Jesu lignelser

Lignelsen om ukrudtet i hveden

Når folkene spørger: ”Såede du ikke god sæd?” er det i virkeligheden et spørgsmål til en af kristendommens store udfordringer: Teodicé-problemet. Hvordan kan det være, at det onde gror iblandt os, når det gode er det, som Herren har plantet? Spørger sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard Foto: PointImages - Fotolia

For 16 år siden døbte jeg en pige, der var født flere måneder for tidligt. I dag har hun et godt liv. Nu har vi en debat om for tidligt fødte, hvor argumentationen er, at de mindste ikke skal reddes for enhver pris. Men hvem er vi til at dømme? Spørger sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard

Hvad siger Jesus egentlig her?

Det er en af de lignelser, som næsten ikke bruges i gudstjenesten. Den er alternativ tekst på 5. søndag efter Helligtrekonger, en dag, som i forvejen sjældent figurerer i kirkeåret, nok fordi teksten anses for besværlig med al dens snak om dommedag. Men lignelsen giver faktisk én noget at tænke over: Det vigtigste budskab er, at det gode altid vil sejre til sidst, og Himmeriget er dette ”gode”.

Det er ikke op til os at (for)dømme noget eller nogen. Når folkene spørger sædemanden: ”Skal vi ikke luge det dårlige væk?” vil de gøre sig til dommere over, hvad der er godt og forkert. Men sædemanden svarer, at de kan komme til at ødelægge det gode, hvis de fjerner ukrudtet, før hveden er moden .” – ikke en ukendt situation, når vi tænker pesticider og økologi!

Hvad kan vi bruge lignelsen til i dag?

For 16 år siden døbte jeg en pige på 800 gram. Hun var født flere måneder for tidligt. I dag er hun en ung pige med et godt liv, fornuftig og dygtig og bare ikke så høj som de fleste i familien. Nu har vi en debat om for tidligt fødte, hvor argumentationen er, at der kan opstå følgeskader, og at lægerne derfor ikke for enhver pris skal redde de mindste babyer. Men hvad ved vi ? Og hvem er vi til at dømme?

Kan du genkende din egen tro i lignelsen?

Når folkene spørger: ”Såede du ikke god sæd?” er det i virkeligheden et spørgsmål til en af kristendommens store udfordringer: Teodicé-problemet. Hvordan kan det være, at det onde gror iblandt os, når det gode er det, som Herren har plantet?

I lignelsen får det onde en årsag: Det er plantet af fjenden, mens sædemanden sov. Jesus udlægger selv lignelsen for sine disciple ved at personificere det godes og det ondes ophav: Herren og Satan for at gøre det lettere at kapere.

Men alligevel forstår vi det vel ikke, selvom vi alle har både det gode og det onde i os. Som Paulus siger: Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Og sådan er vi. Både dem, der spytter på flygtningene og dem, der rækker hånden ud mod dem. Det afhænger af situationen.

Når vi er bange, spytter vi, når vi har overskud, hjælper vi. Kristendommen giver vished om, at man ikke er alene om også at være en skiderik. Men i lignelsen om sennepsfrøet og surdejen får vi at vide, at det gode/ Himmeriget kan vokse sig så stort, at det forbinder jord og himmel og som gæren gennemsyrer hele vort liv.

Dette interview blev oprindeligt bragt den 23. december 2015 som en del af Kristendom.dk's julekalender om Jesu lignelsers betydning i dag.