Klassiker

Oversigt over de mest kendte julesalmer

Ordet salme betegner et stykke kristen brugspoesi. Det danske ord salme bruges sjovt nok også om de tekster fra Det gamle Testamente, vi populært kalder "Davids salmer". Nogle af de mest populære julesalmer synger danskerne, når der danses om juletræet juleaften. Arkivfoto Foto: Claus Bonnerup/ritzau foto

Hvert år vender kirken tilbage til mange af de samme julesalmer, men hvilke salmer er det nu lige? Læs mere om de salmer, der oftest synges ved kirkens julegudstjenester

Mange salmer synges igen år efter år ved de kirkelige julegudstjenester, og når danskerne går om juletræet. Kristendom.dk giver her en oversigt over nogle af de brugte julesalmer. Nummeret fra Den danske Salmebog (DS) angives i parentes.

1. Glade jul, dejlige jul (DS 120)

Det er den tyske julesang "Stille Nacht", der både med tekst og melodi har været inspirationen til Ingemanns julesalme. Og ligesom Stille Nacht har gået sin sejrsgang over hele verden fra den lød første gang i 1818 i en lille kirke ved Salzburg, sådan er Glade jul, dejlige jul en af vore mest kendte og brugte julesalmer.

Det fortælles, at Stille Nacht blev til ved, at orgelet i den lille kirke ikke ville fungere pga. fugtighed. Præsten og organisten, der begge var musikbegavelser fik da både digtet og sat melodi til Stille Nacht og opført den som afslutning på julenatsmessen. Glade jul, dejlige jul afslutter også ofte vores juleaftensgudstjeneste. Dens popularitet skyldes ikke mindst den stærke stemning, som kommer til udtryk i ordene.

Find julesalmen og melodien her.

2. Et barn er født i Betlehem (DS 104)

Ligesom "Det kimer nu til julefest" er fast på salmerepertoiret, sådan gælder det også "Et barn er født i Betlehem". Salmen, som er digtet af Grundtvig i 1820 og igen bearbejdet af ham i 1845, stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Her blev den til i forbindelse med de andagter, man holdt ved juletid. Det skulle i øvrigt være Frans af Assisi, der i 1223 opfandt julekrybben.

Grundtvig gør den gamle hymne til en menighedssang og digter videre på den, idet han lader os holde jul i selve himlen (v. 6). Den endelige salme uddelte Grundtvig ved en julegudstjeneste i Vartov kirke i 1845. Salmen gjorde her et dybt indtryk på menigheden.

Find julesalmen og melodien her.

3. Dejlig er den himmel blå (DS 136)

”Dejlig er den himmel blå”, er en dansk folkefavorit og ligeledes en af Grundtvigs mest kendte salmer. Salmen synges både i kirkelig sammenhæng i juletiden, og i Familien Danmarks hjem, når der skal danses om juletræet.

Grundtvigs første udgave af salmen skrev han i 1810, hvor den blev udgivet med titlen ”De hellige tre konger”. Der var tale om en lang salme, med hele 19 strofer, der blev væsentligt forkortet da han i 1853 omskrev salmen til den version, vi kender i dag, der strækker sig over syv strofer.

Find julesalmen og melodien her.

4. Det kimer nu til julefest (DS 94)

Juleaftensgudstjenesten indledes i de fleste kirker med denne salme. Den er skrevet af Grundtvig i 1817. Inspirationen til denne salme fandt Grundtvig i Luthers salme "Fra Himlen højt kom budskab her" (DS 95).

På Grundtvigs tid var selve julefesten henlagt til juledag d. 25. december. Men juleaften ringede man så julefesten ind ved at kime med klokkerne. Salmen opfordrer til, at vi nu følger med til Betlehem og som hyrderne takker Gud for frelserens fødsel. Og salmen slutter så med bønnen om, at Jesus vil gå ind i vores hjem og dér holde julefest med os.

Find julesalmen og melodien her.

5. Julen har bragt velsignet bud (DS 119)

Ingemanns populære julesalme fra 1839 er skrevet på opfordring af præstefamilien Fenger i Lynge, der manglede et nyt juledigt til familien. Digtet blev optaget i en salmebog i 1855 og er sidenhen blevet brugt flittigt i kirkelig sammenhæng til gudstjenester i juletiden - slevom dette ikke var hensigten.

Salmen beskriver børnenes oplevelseaf juletiden og juleevangeliet, og den blev tilmed kaldt "Børnenes julesang"i mange år. Sandsynligvis fordi den ikke oprindeligt blev anset for at være en salme.

Find julesalmen og melodien her.

6. Dejlig er jorden (DS 121)

Ingemann udgav sin salme under navnet ”Pilgrimssang” i Dansk Kirketidende den 8. september i 1850. Der er tale om en romantisk julesang, som siden er blevet den mest populære salme i hele Norden.

Salmen med pilgrimsmotivet, synges ikke kun i julen men også til mange begravelser, men i Den Danske Salmebog står "Dejlig er jorden" under “Troen på guds søn” som nr. 121.

Find julesalmen og melodien her.

7. I denne søde juletid (DS 109)

H.A. Brorson, der egentlig hedder Hans Adolph Broson, står bag denne klassiske salme om juletiden. Han skrev den første version af "I denne søde juletid" heraf tilbage i 1731, men redigerede den igen i 1739.

Salmen har fået nummer 109 i Den Danske Salmebog, og den melodi vi benytter idag er melodien for "Et lidet barn så lystigt", som C. Balle komponerede i 1855. Med sine syv strofer af ti verselinjer, er der tale om et lidt længere julesalme end gennemsnittet.

Find julesalmen og melodien her.

8. Velkommen igen Guds engle små (DS 99)

Også denne salme har sin særlige historie. Det fortælles af øjenvidner, at Grundtvig læste denne salme op julemorgen 1824 i Vor Frelsers Kirke, hvor han holdt gudstjenesten. Salmen havde han digtet natten forinden.

Ligesom i "Et barn er født i Betlehem" spiller englene en afgørende rolle. Her byder han dem velkommen til at være med i det fattige hjems julefest. Og dér, hvor englene er med, opleves det som om man bliver ét med det, der skete julenat i Betlehem. Englene forbinder jord med himlen og tiden står for et øjeblik stille.

Find julesalmen og melodien her.

9. Hjerte, løft din glædes vinge (DS 114)

Denne salme er ikke mindst populær i Tyskland, og den er da også digtet af en tysk salmedigter, Paul Gerhardt. Vi må forestille os, at Gerhardt som baggrund har den forfærdelige 30-årskrig (1618-48).

Hvordan kan Gud tillade noget sådant, har mange sikkert spurgt dengang. Salmen svarer på dette spørgsmål, at Gud netop i sin kærlighed vil frelse os af nøden (v. 2) Ja, at Guds kærlighed dermed er stærkere end døden. Derfor slutter salmen med en opfordring til at tro og takke Gud (v. 5 og 6).

Find julesalmen og melodien her.

10. Den yndigste rose er fundet (DS 122)

Salmen er skrevet af Brorson i 1732. Selvom vi måske ikke helt forstår dens billedsprog, så er den en af de mest sungne julesalmer. Digterisk er salmen da også et mesterstykke med sin konsekvent gennemførte billedtale.

Rosen er Jesus, som skyder op i den vilde rosenhave. Men ved podningen af den sande rose på alle de vilde roser kan hele haven reddes. Dog er der nogle, som er for stolte og som så må lære ydmyghed. Men hvor Jesus som rosen er blevet indpodet, dér er han også blevet et og alt.

Find julesalmen og melodien her.

11. En rose så jeg skyde (DS 117)

Den lille, prægtige salme stammer oprindeligt fra en katolsk sangbog i Tyskland og det helt fra 1500-tallet. I den oprindelige tekst er det Maria, der er i forgrunden som rosenbusken - og selve rosenblomsten er Jesus. Den tyske komponist og salmedigter Prætorius, som i øvrigt var protestant, gendigtede salmen. Og endelig var det så den danske komponist Thomas Laub, som fandt salmen frem og oversatte den til dansk.

Som salmen fremstår nu, er det Jesus, som er blevet hovedpersonen. Det er ham, der er rosen, der skyder frem i vintermørket og kulden. Hermed er juleevangeliet tydeligt kommet frem i øvrigt ved Uffe Hansens endelige bearbejdelse af salmen. Salmen er opføres ofte som korværk ved julekoncerter og som salme 1. juledag.

Find julesalmen og melodien her.

12. Mit hjerte altid vanker (DS 125)

Salmen er digtet af Brorson i 1732, og motivet er fra Lukasevangeliet kap. 2, vers 12: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Brorson kredser nu omkring spørgsmålet. Hvorfor lod Gud sig føde under så fattige og usle omstændigheder? Og med en elegant og frodig billeddannelse sammenlignes Jesu hjemløshed med naturen, hvor dyrene dog alle har en rede eller et hjemsted.

Salmen munder ud i troen på, at Jesus så vil tage bolig i digterens sind og sjæl. Salmen bæres af en smuk poesi, båret af Carl Nielsens enkle og klare melodi. Ofte møder vi salmen ved 2. juledags gudstjenesten.

Find julesalmen og melodien her.

13. Julen har englelyd (DS 118)

Oprindeligt er denne salme fra 1500-tallet. Så begyndte Grundtvig at arbejde med den omkring 1830 uden at udgive sine forsøg. Først ved en julegudstjeneste i 1846 i Vartov kirke i København tog Grundtvig mod til sig og lod menigheden synge den. Den slog med det samme an, og man sang salmen alle juledagene i Vartov kirke.

Den blev desuden Grundtvigs anden kone, Marie Tofts yndlingssalme. Ved hendes begravelse bad Grundtvig menigheden om at synge med på den, selv om det var i juli måned. Thi med denne salme sang hun ofte glæden ind i mit hjerte, sagde han. Og det er netop, hvad salmen handler om.

Find julesalmen og melodien her.

14. Venner! sagde Guds engel blidt (DS 105)

Salmen er digtet af Grundtvig. Vi er ude på marken ved Betlehem. Hyrderne sidder i nattekulden og holder øje med deres hjord. Og som det fortælles i juleevangeliet, viser en engel sig for dem. De bliver bange, men beroliges af englens gode budskab om Jesu fødsel og fred på jorden.

Det er så ifølge Grundtvig den englesang vi hører igen og den fred, der sænker sig over os hver julenat. Ja, kirken, siger han, er vort Betlehem. Altså er det i kirken, ved julens gudstjenester, at vi igen bliver samtidig med det under, der fandt sted den gang i Betlehem.

Find julesalmen og melodien her.

*Artiklen blev udgivet for første gang 21. juli 2005 af Henning Nørhøj. Den er opdateret og genudgivet 21. november 2017.

En af de salmer der oftest bliver sunget, mens der danses om juletræet, er "Glade jul, dejlige jul". Foto: Jonas Olufson/ritzau
Et af danskernes favoritsalmer til dansen om juletræet er "Et barn er født i Betlehem". Foto: Claus Bonnerup/ritzau
"Dejlig er den himmel blå" blev skrevet i 1810, og salmen er stadig en af de mest populære til jul. Foto: Jonas Olufson/ritzau
"Det kimer nu til julefest" er fast inventar på salmelisten ved mange julegudstjenester landet over. Foto: Ditte Valente/ritzau
"Julen har bragt velsignet bud" er en af julens mange salmer. Foto: Asger Ryø Borberg/ritzau
"I denne søde juletid" er fortsat en populær julesalme Foto: Claus Bonnerup/ritzau
"Velkommen igen, Guds engle små" er en klassisk julesalme. Foto: Thomas Borberg/ritzau
En af danskernes foretrukne salmer juleaften er "Hjerte, løft din glædes vinger". Foto: Jonas Olufson/ritzau
Julesalmen "Den yndigste rose er funden" er en af danskernes foretrukne. Foto: Jonas Olufson/ritzau
"En rose så jeg skyde" er fortsat en af danskernes favorit julesalmer. Foto: Erik Nielsen/ritzau
Den klassiske julesalme "Mit hjerte altid banker" synges flittigt i de danske hjem, juleaften. Foto: Jonas Olufson/ritzau
En af julens mange salmer er "Julen har englelyd". Foto: Nima/ritzau
"Venner! sagde Guds engel blidt" er en af de mange salmer, der bliver sunget i de danske hjem juleaften. Foto: Ivan Riordan Boll/ritzau
Salmen med pilgrimsmotivet, synges ikke kun i julen men også til mange begravelser, men i Den Danske Salmebog står "Dejlig er jorden" under “Troen på guds søn” som nr. 121. Foto: Pixabay