Julekalender

Stender: Gud fri mig for fred, hvis fred er fravær af konflikt

Fred og julefred bør indbefatte alle, ikke blot den enkelte, mener præst og forfatter Poul Joachim Stender. Ingen fred uden omtanke for andre. Foto: Lars Krabbe/ritzau

Det værste, der kan ske for os i denne jul, er, at vi kommer til at leve i fred med den verden, vi er sat i. Det vil betyde, at vi er ligeglade med, hvordan det går de sultne, og dem der skal holde jul alene, mener sognepræst Poul Joachim Stender

Gud fri mig for fred, hvis fred er fravær af konflikt. Jeg ønsker at leve i fred med min hustru. Men det er ikke ensbetydende med, at vi er enige. Jeg vil ikke være en tøffelhelt, som de fleste danske mænd er. Mænd i dag tør ikke modsige deres koner. Jeg vil ikke freden for fredens skyld, for så kunne min hustru have giftet sig med en hamster. Sådanne dyr svarer ikke igen, og de lægger ikke en seddel på hovedpuden, hvor der står: Jeg er skredet, skat.

Kærlighed gennem vrede
For mange år siden stak en mand mig en seddel, hvor der på latin stod: "Ira amantium renovatio est amoris." Det betyder: "De elskedes vrede er kærlighedens fornyelse."

Kærligheden kan tåle vreden, ikke ligegyldigheden. Man skal være taknemmelig for at være sin elskedes vrede værd. Det værste, der kan ske i et forhold, er, at ligegyldigheden får plads.

Jeg ønsker heller ikke at leve i fred med mine naboer. De, der lever i fred med deres naboer, er ofte dem, der ikke lægger mærke til, at naboen har ligget død et par måneder. For mig er naboer nogle, man skændes med om hegnet, er uenige med i deres politiske meninger. Men som man samtidig er glade for at have som naboer, fordi man har en stiltiende overenskomst om, at man interesserer sig for hinanden og holder godt øje med hinandens hjem, når man er ude at rejse.

Bibelens beretning om julen fortæller tydeligt, at julefreden ikke er fravær af voldsom ballade og problemer. Maria kan ikke finde et sted at føde, efter fødslen får hun besøg af nogle hyrder, der ikke var særlig agtede på bibelsk tid. I alt fald var de ikke de perfekte barselgæster. Og samtidig stikker kong Herodes sit ufredelige ansigt frem og ønsker at få dræbt det nyfødte Jesusbarn. Og alligevel er der julefred.

Julefreden består i, at Gud har interesseret sig så meget for os, at han er blevet menneske i Jesus. Han vil skælde os ud for vores vantro, bebrejde os vores egoisme, være den Gud, der modsiger vores levevis. Men det viser alt sammen, at vi er så heldige at være Vorherres vrede værd.

Nøjagtig det samme fandt sted den første skærtorsdag. Der var fred ved det sidste måltid, Jesus havde med sine disciple. Måltidet viste, at Jesus ville give sig selv med hud og hår til os mennesker. Men selv om der var fred ved måltidet, var der ikke fravær af ballade. Judas forrådte Guds søn. Andre af disciplene skændtes om, hvem af dem der var størst.

Julefred - ikke for enhver pris
Det værste, der kan ske for os i denne jul, er, at vi kommer til at leve i fred med den verden, vi er sat i. Det vil betyde, at vi er ligeglade med, hvordan det går de sultne, og dem der skal holde jul alene, og vores gamle tante, som vi ikke orker at besøge på plejehjemmet.

Den rigtige julefred er den fred, der sænker sig over os og får os til at føle, at fred er at involvere os i hinanden, så vi kan leve op til grundbetydningen af det hebræiske ord for fred: "shalom."

Shalom betyder, at folk skal blive hele på sjæl og krop. Og hvordan får man folk til at blive hele på sjæl og krop? Det gør man ved at involvere sig i dem, tale dem imod, hvis de er destruktive, modsige dem, hvis de er ligegyldige i julen, blande os i deres liv. Simpelthen engagere sig.

Alt skal ikke kunne forklares
Den samme mand, der stak mig sedlen med ordene om de elskendes vrede og kærlighedens fornyelse, var også ham, der en anden gang gav mig en seddel med følgende ordlyd: "Skønne er de ting, vi ser, skønnere er de ting, vi forstår, men de skønneste er i sandhed de ting, vi ikke fatter."

Og sådan er det med julen, Jesu fødsel. En skønhed er kommet til os, som vi ikke fatter. Julefreden har sænket sig over os.

Og det er ikke den fred, man oplever til stillegudstjenester og mindfulness og yoga og meditation. Fred er det mest misforståede i øjeblikket, fordi folk bilder sig ind, at de har fået fred ved at lukke sig ude fra den verden, de lever i. Julefred er det modsatte. Nemlig at engagerede sig i hinanden og den verden vi lever i for at verden må blive hel. Shalom.

Poul Joachim Stender er sognepræst og forfatter

Fred er det mest misforståede i øjeblikket, fordi folk bilder sig ind, at de har fået fred ved at lukke sig ude fra den verden, de lever i.

Poul Joachim Stender om faren ved ligegyldighed