Jesu lignelser

Lignelsen om det mistede får og den tabte mønt

I lignelserne om det mistede får og den tabte sølvmønt taler Jesus ikke til synderne, men derimod til de frelste - farisæerne og de skriftkloge - i et forsøg på at få dem til at glædes over ét genfundet får eller én genfunden mønt. Foto: Howgill - Fotolia

Hvorledes skal syndere igen få en plads i livet, hvis ingen vil vide af dem? spørger økonomichef Poul Michael Fanøe. Jesus går i rette med farisæerne og de skriftkloge ved at tegne billedet af den gode hyrde

Læs lignelserne om det mistede får og den tabte mønt nederst i artiklen.

Hvad siger Jesus egentlig her?

Som beskrevet så ville toldere og syndere gerne være nær ved Jesus – og det var ikke, fordi de ikke vidste, at de var ”toldere og syndere”.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor blidt Jesus taler til toldere, prostituerede og andre åbenlyse syndere i evangelierne. Der er ingen dommedagstale mod dem, men blot ”gå bort og synd fra nu af ikke mere”.

Derimod lægger Jesus ikke fingrene imellem, når han taler til de selvretfærdige. Her er det ord som ”øgleunger” og ”kalkede grave”, der bliver brugt.

I lignelserne om det mistede får og den tabte mønt fornemmer vi også Jesu omsorg for syndere og tilsvarende harme over de selvretfærdige.

Denne gang taler Jesus dog til de selvretfærdige, ”ordentlige” menneskers bedre jeg.

Det provokerede de ”ordentlige” mennesker, at Jesus foretrak at være sammen med samfundets udskud, frem for at indgå i deres religiøse debatter.

Udfordringen i lignelserne er, hvorledes synderne nogensinde skal kunne finde vejen til Gud, hvis "ordentlige" mennesker ikke vil have noget med dem at gøre.

Jesus udfordrer dem, som mener om sig selv, at de er retfærdige, til ikke at være selvretfærdige, men handle (gå ud i ødemarken eller gøre hovedrent) for at redde synderne – og til at glæde sig, når et fortabt menneske finder fred med Gud.

Hvad kan vi bruge lignelsen til i dag?

Hvert eneste menneske har værdi og er værd at kæmpe for.

Her kommer det ikke an på, hvilke dårlige valg de har truffet i deres liv. Ej heller hudfarve, køn, nationalitet, religion – eller hvilken bås vi mennesker nu kan finde på at sætte hinanden i.

Hvis vi tager Jesu ord for pålydende – og det mener jeg, vi skal – så har alle mennesker brug for at omvende sig og lade sig finde af Den Gode Hyrde.

Vi, der selv er blevet fundet, er nu dem, som Jesus bruger til at finde og redde andre. Vi skal ikke holde os for os selv, sådan som farisæerne gjorde, men bevæge os ud dér, hvor mennesker er med alle deres behov, fejl og udfordringer.

Kan du genkende dit eget liv i lignelsen?

Jeg har ofte en tendens til at lægge afstand til Jesus, når jeg gør noget forkert. Men som lignelsen viser, så er det ikke, hvad Jesus ønsker.

Det er altid en kamp at nedkæmpe løgnen om, at min synd er en mur imellem Jesus og mig – Jesus har jo fjernet syndens konsekvens ved sin død og opstandelse.

Jeg oplever også, at min egen kommen til kort, bliver en barriere for at fortælle andre om, hvad Jesus har gjort for mig.

Opfordringen til at bryde ud af min bekvemmelighedszone – ud af de trygge fællesskaber – for at dele de gode nyheder om Jesus med andre, er en konstant udfordring. Men det er altid en glæde, når det sker, for så opdager jeg, hvor meget der er at være taknemmelig for.

Endelig viser lignelsen mig en tydelig udfordring til at byde hvert eneste menneske velkommen i vores kirke, fællesskab eller hjem. Især i denne tid kan det være flygtninge, hjemløse eller andre af vores samfunds udsatte.

Lignelserne om det mistede får og den tabte sølvmønt

Det mistede får, Lukas-evangeliet kapitel 15 vers 1-7.

v1 Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham.
v2 og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem."
v3 Men han fortalte dem denne lignelse:
v4 "Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
v5 Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre.
v6 Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet.
v7 Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse."

Den tabte sølvmønt, Lukas-evangeliet kapitel 15 vers 8-10.

v8 Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den?
v9 Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt.
v10 Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.