Ingen fest at være alene
Anette er altid alene - også til jul og nytår
Juletid er hygge med familien, og nytåret betyder fest med vennerne. I hvert fald for mennesker med ressourcer, netværk og fyldte kalendere. Så heldige er det ikke alle, som er. Stadig flere danskere er meget - for meget - alene, også på årets store dage og aftner. Ikke fordi de selv ønsker eller søger det. Men fordi de af forskellige årsager ikke har nogen at være sammen med hverken til hverdag eller fest.
En af dem er Anette, der bor et sted i København. Anette er 32 år og single - og har ingen kontakt til sin familie. Venner har hun heller ikke mange af. Til hverdag arbejder hun som vikar, så hun har heller ikke faste kolleger.
Det er nemt at være anonym i en storby, og ingen lægger mærke til, at Anette fra nr. 62 ikke køber julemad, julegaver eller juletræ. For det første har hun ikke ret mange penge, for det andet synes hun det ville være fjollet, når nu hun kun er sig selv.
- Der var et år, hvor jeg købte en julegave til mig selv og lagde den på spisebordet. Det var faktisk værre end ingen at få, for den der enlige lille gave skreg DU ER ALENE lige op i hovedet på mig, siger Anette, som juleaften sætter en video på og prøver at glemme, at alle andre i lejlighederne rundt om danser om juletræet, spiser julemad og hygger i højeste julepotens. TV'et tænder hun helst ikke - der er alt for meget jul i, synes hun.
Anette kender udmærket til mange af de steder, hvor man kan holde jul som enlig - men hun magter ikke at komme der. Både fordi det er svært for hende at møde så mange fremmede mennesker, og fordi det ville udstille hendes ensomhed og det nederlag, hun føler ved at være alene til jul og nytår.
Kirken er heller ikke det sted, som hun først tænker på. Hun drømmer af og til om at komme i kirke juleaftensdag, men ved med sig selv, at det vil sætte hendes egen ensomhed alt for meget i relief at være i rum med alle de juleglade mennesker, som har nogen at fejre jul med.
Juleaften er en slem aften at komme igennem for Anette, også selvom hun har gjort det i nogle år efterhånden.
Anette blev uvenner med moderen, da hun konfronterede moderen med hendes trang til at ville bestemme over alt og alle, også Anette. Det ene ord tog det andet - og årgamle konflikter og fortrængte hændelser blussede så meget op, at kontakten blev brudt.
Det har Anette det på en måde dårligt over, og på den anden side ikke. For nok savner hun en familie, men hun savner ikke moderens evige indblanding og trang til at ville bestemme. Resten af familien - en far og en søster - tør ikke tage kontakt til Anette af hensyn til moderen.
- Mit problem er at min mor bestemte så meget i så mange år, så jeg først nu som voksen er i gang med at lære at gøre tingene selv og tage mine egne beslutninger - og det er slet ikke nemt, mener Anette, som også nytårsaften er alene.
Den aften gør ikke knugende ondt på samme måde som juleaften, synes hun. I hvert fald ikke i starten af aftenen, men efterhånden som klokken nærmer sig 12, bliver det sværere. Og det er sket, at hun har prøvet at gå i seng inden kl. 12 - men det kan være svært at sove, når raketter og romerlys suser forbi ruderne.
- Så kan jeg godt fælde en tåre, når jeg ligger der alene i mørket - og savner en at kramme, slutter Anette, hvis største nytårsønske er en sød kæreste at være sammen med, både til højtid og hverdag.
"Anette" vil være anonym, men hun bor i København, og hendes rette navn er redaktionen bekendt.