Her blev Gud til menneske

På trods af nutidige politiske spændinger og talrige diskussioner og uvisheder omkring Jesu fødsel, fremstår byen Betlehem stadig som det unikke sted, hvor Gud fik sin søn

Solen hæver sig op over de jordanske bjerge og kaster dagens første stråler ned over de bløde bjergtoppe mellem Det Døde Hav og Betlehem. Den kolde decembernat forvandles til endnu en solrig dag, mens de første palæstinensiske arbejdere gør sig klar til at krydse den israelske kontrolpost for at komme på arbejde inde i Jerusalem, der blot ligger syv kilometer mod nord.

Jødiske bosættelser, den otte meter høje israelske sikkerhedsmur og et virvar af beboede områder omgivet af palæstinensiske flygtningelejre, får Betlehem til at ligne en broget og ucharmerende forstad. Og med de politiske spændinger, der både gælder forholdet mellem Israel og palæstinenserne og den indbyrdes palæstinensiske magtkamp mellem islamisterne fra Hamas og nationalisterne fra Fatah, er det ofte vanskeligt at forestile sig, at det var her kong David som ung slog sine folder som hyrde, og senere stedet, hvor jomfru Maria fødte Jesus.

Ifølge Lukasevangeliet og mange historikere er årsagen til, at Jesus blev født i Betlehem, netop, at Josef, der var jomfru Marias forlovede, stammede fra Davids slægt, og derfor var nødt til at drage fra sit hjem i Nazaret til Betlehem for at deltage i en omfattende folketælling.

Det vides, at en folketælling faktisk fandt sted i år 6 eller 7 i Judæa og Samaria, hvor Herodes den Stores søn, Arkelaos, regerede, indtil han blev afsat af Rom i år 6. Folketællingen skulle beregne et nyt skattegrundlag.

Lukasevangeliet, der er forfattet omkring det første århundredeskifte efter Jesu fødsel, knytter altså Jesu fødsel i Betlehem til denne store folketælling. Selve tilknytningen til Betlehem og Davids slægt er afgørende for Jesu status som Messias. Ifølge jødisk tradition skal Messias stamme fra Davids slægt.

- Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn, står der i Lukasevangeliet.

Men det er ikke kun folketællingen, der peger på Betlehem som Jesu fødested. Den kendte stjerne over Betlehem, der ifølge kristen tradition, ledte de tre vise mænd til byen, er med en videnskabelig forklaring en såkaldt konjunktion, eller astronomisk møde, mellem Jupiter og Saturn, som fandt sted i år 7 før vor tidsregning.

Historien om barnemordet i Betlehem er både kædet sammen med stjernen over byen og profetien om, at en Messias vil blive født i Davids by. Ifølge overleveringen gav Kong Herodes ordre til at dræbe alle nyfødte drengebørn i Betlehem, fordi han forhørte sig om stjernekonjunktionen og frygtede, at en Messias var blevet født i overensstemmelse med profetierne. På syvendedagen, hvor Jesus blev omskåret, fik han sit hebraiske navn, Yeshua, der betyder frelser.

På den tid var Betlehem et mere billedskønt sted. Der blev dyrket agerbrug på de mange marker, byens indbyggertal oversteg ikke 1000 personer, og byen var overvejende jødisk.

I nutidens Betlehem er det almindeligt at høre den arabiske befolknings ironiske forhold til den politiske situation i lyset af Betlehems religiøse status.

- Det er godt, Jesus ikke skal fødes i dag. For så var jomfru Maria sikkert ikke blevet lukket gennem kontrolposten. For slet ikke at tale om de vise mænd, der kommer med gaver fra Østerland, siger en af de ældre palæstinensiske arbejdere ved kontrolposten.

I dag er Betlehem fortrinsvis en muslimsk, arabisk by, hvor antallet af kristne indbyggere gennem de seneste 20 år er faldet drastisk.

Ifølge den israelske professor Daphne Tsimhoni udgør de kristne i Betlehem ikke mere end 15-20 procent af den samlede befolkning i byen. Det er især den væbnede Al Aqsa-intifada, der har tvunget de kristne til at forlade byen siden år 2000, men også den islamiske Hamasbevægelses stigende popularitet blandt byens muslimer er med til at drive kristne på flugt - eller i det mindste til at søge nye udfordringer andre steder.

I denne arabiske og muslimske atmosfære er det mindet om Jesu fødsel i Fødselskirken ved Krybbetorvet i det centrale Betlehem og omkring 150.000 årlige turister og pilgrimme, der alle ønsker at opleve miraklernes by på nært hold, der er med til at give Betlehem sin særlige kristne status.

Fødselskirken, der blev bygget af Konstantin den Store i år 330 e.Kr, er den ældste i det hellige land. Den er kendt for sin meget lille indgang, hvor man er nødt til at bøje sig for at komme ind.

Forklaringen på den lille indgang er, at ved at bøje sig viser man sin respekt for Gud og det hellige sted, men den lille indgang har også haft en beskyttende rolle. Den lave indgang har gennem historien forhindret massive angreb på kirken, da krigere til hest, til forskel fra hvad der gælder andre kirker i området, ikke kan ride ind i Fødselskirken.

Som en af de eneste kirker i det hellige land er Fødselskirken aldrig blevet fuldstændig ødelagt.

Selv da perserne indtog området før islams fødsel, skånede de Fødselskirken. Efter sigende er baggrunden for den persiske gestus, at de lokale havde fortalt dem om, hvordan de tre vise mænd fra Østerland var ankommet på mystisk vis for at skænke gaver til Jesus, der netop var blevet født på det sted, hvor kirken i dag står.

Fødselskirken omfatter stalden, hvor Maria fødte Jesus. En stejl trappe ved siden af kirkens alter fører ned i selve stalden, hvor en sølvstjerne i gulvet markerer stedet, hvor Jesus blev lagt i krybben.

Hver dag knæler hundredvis af kristne pilgrimme for at kysse stjernen. Bagefter kører de i busser ud på hyrdernes mark for at spise et autentisk måltid hos stedets beduiner.

Hvad angår levestil er de lokale muslimske beduiner det tætteste, man i dag kommer på de hyrder, der modtog beretning om Jesu fødsel fra Guds engel.

Navnet på byen Betlehem, også kaldet Davids by, stammer fra de to hebraiske ord, Bet og Lehem. Bet betyder hus og Lehem betyder brød. Altså brødets hus. Navnet er et udtryk for, at området omkring Betlehem blev flittigt brugt til agerbrug af stedets jøder, som på den måde forsynede sig selv med brød, og måske endda var med til at forsyne hele området med brød.På arabisk er bynavnet også delt mellem Bet og Lehem. Men, hvor Lehem betyder brød på hebraisk er Lehem på arabisk ensbetydende med kød. Altså hedder Betlehem kødets hus på arabisk. Forklaringen på forskellen er, at stedets arabere historisk set har været kvægavlere og fårehyrder, hvilket har givet byen dets arabiske navn.