nordpolen og i Holland kommer han fra Spanien.

Selvom der er flere kulturelle forskelligheder i opfattelsen af julemanden, er der alligevel en række ligheder: Han er en gavmild herre, der ofte er klædt i rød, har et stort, hvidt skæg og en rund mave, og han har typisk hjælpere - eksempelvis nisser, der hjælper ham med juleforberedelserne.

Den grundlæggende idé om julemanden menes at have sin oprindelse i historien om den katolske helgen Sankt Nikolaus. Sankt Nikolaus var biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet omkring det 4. århundrede. Der er mange legender om Sankt Nikolaus, en del portrætterer ham som enormt gavmild, men historikere ved reelt ikke meget om ham.

Sankt Nikolaus blev især fejret i Holland. Her kaldes julemanden Sinterklaas, en forkortelse af Sankt Nikolaus, og hans helgendag den 6. december fejres fortsat hvert år i Holland som juletidens hovedbegivenhed.

Da hollænderne emigrerede til Nordamerika i det 17. århundrede, medbragte de sig denne tradition, og det er sandsynligvis her, julemanden har udviklet og bredt sig til store dele af verden. Den julemand, vi kender, kan altså siges at have rødder i Tyrkiet, Holland og Nordamerika.

En sejlivet myte er, at Coca-Cola har opfundet den rød- og hvidklædte julemand i 1931, da tegneren Haddon Sundblom blev hyret til at lave firmaets julekampagne. Dette er dog ikke korrekt. Julemanden er før blevet portrætteret i rød, blandt andet af tegneren Thomas Nast i det 19. århundrede, og den hollandske julemand Sinterklaas har også altid været klædt i rødt.

Coca-Cola har dog kontribueret til udbredelsen af den rødklædte julemand, og firmaet er sandsynligvis årsag til, at det er svært at forestille sig, at julemanden skulle være iklædt andre farver.

Julenissen

Julenissen menes at have sin oprindelse i den førkristne husgud i den romerske mytologi, lar familiares. Laren passede på hjemmet og familien, såfremt man huskede at bede og ofre til den.

Også i det førkristne nord menes der at have været en lignende tro på en sådan husgud. I nordisk mytologi mente man, at der fandtes vætter, der var knyttet til forskellige områder, for eksempel en gård. Ofrede man til vætten og behandlede den godt, ville den yde beskyttelse, men hvis man derimod forsømte vætten, ville den volde skader.

Lignende træk forbindes med nutidens drilagtige julenisse, der opfører sig pænt, hvis man giver den en god omgang risengrød.

Nissen kendes også som julemandens hjælper. Lande, der har tradition for at fejre julemanden, vil ofte have nogle figurere, der hjælper julemanden i værkstedet, men det er ikke nødvendigvis nissen. I Nordamerika kaldes julemandens hjælpere “elves” (alfer), og i Holland hedder hjælperne “zwarte pieten” (flertal af sorte Peter). En zwarte piet er en person af afrikansk udseende med mørk hud og sort, krøllet hår. Figuren har mødt stor kritik, blandt andet for at facilitere “blackface” (en stødende praksis, hvor en hvid person klæder sig ud som en brun person) og for at repræsentere et slavelignende forhold mellem den hvide julemand og sine mørkhudede hjælpere.

Juletræet

Juletræet pryder mange danske stuer juleaften. Traditionen om at bære et grantræ ind i stuen og pynte det stammer fra Tyskland og kom til Danmark i starten af 1800-tallet, hvor det første træ efter sigende blev rejst på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Siden spredte juletræet sig til private stuer landet over.

Juletræets pynt har ændret sig over årene. Engang var det i højere grad spiselige ting, der var at finde på træet, og da nationalismen spirede i midten af det 19. århundrede, begyndte man at pynte juletræet med Dannebrogsflag. Her begyndte man desuden at komme topstjernen på træet, som symboliserer ledestjernen, der førte de vise mænd til Betlehem.

Læs mere og juletræets historie og pynt her.

Jul i vikingetiden

Ordet “jul” stammer fra det oldnordiske “jól”. Jól menes at have flere betydninger, men kan i hvert fald oversættes til “fester”.

Man ved ikke meget om den oldnordiske jul. De kilder, der vedrører højtiden, er nedskrevet i kristen tid og omhandler ofte de kristne traditioner. Kilderne peger dog på, at det også var en central begivenhed i førkristen tid, at højtiden også faldt i december eller januar, og at der blev drukket store mængder alkohol.

Snorri Sturluson (1178-1241 e.Kr.) var en kristen historieskriver og en af de vigtigste kilder til den nordiske mytologi. I Snorris saga om Håkon den Gode (norsk konge mellem 933-959 e.Kr.) skriver han, at den kristne konge besluttede, at hedningernes fest skulle holdes samtidig med den kristne julefejring, og angiveligt var det sådan, de to efterhånden blev én.

Julen i den ortodokse kirke

Mens julepynten pakkes ned mange steder i verden, begynder juleforberedelserne i andre. Blandt andet i Rusland fejres julen den 7. januar. Dette skyldes, at den russisk-ortodokse kirke følger et andet kalendersystem.

Læs mere om julen i Rusland her.

Jul i andre trossamfund

Selvom det kun er kristne, der fejrer Jesu fødsel, er det ikke kun kristne, der fejrer jul. For en del danskere er julen i høj grad en sekulariseret fest, men juletiden har for nogen også en anden religiøs betydning.

Jesu fødsel falder tæt på vintersolhverv. Dyrkelsen af solens cyklus er et fænomen, der eksisterer over hele kloden og har gjort det i mange årtusinder, og derfor er der fortsat mange religioner og kulturer, der har en fejring omkring vintersolhvervet.

Det asatroende samfund i Danmark, Forn Sidr, afholder eksempelvis hvert år juleblót. Blót er tilbedelses- og offerfest, der blev praktiseret i gammel nordisk religion og fortsat praktiseres af asa- og vanetroende grupper, som for eksempel Forn Sidr i Danmark.

Fordi julen for mange ikke blot er religiøst forankret, men også en kulturel fejring, vil andre trossamfund og privatpersoner af anden religiøs overbevisning ofte også tage del i juleglæderne. Ifølge hospitalsimam Naveed Baig ses en stigende tendens i danske muslimer, der fejrer jul. Årsagen er blandt andet, at flere og flere opfatter det som en dansk kulturtradition.

Julefejring verden over

Julen fejres mange steder verden over, og der findes et utal af traditioner og måder at fejre jul på. De fleste fejrer slet ikke jul den 24., som vi gør i Danmark, men derimod den 25. december.

Her kan du læse og se, hvordan julen fejres verden over og i de forskellige kirkeretninger.

Før musen hen over de forskellige symboler på kortet nedenfor, og se hvordan forskellige europæiske lande fejrer jul

Julequiz: Test din viden

Hvor meget ved du om jul? Quiz med i Religion.dk’s julequiz her!

Hvor mange rigtige kan du få?

Julekrybben portrætterer fortællingen om Jesu fødsel. Beretningen kendes som Juleevangeliet. Foto: Malene Tswai
På trods af, at den 24. december ikke er en helligdag, er det nok alligevel den mest velbesøgte dag i kirken. I Danmark er der tradition for, at kirkeklokkerne ringer ind til julegudstjeneste den 24. december, hvor mange vil komme forbi og synge julen ind med naboerne. Foto: Malene Tswai
Den 13. december fejres Lucia med optog og sang. Lucia er en af julemånedens mange traditioner. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
På trods af juletravlheden, er julemanden ofte at finde rundt omkring i landet i december, her til juletræstænding i Københavns Zoo i 2019. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det er mere end 200 år siden, at det første juletræ pyntede en stue i Danmark. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I Rusland er julemanden blå og kaldes Ded Moroz. Foto: Eduard Korniyenko/Reuters/Ritzau Scanpix