Interaktiv salmeguide

Gå på opdagelse i salmen "Velkommen igen, Guds engle små"

Grundtvigs kendte julesalme byder Guds engle velkommen hvert år på julenat. Foto: Christian Lindgren

Hvad betyder "forblommet", og hvad er "Himlens borgeled"? Udforsk ordenes betydning i Grundtvigs julesalme "Velkommen igen, Guds engle små"

Grundtvigs salme "Velkommen igen Guds engle små" hører til en af de mest kendte af julens salmer og synges 1. juledag. At salmennetop har sin plads julemorgen fremgår af den historie eller rettere den øjenvidneberetning, der er knyttet til salmen.

Salmen der byder Guds engle velkommen

Guds engle, der gæster jorden hvert år på julenat, bydes velkommen. På den ene side bygger salmen bygger på den bibelske fortælling om julenat, men salmen bygger også på en fortællingfra Det Gamle Testamente om Jakobs drøm i Betel (1. Mos. 28).

Jakob har under en rejse lagt sig til hvile ved Betel. Og her drømmer han, at han ser en stige, der når helt op til himlen og hvor englene vandrer op og ned. I sin salme lader Grundtvig så englene vandre på denne stige ned til os julenat.

Sammen med julefortællingen bruger Grundtvig englene fra Jakobs drøm til at skabe et poetisk rum, der forkynder, hvad julen betyder.

"Velkommen igen, Guds engle små" blev til julenat

At salmen om Guds engle netop har sin plads julemorgen fremgår af den historie eller rettere den øjenvidneberetning, der er knyttet til salmen.

Øjenvidneberetningendrejer sig om en guldsmed Clausen, som var bosiddende i Gothersgade. Han var en flittig kirkegænger hos Grundtvig. Og fulgte med, når han prædikede i de forskellige kirker i København. Grundtvig havde nemlig ikke noget fast embede på dette tidspunkt.

Denne julemorgen 1825 holdt Grundtvig gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Vi kan næsten forestille os, at rimen hang i træerne og lysene skinnede ud af de høje kirkevinduer. Og naturligvis var kirken fuld af mennesker. For man skulle da høre den efterhånden så kendte præst, Grundtvig.

Clausen fortæller, at Grundtvig så glad ja, lysende ud, da han gik op på prædikestolen. Og allermest lyste hans ansigt, fortæller Clausen, da han sluttede prædikenen med at sige, at han i denne julenat havde skrevet en ny sang, som han nu ville læse op. Og med mild og glad stemme fremsagde han Velkommen igen Guds engle små.

"Velkommen igen, Guds engle små" - ord for ord

"Velkommen igen, Guds engle små" er salmenummer 99 i Den Danske Salmebog. Nedenfor kan du lære mere om salmen ved at holde musen over de markerede områder:

Salmen giver os i det 1. vers billedet af et rigtigt dansk vinterlandskab, som ligger hen i mørke. Men nu befolkes landskabet af englene, som med deres solskinsklæder lyser op i vintermørket. Ja, for Grundtvig er det sådan, at netop julenat sænker himlen sig over jorden.

Englenes komme betyder da også, at nu vil lyset vende tilbage og et nyt år vil komme, hvor naturen folder sig ud påny. Derfor byder vi englene velkommen. Og derfor skal de inviteres ind. For det ville være ubærligt, hvis de gik forbi.

Hytten i v 3 er både det enkelte hjem, men også den hytte før, som er stalden i Betlehem, hvor englene var engang. Og ligesom Gud lod sig føde i fattige omgivelser, sådan er det himmelske også igen i sin modsætning: kruset af ler og den tørre kage.

Måske lader Grundtvig tankerne nu (v 4) gå tilbage til sin egen tidlige barndoms jul i Udby præstegård og tilbage til de par børn, som ligget inde i værelset ved siden af, nemlig Johan på godt tre årog Svend på etår.

Englenes sang for dem skal ikke alene bringe minder om sommerens lærkesang, men også få dem til at drømme om - ja, gøre dem samtidig med det, der sker i denne nat.

Når børnene vågner julemorgen (v 6), er der ikke længere noget at vente på. For nu er Gud kommet til jord. Nu er jord og himmel ét. Nu fornemmer vi, hvad der ligger i julesangen. For i den (v 7) vandrer Guds engle op og ned. Porten til himlens borg er åbnet og Guds rigeer kommet.

Julen er altså ikke blot en fest, hvor vi mindes noget, der skete engang. Nej, i festen er vi samtidig med begivenheden julenat i Betlehem. Vi er med til den begyndelsen på det Guds rige, den nye tilstand, som det lille barn i krybben vil gå rundt som voksen og forkynde for mennesker.

Salmen munder ud i den livserfarnes bøn om også at få barnets umiddelbare tro på, at det under, der skete julenat, også må kaste nyt lys og glæde over ham.

Måske er der tale om en konkret modgang, som Grundtvig oplevede her i 1825. Vi ved i alt fald, at han kæmpede for, at kirken skulle live op igen og gøre modstand mod den fornuftsdyrkelse og rationalisme, som tiden var domineret af. For Grundtvig at se var den stivnet og uden kraft. Han beder en bøn i håb om, at julen betyder en ny tid, et nyt mod til livet. Det er med det samme håb, vi også kan synge salmen i dag.

Melodien til"Velkommen igen, Guds engle små"

Salmen"Velkommen igen, Guds engle små" har to melodier. Den ene blev komponeret 14 år efter teksten af den romantiske guldalderkomponist C.E.F. Weyse (1774-1842). Komponisten C.E.F. Weyse skrev også melodier til en anden stor dansk salmedigter, nemlig B.S. Ingemann (1789-1862).

Den anden melodi er komponeret i 1832 af Weyses elev A.P. Berggren (1801-1880).