Julekalender: 17. december

Kim Fogt er tidligere anbragt: ”Siden min mormor gik bort, er min kones familie blevet et hjem for mig”

Som barn var Kim Fogt anbragt uden for hjemmet: "Jeg var meget glad for at komme hjem til jul, og jeg har altid følt mig privilegeret, for når jeg tog hjem, var der altid nogen, der blev tilbage, som ikke kunne tage hjem til deres familier og holde jul." Foto: Privatfoto

Kim Fogt bor på Nørrebro i København, der sammen med hans kone og 16 måneder gamle søn, danner rammerne for dagligdagen og hjemmet. Da han selv var barn, blev han anbragt uden for hjemmet. Og selvom man jo ikke bliver anbragt for sjov, var det altid rart at vende hjem til jul

Det er en ret særlig følelse, når man er anbragt, at komme hjem på weekend. Og alt det bliver enormt forstærket, når man skal hjem til jul.

Som barn var jeg meget glad for at komme hjem til jul, og jeg har altid følt mig privilegeret, for når jeg tog hjem, var der altid nogen, der blev tilbage, som ikke kunne tage hjem til deres familier og holde jul.

Det gav mig erkendelsen af, at selvom jeg ikke havde så meget, så havde jeg i det mindste nogen at tage hjem at holde jul med. Det er ikke, fordi jeg tror, at dem, der blev tilbage, havde en dårlig jul, det er bare den tanke, man får; at ens jul er bedre end deres, men det er den jo ikke nødvendigvis.

Dengang havde jeg stadig en følelse af, at der var et hjem at vende tilbage til. Julen fejrede jeg hos min mormor med flere fra familien. Sådan var det længe, indtil folk blev gift og begyndte at holde jul med deres ægtefæller. Til sidst var det bare min bror og jeg, min mor og min mormor, der holdt jul sammen.

Min mormor var det hyggelige samlingspunkt. Det var hende, der lavede mad, og som sørgede for slik og gaver. Det gjorde min mor egentlig også, men man bemærkede det bare ikke på samme måde.

På den måde var der nogle traditioner med hende som samlingspunkt. Men selve vores jul var ikke super traditionel. Vi spiste mad og åbnede gaver, og så var det det. Så tog vi hjem på et eller andet tidspunkt.

Min bror og jeg fik altid tigget os til vores gaver før tid, så vi åbnede dem altid før maden. Så var der jo ikke nogen gaver at åbne efter maden. Det var noget, der tog mig mange år at forstå, at det var meget federe at vente med at pakke gaver op, til efter man havde spist.

Jeg husker julen som nogen af de hyggeligste tider. Det var meget hjemligt, og vi havde det rart sammen. Der var en meget god stemning. Man er jo ikke anbragt uden for hjemmet for sjov, så det var ikke altid, at der var en god stemning, eller at det var videre rart at være hjemme. Men det var det altid til jul.

Da min mormor døde, mistede jeg også årsagen til at holde jul med min familie. Hele grundelementet for vores jul forsvandt, da hun gik bort. Der var ikke længere nogen juletraditioner at vende hjem til. Derfor blev det meget nemmere for mig at holde jul med min kæreste.

Derfor adskiller den måde, jeg fejrer jul i dag, sig markant fra, da jeg var barn. Jeg holder jul med min kones familie. Jeg er trådt ind i deres traditioner, og er blevet en del af det.

Selvom jeg syntes, at julen var hyggelig som barn, oplevede jeg det ikke som en særligt fed tid. Andre fik bedre gaver, end jeg gjorde. Jeg fik altid sådan nogle dårlige gaver, så jeg forstod ikke, hvorfor det gav mening at lave en ønskeseddel, for jeg fik alligevel aldrig det, jeg ønskede mig.

Det er noget, jeg har lært af min kones familie, at det godt kan betale sig at lave en ønskeseddel, for man kan godt få det, der står på den. Det er bare ikke det, jeg er vokset op med. Så jeg fortæller jævnligt min kone, at jeg ikke tror, at jeg havde haft et så godt og kærligt forhold til julen, hvis jeg ikke havde mødt hende. På den måde er hendes familie blevet et hjem for mig.

Men jeg oplever ikke den samme juleglæde, som jeg gjorde hjemme hos min mormor. Det kan måske virke lidt selvmodsigende, men den der følelse af at holde jul med min mormor, den oplever jeg jo ikke hos dem.

Min egen søn kommer helt klart til at få en helt anden oplevelse af julen, end jeg havde som barn. Han er kun 16 måneder gammel, men han er allerede forkælet. Han er født ind i nogle andre traditioner end jeg, og så starter han livet med to forældre, der synes jul er fantastisk. Jeg håber, det smitter af på ham.