Jesu lignelser

Lignelsen om den rige mand og Lazarus

Nogle gange bliver hundene i lignelsen fremstillet som barmhjertige, fordi de slikker Lazarus’ sår. Men de urene hunde viser tværtimod, hvor langt nede på den sociale trappe Lazarus står, mener professor Gitte Buch-Hansen. Oliemaleri af Domenico Fetti fra omkring 1620.

Teksten opfordrer til, at man viser sin godhed for selv at få anerkendelse. Det motiv går igen flere steder i Lukasevangeliet, mener professor i bibelsk eksegese Gitte Buch-Hansen

Læs lignelsen om den rige mand og Lazarus nederst i artiklen

Hvad mener du, at Jesus siger i lignelsen?

Allerførst er det vigtigt at slå fast, at denne lignelse med stor sandsynlighed er opdigtet af evangelisten Lukas, eftersom den ikke har paralleller i de andre evangelier. Lignelsen kan derfor ikke føre os tilbage til den historiske Jesus. Den fortæller snarere noget om Lukas' helt særlige projekt med sit evangelium, som han har brug for sin Jesus-figur til at autorisere.

Den første del af lignelsen (kapitel 16,19-21) handler om socialetikken. Med denne lignelse bekræfter Lukas den økonomiske fordeling, som karakteriserede det romerske imperium, hvor nogle ganske få havde meget, og de fleste havde for lidt. Men de fattige kan se frem til en økonomisk omfordeling i Himmeriget som kompensation for deres udsatte liv.

Nogle gange bliver hundene i lignelsen fremstillet som barmhjertige, fordi de slikker Lazarus’ sår. Men det vil være en helt forkert læsning af fortællingen. De urene hunde er med i lignelsen for at vise, hvor langt nede på den sociale trappe Lazarus står.

Når Lukas’ Jesus-figur med lignelsen opfordrer de rige til at være mere generøse, appelleres der ikke til den rige mands empati med Lazarus. I stedet søger Lukas at motivere manden ved at aktualisere hans frygt for evig fortabelse. Den rige mand skal altså være gavmild for sin egen skyld.

I den anden del af lignelsen (kapitel 16,22-31) får vi et indblik i Lukas’ forhold til jødedommen. Ifølge Lukas har jøderne mistet deres status som Guds udvalgte folk. Mens jødedommen gennem stamfaderen Abraham havde rødder tilbage til Adam, lægger Gud i Marias liv grunden til et helt nyt kristent folk med Jesus. Den nye slægt er ikke forbundet gennem Abrahams sæd, men gennem deres delagtighed i Helligånden.

Ifølge Lukas beror jødernes fortsatte gudsforhold på, at de omvender sig til tro på Kristus. Skønt mange jøder faktisk kommer til tro i Lukas' forfatterskab, så lader forfatteren alligevel Abraham sige i kapitel 16,31, at selv ikke hvis der kom én fra de døde, ville jøderne rette sig ind efter Guds vilje. De jøder, der ikke kommer til Kristustro, er derfor på forhånd dømt.

På denne måde insinuerer lignelsen, at dialogen mellem jødedom og kristendom ikke længere giver mening. Kløften mellem ’dem’ og ’os’ understøtter dette fravær af samtale (jf. kapitel 16,26). Men denne modstand mod den interreligiøse dialog passer på ingen måde til vores samfund i dag, hvor vi som følge af globalisering og indvandring konstant bliver konfronteret med andre religioner.

Hvad ligner situationen i lignelsen i dag?

Skal man være lidt grov, kan man sige, at Lukasevangeliet plæderer taler for, at man gør noget godt for den udsatte anden for at selv få et kick og en følelse af anerkendelse, som kan måles gennem likes på Facebook. Heller ikke her bliver den anden et mål i sig selv, men reduceres til et middel til at realisere egne mål, ligesom Lazarus er det for den rige mand i lignelsen. Heller ikke her bliver den anden et mål i sig selv, men reduceres til et middel til at realisere egne mål, ligesom Lazarus er det for den rige mand i lignelsen.

Det går stik imod den tyske filosof Immanuel Kants kategoriske imperativ, som påbyder at behandle det andet menneske som et mål i sig selv. Vi kunne beskrive den sociale anerkendelse, som alle higer efter, som en moderne version af frelsen. Himmeriget på jord er at finde i den andens blik, når vi oplever at blive set.

Kan du genkende dit eget liv i lignelsen?

For at sætte Lukas’ lignelser i perspektiv kan det være nødvendigt at fortælle en modfortælling. Jeg savner, at Lazarus bliver set som et menneske i lignelsen. For rigtigt at mærke, at vi eksisterer, skal der være en anden, som ser os.

En af de fineste oplevelser, jeg selv har med at blive set, hændte en decembernat for 12 år siden, mens jeg læste til kandidateksamen på teologistudiet. Nogle hjemløse havde fået adgang til fakultetets bygninger, og en aften bankede de på døren til det rum, hvor jeg sad og læste, for at invitere mig til middag. Med køkkenrulle som servietter blev der serveret havregrød med solskikkeolie. Det måltid står i min erindring som noget helt særligt. Jeg kan stadig ikke helt forklare, hvorfor. Men det fine var deres tillid til, at jeg ikke ville sige nej til invitationen. Jeg var den gæst, som ingen havde noget projekt med. Jeg blev set.

Nogle gange kommer evangeliet fra en helt uventet kant, hvis vi altså tør tage imod det.

Lignelsen om den rige mand og Lazarus (Lukas kapitel 16, 19-31)

v19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. v20 Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, v21 og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår.

v22 Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. v23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.

v24 Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. v25 Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. v26 Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra.

v27 Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, v28 for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. v29 Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. v30 Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. v31 Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.