Juleaften har ikke altid været en munter fejring

I dag er det svært for de fleste danskere at forestille sig en jul uden den store fejring d. 24. december. For det er uden sidestykke årets største festdag, fra man vågner om morgenen til man går i seng om aftenen. Der leges, spises, pakkes gaver ud og julehygges i lange baner.

I gammel tid var juleaften en vågeaften, hvor man var stille og måske bad en bøn. Højtiden fejres i vore dage på en helt anden måde

Juleaften den 24. december er den aften, hvor Maria og Josef ankommer til Betlehem, og forgæves render fra dør til dør for at finde et sted at være. Som bekendt ender de i stalden.

Himlens konge skal således ikke fødes i overklassens guld og glimmer, men blandt folket og endda blandt de af folket, som er ugleset. 

Det ville nok ruske i de pæne borgere rundt omkring i landet i dag. Det gjorde det også dengang.

Fra vågeaften til festaften
I gammel tid var juleaften IKKE en festaften. Det var en vågeaften, hvor man var stille og måske bad en bøn, mens man ventede på, at det store under skulle ske julenat.

Dette ændrede sig dog efterhånden, og i dag er det svært for de fleste danskere at forestille sig en jul uden den store fejring d. 24. december. For det er uden sidestykke årets største festdag, fra man vågner om morgenen til man går i seng om aftenen. Der leges, spises, pakkes gaver ud og julehygges i lange baner.

Børnene vågner tidligt af bare spænding, og får selvfølgelig lov til at være længe oppe. For barnet er der nemlig INTET, der slår juleaften - heller ikke selvom dagens timer kan være lange. Walt Disneys juleshow, at klippe julestads eller pynte juletræet er gode måder at bruge timerne inden aften på.

Årets kirkebesøg

Sidst på eftermiddagen går de fleste i kirke til den store julegudstjeneste, hvor præsten læser juleevangeliet, og hvor man synger velkendte salmer som "Det kimer nu til julefest" og "Julen har bragt velsignet bud".

For de fleste danskere er dette årets eneste kirkebesøg, men til gengæld også et, som de færreste vil undvære.

Og endelig bliver det aften
Selve juleaften går slag i slag med julemad, ris a la mande, mandelgave, dansen om det grønne træ - og gaverne. I nogle familier læser man juleevangeliet, i andre er der ved julebordet en årligt tilbagevendende diskussion, om man skal vaske op, før man skal gå om juletræet eller ej.

Der er også dem, som løber rundt i huset med hinanden i hænderne, mens de synger "Nu er det jul igen ...", og sådan kunne man blive ved.

Hver familie sin måde at fejre jul på, selvom den danske jul er meget homogen fra landsdel til landsdel og fra den ene socialgruppe til den anden.