Min julesalme

"Jeg tror på Gud, når jeg synger Brorson"

"Mit hjerte altid vanker" bliver for mig en salme, der handler om hengivelse til troen, men ikke mindst om, hvad sand menneskelighed er. Hvad sand rigdom er. Og hvad kærlighed er gjort af, forklarer Anne Dorte Michelsen, der er sangerinde og sangskriver. Foto: Privatfoto

Min ynglingsjulesalme er ubetinget ”Mit hjerte altid vanker”, skriver sangerinde Anne Dorte Michelsen

Min ynglingsjulesalme er ubetinget: ”Mit hjerte altid vanker”. 

Det er en fantastisk sang at synge. Carl Nielsens enkle og krystalklare melodi har på samme tid ro og fremdrift og er næsten som en folkesang i sin skære tidløshed.

Brorsons tekst er på samme måde indbegrebet af noget af det reneste og inderligste, der er skrevet på dansk. 

Når jeg synger sangen, synger jeg ikke alle vers, og synger den heller ikke i sin nyeste bearbejdelse.
 
Jeg har skrevet min udgave af salmen nedenfor. 

Brorsons sproglige katedraler

Ak. Begynder salmen. At Jesus må fødes i en stald. Forarmet.

Og typisk for Brorson spænder han straks modsætningen til stalden helt ud:
 
Hvi lod du ej udspænde en himmel til dit telt
Og stjernefakler brænde, du store himmelhelt
Hvi lod sig ej til syne en mægtig englevagt
Som dig i silkedyne så prægtig burde lagt. 

Store himmelhelt. Mægtig englevagt’. Det er sproglige katedraler.

LÆS OGSÅ: Hvad er en salme?

Herefter bliver salmen næsten til en børnesang, renfærdig og enkel:

En spurv dog har sin rede, og sikre hvilebo
En svale ej tør lede har om nattely og ro…

Jeg elsker det stemningsskift. Og skiftet i perspektiv fra englevagten til spurven. For til sidst at munde ud i den store brorsonske inderlighed som vi også kender fra salmen ’Op al den ting som Gud har gjort’ der slutter:

Hvad skal jeg sige? Mine ord, vil ikke meget sige
Oh Gud hvor er din visdom stor
Din skønhed magt og rige
Op stemmer alle folk på jord med frydetone sammen
Halleluja, hvor Gud er stor
Og himlen svarer: ’Amen’’.

”Mit hjerte altid vanker” munder ud i den samme lammende ømhed:

Ak, kom! lad mig oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
(intet mindre)
Med tusind længselssukke
Kom, Jesus, kom herind!
Det er ej fremmed bolig
du har den dyrekøbt
her kan du hvile troligt
I kærligheden svøbt. 

LÆS OGSÅ: Hvad skal jeg sige?

Det handler om alt, der er sandt

Det bliver for mig en salme, der handler om hengivelse til troen, men ikke mindst om, hvad sand menneskelighed er. Hvad sand rigdom er. Og hvad kærlighed er gjort af.

Det bliver ikke bedre på vers og i toner. Når folk spørger mig: ’Tror du på Gud?’ Så må jeg svare: ’Det gør jeg i al fald, når jeg synger Brorson. Af hele hjertet’

1. Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum,
der samles mine tanker
i deres hovedsum;
dér er min længsel hjemme,
dér har min tro sin skat,
jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat.
3. Men ak! hvad skal jeg sige,
når jeg må tænke på,
at Gud af Himmerige
i stalden ligge må,
at Himlens fryd og ære,
det levende Guds Ord,
skal så foragtet være
på denne slemme jord!5. Hvi skulle herresale
ej for dig pyntet stå?
Du havde at befale,
hvad end du peged på.
Hvi lod du dig ej svøbe
i lyset som et bånd
og jordens konger løbe
at kysse på din hånd?6. Hvi lod du ej udspænde
en himmel til dit telt
og stjernefakler brænde,
du store Himmel-helt?
Hvi lod sig ej til syne
en mægtig englevagt,
som dig i silkedyne
så prægtig burde lagt?8. En spurv dog har sin rede
og sikre hvilebo,
en svale ej tør lede
om nattely og ro,
en løve véd sin hule,
hvor den sin ro kan få;
skal da min Gud sig skjule
i fremmed stald på strå?9. Ak, kom! lad mig oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
med tusind længselssukke,
kom, Jesus, kom herind!
Det er ej fremmed bolig,
du har den dyrekøbt
her kan du hvile trolig
i kærligheden svøbt.

Hans Adolph Brorson 1732.

Læs alle vers af salmen: “Mit hjerte altid vanker” nummer 125 i Den Danske Salmebog her.

Anne Dorte Michelsen er dansk sangerinde og sangskriver.