Fødselsdagstale

Kære Grundtvig, hvad ville du sige til de fortvivlede danske unge?

Mette Gjerskov (S) holder i dag den 8. september tale på Vartov i anledning af Grundtvigs 253 års fødselsdag. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Dagens fødselar, N.F.S. Grundtvig, var optaget af uddannelse og oplivelse. Men nutidens unge knækker af forventningspres, så hvad ville Grundtvig sige til det, spørger folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) i sin fødselsdagstale

Kære Nikolai Frederik Severin, kære Grundtvig

Tillykke med fødselsdagen!

Jeg har set frem til denne dag med lige dele ærefrygt og nervøsitet. En mand, hvis fødselsdag fejres hvert eneste år, også i år, hvor det er 235 år siden, han blev født. Hvad kan jeg dog bidrage med om dig som national skikkelse, der udlevede de helt store begivenheder i et menneskes tilværelse og brugte dem til at kæmpe for det, du troede på? En lidenskabelige mand, der kæmpede med sine indre dæmoner, men samtidig formåede at bidrage med både store tanker og konkret indflydelse på Danmarks fremtid.

Det, der lige nu, lige her i 2018 står som den en meget vigtig lære fra dig er oplysning, uddannelse, viden. Eller som det blev formuleret dengang:

"Mennesket og folket har iboende muligheder for at vækkes og udvikles ved sand oplysning. Der må kunne skabes en skole, som kan vække og oplive, levendegøre og bære frugt i det enkelte menneskes og folkets liv."

Din indsats for at hæve almueskolen til folkeskolen. At gøre latinskolen til mere end udenadslære af katekismus. At oplyse de unge på højskoler til udsyn og demokrati.

Dengang var det visioner, drømme og udsyn. Senere blev det en naturlig del af vores demokratiske velfærdssamfund. Så naturlig en del, at vi næsten har glemt det. Men vi ved, at du havde ret, Grundtvig.

Alligevel er det som om vi er på vildspor i disse år. Hver sjette elev forlader folkeskolen uden den læring, der skal gøre eleven i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Hver sjette. Jeg tæller 1, 2, 3, 4, 5 og nr. 6 bliver ramt. Vi ved fra statistikkerne, at netop denne elev lever 10 år kortere, har større sandsynlighed for at havne på offentlig forsørgelse, står bagest i jobkøen, og hvis han er i job, står han forrest i afskedigelseskøen, når kriser rammer, og nedskæringer og reorganisering hærger arbejdspladsen. Han har større risiko for at hans liv falder sammen ved større kriser som skilsmisse og alkoholafhængighed. I det hele taget får han en væsentlig dårligere livskvalitet end sine klassekammerater.

Det er ikke i din ånd, vel Grundtvig?

Hvad så med oplysning af ungdommen? Hvordan synes vi selv det går med "skolen for livet?" Bestræber vi os hver eneste dag på, at unge mennesker skal være en del af demokratiet, en aktiv del? Er det fundamentet for deres undervisning? Aldrig har vi haft så mange akademikere. Aldrig har vi haft så mange unge mennesker, der får stillet muligheden for en uddannelse til rådighed – kvit og frit, betalt af velfærdssamfundet. Det er enestående, og jeg er sikker på, at du Nikolai, ville være stolt.

Knap så stolt ville du nok være ved tanken om, at vi administrerer denne enorme uddannelsesindsats på en måde, så mange unge knækker. Vi har 12 talspiger med ondt i livet. Anoreksi, depression, cutting og det mest ultimative: selvmord. Vi ved fra statistikkerne, at antallet af selvmord i Danmark falder – og falder meget. Hurra for det.

Men desværre ved vi også, at antallet af selvmord er i stigning for en ganske særlig del af befolkningen: de unge. Tænk at have hele verden liggende for dine fødder. Have lige muligheder og alle de gaver velfærdssamfundet giver. Og så vælge det hele fra. Vælge døden frem for livet. Leve i så stor fortvivlelse, at livet ikke er værd at leve. I ufattelig stor modstrid med dengang, du sagde: "Da skal man vælge livets storme for gravens stille ro."

Kære Nikolai. Hvad har vi gjort galt, og hvad skal vi gøre nu? For dig var uddannelse og oplysning en måde at hæve vores samfund på. At gøre os til gode, men også kritiske, samfundsborgere og –deltagere. Du kender til psykisk sygdom, du kender til stor lidenskab – hvad er dit råd?

I din tid havde de unge ikke sociale medier, hvor de hele tiden bliver vurderet. Likes eller ikke likes. Mobning eller ros. Timevis med posering, så de ser lækre ud på profilbilledet. Konstant konkurrence og krav. Evig jagt på høje karakterer og anerkendelse. Et behov for anerkendelse som synes umætteligt og uopfyldt.

Og hvordan går det med at få dette oplyste folk til også at være deltagende samfundsborgere. At demokratiet ikke bare handler om at stemme, men om at deltage. Færre og færre medlemmer af partierne. Udbredt politikerlede. Du drømte sikkert om fyldte forsamlingshuse med højt til loftet og værdig debat. Hjemme hos mig i Gundsømagle kan vi heldigvis fylde forsamlingshuset på valgdagen. Men til politiske møder? Til debatter om vores fremtid, om værdier og visioner? Der kommer kun de allermest ivrige. Partisoldaterne, som på forhånd har besluttet hvad de vil stemme. Som i forvejen har fulgt med, taget stilling og valgt side.

Kære Grundtvig. Hvad ville du have gjort som politiker i dag? Med nyheder døgnet rundt, den evige jagt på konflikter og ikke fællesskab. Med den evige mistænkeliggørelse af politikere. En mistro, så folk må tro, at politikere står op hver morgen til en ny dag og tænker "hvilke borgere kan vi mon genere i dag?" I stedet for den virkelighed jeg ser fra Folketinget – uanset partifarve: "Hvordan kan vi gøre Danmark til et bedre sted?"

Hvad ville du have gjort i en virkelighed, der udlægges af travle politiske reportere og kommentatorer, som ikke altid har nået at researche. En virkelighed hvor kun ganske få politikere har adgang til medierne, og hvor de kun får ganske få sekunder, før kommentatorerne bryder ind med alverdens udlægninger og tilsyneladende masser af tid til at forklare den ganske befolkning, hvad den pågældende politiker virkelig mener. En tid hvor aktindsigt bliver brugt til at finde politikeres rejseregnskab i jagten på en historie om en øl for meget på regnskabet, i stedet for dybdeborende journalistik; personlige skandaler om småpillerier i stedet for at afsløre kammerateri, magtfordrejning og urent trav.

Jeg tænker, at du må vende dig i din grav dernede i Køge.

Men jeg tænker også, at vi bør genopdage dine ord. At du stadig på din 235 års dag har meget at bidrage med. At vi har levet dine visioner. Og vi kan gøre det igen. Jeg fornemmer, at der er en erkendelse på vej.

En erkendelse af, at vi skal se på hele mennesket. At det psykiske og det fysiske går hånd i hånd. At stress ikke bare er en svaghed hos et enkelt menneske, men et menneskeligt signal om overbelastning i vores samfund. At vi ikke kan fixe menneskers problemer med en masse blanketter nede på jobcentret, eller overregistrering på plejehjemmet. At mennesker både i arbejdsliv og privatliv igen får en følelse af at være herrer i deres eget liv. Men også at vi med oplysning skal give mennesker evnen til at se ud over deres egen næsetip. Tro på visioner og tro på fremtiden. At det handler om at få alle mennesker med i dette land, der igen og igen betragtes som verdens lykkeligste.

Tak for dine visioner, Nikolai Frederik Severin Grundtvig!

Mette Gjerskov er medlem af Folketinget for Socialdemoratiet. Hun er formand for Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Talen blev holdt på N.F.S. Grundtvigs fødselsdag 8. september 2018 i Vartov.

Hvad har vi gjort galt, og hvad skal vi gøre nu? For dig var uddannelse og oplysning en måde at hæve vores samfund på (..) Du kender til psykisk sygdom, du kender til stor lidenskab – hvad er dit råd?

Mette Gjerskov (S)