Hvem er nissen, som vi giver grød til jul?

Ham nissen, der spiser grød og danser rundt og er en hidsigprop... har han overhovedet noget med julen at gøre?

Nissen har oprindeligt intet at gøre med hverken kristendom eller jul.

Han var en lille før-kristen mandsling, som boede ude i stalden, og som man gjorde klogt i at stå sig godt med, hvis man ville det bedste for sine dyr og for sine afgrøder. Han kunne nemlig godt finde på at forhekse dem, så koen ikke gav mælk, og kornet blev dårligt. Der skulle ikke så meget til at tirre den lille fyr, og derfor skulle han have det godt.

Det havde han, når han fik en skålfuld risengrød med smørklat - både til jul, men også til andre højtider. Der findes et hav af folkeeventyr, hvori han optræder som netop gårdnisse, som regel klædt i gråt, dog med rød hue og særlig gode venner med gårdens katte og heste.

Men samtidig var nissen et vigtigt væsen for mennesket. Det var nissen, der bragte held og velstand til gården og sørgede for, at høsten ikke slog fejl. Hvis nissen forlod gården i arrigskab, protest eller simpel kedsomhed, ville det være et katastrofalt tab for bonden.

Nissen var en gårdbeskytter, og den ældste beskrivelse af et nisselignende væsen stammer fra "Kristni-saga". Her fortælles i 981 om en Årmand, som boede i en sten og hjalp til på gården. Bonden kunne rådspørge årmanden om, hvordan fremtidens vejr ville blive. 

Nissen var det hele året, men i midten af 1800-tallet stillede den temperamentsfulde gårdnisse træskoene, og den søde, sæsonbestemte julenisse tog over. I dag kender de fleste nissen som et obligatorisk indslag i enhver julekalender og som pyntefigur i det julesmykkede hjem. Og han er heller ikke hverken drillesyg eller pirrelig mere, men istedet en sød og rar - og til tider lidt vattet - nisse.