Julekalender 2014

Vær med fra starten i kristendom.dk's julekalender, hvor du kan blive lidt klogere på de kristne og de danske juletraditioner.

Så blev det december og tid til julekalender. I år vil vi gerne udfordre jer med en julekalenderquiz med spørgsmål, som hele familien kan være med til at finde svar på

Hvilken fugl var den første, der ifølge traditionen hørte om Jesu fødsel? Hvilket land kommer Skt. Nikolaus fra?

SVAR PÅ ÅRETS JULEKALENDERQUIZ HER 

Så - hvor meget ved du egentlig om julens traditioner, fortællinger, salmer, sange - og alle de fortællinger, der knytter sig til evangeliernes beretning om Jesu fødsel?

Hver dag i december kan du teste din egen og dine venners viden her på kristendom.dk. Årets julekalender er nemlig en quiz, hvor hver af dagene op mod jul har fået tildelt en egen kategori med tre spørgsmål inden for forskellige emner som julens salmer, den første jul, julens danske traditioner og Peters Jul.

Nogle spørgsmål er lettere end andre, men de fleste svar kan du selv finde her på kristendom.dk - og hver gang kan du læse artikler om relaterede emner her på vores site, så du altid kan blive lidt klogere, selvom du kendte svaret på dagens spørgsmål i forvejen.

Når du selv har svaret, kan du udfordre én du kender ved at sende linket direkte til mail eller facebook og se, hvem der er klogest på den danske og den kristne jul. God fornøjelse - og rigtig glædelig jul!

SE JULEKALENDEREN HER