Lignelsen om den uretfærdige dommer og enken
Vi skal passe på med at blive for selvtilstrækkelige og have nok i os selv. Der er noget, som er større end os, og det er Gud, siger landsretsdommer Stig Glent-Madsen
Læs lignelsen om den uretfærdige dommer og enken nederst i artiklen
Hvad mener du, at Jesus siger i lignelsen?
For mig er lignelsens overordnede budskab, at Gud er langt større end os mennesker. Han giver nåde, selvom vi ikke har fortjent det, fordi vi er hans udvalgte. Indledningen påbyder, at vi altid skal tro uanset hvad, for så vil Gud høre vores bønner til sidst.
Dommeren fremstår meget menneskelig i lignelsen, fordi han lader sig påvirke og irritere af enken, der kræver hans ord for at vinde sin sag.
Lignelsen har en vigtig pointe i forhold til personer med myndighedsmagt som dommere, politimænd og folk i forvaltningen. Vi skal passe på med at blive for selvtilstrækkelige og have nok i os selv. Der er noget, som er større end os, og det er Gud. I vores job skal vi huske på, at vi er fejlbarlige mennesker og derfor kan blive ledt af usaglige hensyn.
Dommeren i lignelsen har ikke blik for denne fare for selvtilstrækkelighed. Han handler ud fra sin egen interesse i at slippe af med enken, som irriterer ham. Det er helt forkert, men sådan er vi mennesker, og det skal vi have blik for som myndighedspersoner.
Kan du genkende din egen profession i lignelsen?
I USA talte man for nogle år siden om fænomenet ”Breakfast Jurisprudence” (morgenmadsretspraksis, red.). Det indebar, at den afgørelse, dommeren traf i løbet af dagen afhang af, hvad han havde fået at spise til morgenmad. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men der er et gran af sandhed i udsagnet.
Når jeg går ind i retten, er det vigtigt, at jeg overvejer, hvad jeg har med i bagagen netop denne dag. Hvis jeg har sovet dårligt eller skændtes med min kone fra morgenstunden, påvirker det mig. Det er vigtigt, at jeg er opmærksom på disse påvirkninger, så jeg kan tage højde for det og afsige en retfærdig dom.
Som dommere kan vi aldrig optræde helt objektivt. Vi har også holdninger til alt muligt og stemmer ved folketingsvalg, men det er irrelevant i en retssag. Her er det meget vigtigt, at vi er åbne over for sagen og lader os påvirke af de vedkommende hensyn og kun dem.
Kan du forestille dig en situation som den i lignelsen?
Lignelsen passer ikke fuldstændigt ind i en dansk retstradition, hvor korruption er fremmed for os. Det er meget usandsynligt, at en politimand vil undlade at give en fartbøde, hvis han fik stukket 500 kroner i hånden. Det sker jævnligt i udlandet, men herhjemme er det måske sket én gang de sidste ti år.
Jeg kan godt forestille mig, at nogle henvendte sig i forhold til en retssag for at få sagen afgjort hurtigst muligt af økonomiske årsager. Men enken i lignelsen vil ikke kun have afgjort sagen. Hun vil også have ret. I en dansk retssammenhæng er det helt utænkeligt, at nogen henvender sig til dommeren for at vinde sin sag.
Lignelsen om den uretfærdige dommer og enken (Lukas kapitel 18,1-8)
v1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. v2 Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. v3 I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! v4 Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, v5 vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« v6 Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! v7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? v8 Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«