Se oversigt over 10 kendte julesalmer

Ordet salme betegner et stykke kristen brugspoesi. Det danske ord salme bruges sjovt nok også om de tekster ...

Ordet salme betegner et stykke kristen brugspoesi. Det danske ord salme bruges sjovt nok også om de tekster fra Det gamle Testamente, vi populært kalder ""Davids salmer"". - Foto: Foto: Arkivfoto.

Hvert år vender kirken tilbage til mange af de samme julesalmer, men hvilke salmer er det nu lige? Læs mere om 10 af de salmer, der synges ved kirkens julegudstjenester

Mange salmer synges igen år efter år ved de kirkelige julegudstjenester. Kristendom.dk giver her en oversigt over nogle af de brugte julesalmer. Nummeret fra Den danske Salmebog (DS) angives i parentes.

Det kimer nu til julefest (DS 94)
Juleaftensgudstjenesten indledes i de fleste kirker med denne salme. Den er skrevet af Grundtvig i 1817. Inspirationen til denne salme fandt Grundtvig i Luthers salme Fra Himlen højt kom budskab her(DS 95).

På Grundtvigs tid var selve julefesten henlagt til juledag d. 25. december. Men juleaften ringede man så julefesten ind ved at kime med klokkerne. Salmen opfordrer til, at vi nu følger med til Betlehem og som hyrderne takker Gud for frelserens fødsel. Og salmen slutter så med bønnen om, at Jesus vil gå ind i vores hjem og dér holde julefest med os.

Et barn er født i Betlehem (DS 104)
Ligesom Det kimer nu til julefest er fast på salmerepertoiret, sådan gælder det også Et barn er født i Betlehem. Salmen, som er digtet af Grundtvig i 1820 og igen bearbejdet af ham i 1845, stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Her blev den til i forbindelse med de andagter, man holdt ved juletid. Det skulle i øvrigt være Frans af Assisi, der i 1223 opfandt julekrybben.

Grundtvig gør den gamle hymne til en menighedssang og digter videre på den, idet han lader os holde jul i selve himlen (v. 6). Den endelige salme uddelte Grundtvig ved en julegudstjeneste i Vartov kirke i 1845. Salmen gjorde her et dybt indtryk på menigheden.

Velkommen igen Guds engle små (DS 99)
Også denne salme har sin særlige historie. Det fortælles af øjenvidner, at Grundtvig læste denne salme op julemorgen 1824 i Vor Frelsers Kirke, hvor han holdt gudstjenesten. Salmen havde han digtet natten forinden.

Ligesom i Et barn er født i Betlehem spiller englene en afgørende rolle. Her byder han dem velkommen til at være med i det fattige hjems julefest. Og dér, hvor englene er med, opleves det som om man bliver ét med det, der skete julenat i Betlehem. Englene forbinder jord med himlen og tiden står for et øjeblik stille.

Hjerte løft din glædes vinge (DS 114)
Denne salme er ikke mindst populær i Tyskland, og den er da også digtet af en tysk salmedigter, Paul Gerhardt. Vi må forestille os, at Gerhardt som baggrund har den forfærdelige 30-årskrig (1618-48).

Hvordan kan Gud tillade noget sådant, har mange sikkert spurgt dengang. Salmen svarer på dette spørgsmål, at Gud netop i sin kærlighed vil frelse os af nøden (v. 2) Ja, at Guds kærlighed dermed er stærkere end døden. Derfor slutter salmen med en opfordring til at tro og takke Gud (v. 5 og 6).

Den yndigste rose er fundet (DS 122)
Salmen er skrevet af Brorson i 1732. Selvom vi måske ikke helt forstår dens billedsprog, så er den en af de mest sungne julesalmer. Digterisk er salmen da også et mesterstykke med sin konsekvent gennemførte billedtale.

Rosen er Jesus, som skyder op i den vilde rosenhave. Men ved podningen af den sande rose på alle de vilde roser kan hele haven reddes. Dog er der nogle, som er for stolte og som så må lære ydmyghed. Men hvor Jesus som rosen er blevet indpodet, dér er han også blevet et og alt.

|
En rose så jeg skyde (DS 117)
Den lille, prægtige salme stammer oprindeligt fra en katolsk sangbog i Tyskland og det helt fra 1500-tallet. I den oprindelige tekst er det Maria, der er i forgrunden som rosenbusken - og selve rosenblomsten er Jesus. Den tyske komponist og salmedigter Prætorius, som i øvrigt var protestant, gendigtede salmen. Og endelig var det så den danske komponist Thomas Laub, som fandt salmen frem og oversatte den til dansk.

Som salmen fremstår nu, er det Jesus, som er blevet hovedpersonen. Det er ham, der er rosen, der skyder frem i vintermørket og kulden. Hermed er juleevangeliet tydeligt kommet frem i øvrigt ved Uffe Hansens endelige bearbejdelse af salmen. Salmen er opføres ofte som korværk ved julekoncerter og som salme 1. juledag.

Glade jul, dejlige jul (DS 120)
Det er den tyske julesang, Stille Nacht, der både med tekst og melodi har været inspirationen til Ingemanns julesalme. Og ligesom Stille Nacht har gået sin sejrsgang over hele verden fra den lød første gang i 1818 i en lille kirke ved Salzburg, sådan er Glade jul, dejlige jul en af vore mest kendte og brugte julesalmer.

Det fortælles, at Stille Nacht blev til ved, at orgelet i den lille kirke ikke ville fungere pga. fugtighed. Præsten og organisten, der begge var musikbegavelser fik da både digtet og sat melodi til Stille Nacht og opført den som afslutning på julenatsmessen. Glade jul, dejlige jul afslutter også ofte vores juleaftensgudstjeneste. Dens popularitet skyldes ikke mindst den stærke stemning, som kommer til udtryk i ordene.

Mit hjerte altid vanker (DS 125)
Salmen er digtet af Brorson i 1732, og motivet er fra Lukasevangeliet kap. 2, vers 12: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Brorson kredser nu omkring spørgsmålet. Hvorfor lod Gud sig føde under så fattige og usle omstændigheder? Og med en elegant og frodig billeddannelse sammenlignes Jesu hjemløshed med naturen, hvor dyrene dog alle har en rede eller et hjemsted.

Salmen munder ud i troen på, at Jesus så vil tage bolig i digterens sind og sjæl. Salmen bæres af en smuk poesi, båret af Carl Nielsens enkle og klare melodi. Ofte møder vi salmen ved 2. juledags gudstjenesten.

Julen har englelyd (DS 118)
Oprindeligt er denne salme fra 1500-tallet. Så begyndte Grundtvig at arbejde med den omkring 1830 uden at udgive sine forsøg. Først ved en julegudstjeneste i 1846 i Vartov kirke i København tog Grundtvig mod til sig og lod menigheden synge den. Den slog med det samme an, og man sang salmen alle juledagene i Vartov kirke.

Den blev desuden Grundtvigs anden kone, Marie Tofts yndlingssalme. Ved hendes begravelse bad Grundtvig menigheden om at synge med på den, selv om det var i juli måned. Thi med denne salme sang hun ofte glæden ind i mit hjerte, sagde han. Og det er netop, hvad salmen handler om.

Venner! sagde Guds engel blidt (DS 105)
Salmen er digtet af Grundtvig. Vi er ude på marken ved Betlehem. Hyrderne sidder i nattekulden og holder øje med deres hjord. Og som det fortælles i juleevangeliet, viser en engel sig for dem. De bliver bange, men beroliges af englens gode budskab om Jesu fødsel og fred på jorden. Det er så ifølge Grundtvig den englesang vi hører igen og den fred, der sænker sig over os hver julenat. Ja, kirken, siger han, er vort Betlehem. Altså er det i kirken, ved julens gudstjenester, at vi igen bliver samtidig med det under, der fandt sted den gang i Betlehem.

|