7 apps til julemåneden

Julens budskab kan nu også fås over smartphonen. Her er en række apps, som hjælper dig til at lære mere om julen, synge med juleaften og finde juleånden frem

1. "Julesange"
Det er juleaften, tid til at danse om juletræet og synge alle de dejlige julesalmer men åh nej, du har glemt at printe sanghæfterne. Med appen "Julesange" fra Fapplications har du heldigvis dem alle lige på mobilen. Appen indeholder 23 forskellige sange og salmer, for eksempel Dejlig er den himmel blå og Glade jul.

Du kan også lade appen akkompagnere jer rundt om juletræet der er musik til de fleste af sangene. Appen har fået 4 ud af 5 stjerner i App Store og koster 13 kroner.

2. "Bibelen" - Del en juletekst
Den gratis bibel-app "Bibelen" fra YouVersion, som i år rundede 100 millioner downloads, er meget anvendelig i juletiden. Med appen kan man læse i Bibelen, markere eller sætte bogmærke ved særligt interessante vers, tilføje personlige noter og dele bibelvers med sine venner via Twitter, Facebook, e-mail eller SMS.

Appen har også en funktion, der hedder Planer, hvor man kan finde læseplaner opdelt efter temaer såsom højtider, følelser, fødsel, død eller kærlighed, så man hver dag får en tekst fra Bibelen, der handler om det tema.

Læseplanerne har forskellig varighed man kan eksempelvis vælge en, der varer 24 dage og hedder Joy! To your world! A Countdown to Christmas og starte den d. 1. december.

3. "My Nativity Scene" - Lav din egen julekrybbe
Det kan nu blive slut med at hente mos i skoven og købe flere meter vat til den obligatoriske julekrybbe på reolen. Med appen "My Nativity Scene" kan børn skabe deres egen version af, hvordan der så ud i stalden i Bethlehem direkte på mobilen.

LÆS OGSÅ: Guds søn lod sig føde nede i møget

Man kan vælge mellem 60 figurer, bygninger, dyr og typiske krybbespils-rekvisitter og bruge fotofunktionen til at tage et billede af det endelige krybbespil. Billedet kan sendes af sted som julekort via appen. Den koster 7 kroner og har fået 4 ud af 5 stjerner i App Store.

4. "Red Stamp" - Send julekort til dine kære
Sjældent har det været så nemt at sprede lidt juleglæde. Med denne gratis app "Red Stamp" kan du sende både fysiske julekort med posten eller digitale julekort over mobil eller e-mail.

Du kan bruge dine egne fotos til at personliggøre kortet og skrive egne tekster til de mange skabeloner.

5. "Kirkekalenderen"
Få overblik over julen og adventstidens gudstjenester og koncerter med Folkekirkens gratis kalender-app.

"Kirkekalenderen" er en portal til gudstjenester, møder og arrangementer i cirka 2.200 kirker, som er tilknyttet Den Danske Folkekirke. Appen viser som standard kirker i en radius af 10 km, og det er muligt at få kirker vist over hele Danmark.

6. "Relax and Rest" - Meditér over mobilen
Appen "Relax and Rest" er en mulighed for at komme helt ned i gear. Når julens stress tager til og ikke efterlader megen plads til, at juleånden kan sænke sig, kan man med denne app tage 5, 13 eller 24 minutters meditativ hvile ved hjælp tre indstillede programmer.

LÆS OGSÅ: Meditation over Jesu fødsel

Der findes instruktioner i appen samt musik, regn- eller havlyde til at slappe af til. Appen koster 7 kroner og har fået 4 ud af 5 stjerner i App Store.

7. "Julequiz" - test din viden om julen
Til at fordrive den søde ventetid op til jul har Quizstone lavet en gratis app med noget så enkelt som quiz.

Med appen "Julequiz" er det meningen, at du skal lære noget for hver gang du tager quizzen. Man får nemlig en uddybende forklaring leveret sammen med svaret.

Spørgsmålene omhandler alt fra bibelkundskab over danske julekalendere til populær julemusik. Man kan spille mod op til fire af sine venner og finde ud af, hvem der er klogest på julen.

<b>_FB_FLEXBLOCKS_HEADLINE</b><br />
<b>_FB_FLEXBLOCKS_HEADLINE</b><br />
<b>_FB_FLEXBLOCKS_HEADLINE</b><br />
<b>_FB_FLEXBLOCKS_HEADLINE</b><br />