Julekalender

"Der er gode grunde til, at alle kan synge med på 'Et barn er født i Betlehem'"

Det er med en særlig ophøjet glæde, når Sigurd Barrett spiller Grundtvigs "Et barn er født i Betlehem," fortæller han. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen/Ritzau Scanpix

3. december: "Et barn er født i Betlehem" er ikke til at undgå i julemåneden. Entertainer Sigurd Barrett mener, at Grundtvig begik en genistreg, da han skrev den populære julesalme

’Et barn er født i Betlehem’ er måske den mest sungne af alle danske julesalmer, og det tror jeg, der er mange gode grunde til.

For det første kan den synges af alle, selv helt små børn, der i det mindste kan synge med på ”halleluja,” selvom de ikke helt ved, hvad det betyder. Men det er måske ikke det værste ord at få ind med modermælken?

En anden genialitet ved salmen er, at slutningen af første linje gentages vers for vers. Det betyder, at alle kan synge med på det stykke, også selvom man måske ikke lige har teksten foran sig eller kan huske den.

Derudover forklarer salmen i ganske få ord hele juleevangeliet og dets glædesbudskab. Grundtvig skrev salmen i 1820, og som så mange andre af Grundtvigs store salmer rummer den det hele ganske præcist og meget poetisk: Den rummer fortællingen, den rummer storheden, den rummer billederne, den rummer budskabet.

Derfor tror jeg, store som små kan glædes ved at synge salmen igen og igen, og efter 51 år tør jeg godt at sige, at man aldrig bliver træt af den. Det er en eviggyldig salme, og alle kan være med.

Udover at kunne huske salmen fra min tidlige barndom, har salmen også fået en særlig personlig betydning for mig. Min adoptivmor, der tog mig til sig, da jeg var syv måneder gammel, elskede den. Hun huskede den også fra sin egen barndom, og hendes yndlingsvers var vers syv:

”På stjernetæpper lyseblå, skal glade vi til kirke gå.”

Med julelys i øjnene fortalte min mor om, hvordan hun som barn havde kunnet se disse lyseblå stjernetæpper for sit indre blik.

Siden hendes alt for tidlige død i 2002 har dette vers været helligt for mig. Ikke på en uhyggelig eller dyster måde, men tværtimod på en dejlig og lys måde. Jeg kan som hende se det smukke i Grundtvigs billede, at vi vandrer ad de lyseblå stjernetæpper hen mod kirken. Sikke et billede på den kristne tro!

Da hun gik bort, valgte jeg at få skrevet netop dette salmecitat på hendes gravsten, og jeg spiller og synger altid dette vers med en særlig ophøjet glæde, når jeg giver julekoncerter.

Det er også altid ”Et barn er født i Betlehem,” vi slutter af med til vores julekoncerter, hvor børn og forældre og bedsteforældre synger julen ind sammen med os. Det glæder mig altid at synge sammen og at være sammen. Og hvis ikke vi skal synge sammen i julen, så ved jeg ikke, hvornår vi skal. Julen er den perfekte ramme om samværet, fællessangen, glæden og inderligheden.

Jeg ønsker alle en glædelig december, en velsignet jul og et lykkebringende nytår.