Lignelsen om det store festmåltid
Jeg nåede at tænke: 'Hvad hvis mit liv er slut nu? Tog jeg vare på mig selv og andre, mens tid var?' Vi bruger for mange undskyldninger og glemmer at være nærværende, mener sognepræst og landsformand for Kirkens Korshær, Birgit Friis
Læs lignelsen om det store festmåltid nederst i artiklen
Hvad siger Jesus egentlig her?
Essensen i lignelsens første del handler om ikke at have tid. Vi farer rundt, har for mange ting at se til og bruger derfor undskyldninger over for os selv og vores omgivelser - også dem, der står os nær. Vi siger ofte ”jeg skal lige ordne det her først”, og så ser vi ikke, at det handler om livet her og nu.
Den anden del af lignelsen handler om, at vi ser bort fra nogle mennesker – nogle, som vi mener ikke er værd at inkludere eller få øje på af den ene eller den anden grund. I denne lignelse handler det om fattige, syge og udsatte mennesker. Men det kan være hvem som helst, som vi vurderer som nogle, der ikke er værd at tage med i fællesskabet og derved udelukker.
Det taler Jesus her imod: Han ville have, at alle skulle med og ingen skulle udelukkes. Vi står alle lige over for Gud, og alle skal inviteres med. Hvis vi tager en bibelsk figur som Judas, så var selv han omsluttet af tilgivelsens nåde, og selv han skulle ikke ekskluderes.
Hvad kan vi bruge lignelsen til i dag?
Nu er jeg ikke kun præst, men også landsformand for Kirkens Korshær, der fokuserer på at hjælpe samfundets udstødte grupper. Via dette arbejde bliver det klart for mig, at vi ikke bare skal lalle rundt og være til, vi skal i stedet være til stede – også for andre. Vi skal lade os gribe i hjertet og huske at være nærværende. Et eksempel kunne også være, at man over for sine børn eller venner husker på at vise, at man er der for dem og udtrykker: ”Jeg er her for dig. Jeg er her nu, alt det andet kan vente.”
Kan du genkende dit eget liv i lignelsen?
Jeg er for ikke så længe siden blevet brystopereret. Heldigvis var knuden godartet, men jeg nåede at tænke: ”Hvad hvis mit liv er slut nu? Tog jeg vare om mig selv og andre mens tid var?” Efterfølgende mærkede jeg glæden ved at få livet tilbage, og det mindede mig om, at jeg skulle finde frem til det allervigtigste, nemlig at drage omsorg for mennesker omkring mig og tage mig tid til dem.
Lignelsen om det store festmåltid
Luk 14, 15-24:
v15 Efter at have hørt det sagde en af gæsterne til ham: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« v16 Jesus svarede:
»Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. v17 Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! v18 Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. v19
En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. v20 Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. v21 Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. v22
Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. v23 Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. v24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«