5 guder for kærlighed og lidenskab fra hele verden
Kærlighed kommer i mange former, og det samme gør de guddomme, der knytter sig dertil. Overalt i verden finder man guder, gudinder og helgener, der har en særlig forbindelse til hjertets veje - og hos de fleste findes også visheden om, at kærligheden har en bagside
Græsk mytologi:
I den græske mytologi er særligt Afrodite forbundet med kærlighed, og er desuden gudinde for elskov og skønhed. I en velkendt historie fra den græske mytologi kåres hun til at være den smukkeste af de græske gudinder af prinsen Paris fra Troja, hvilket ikke går helt gnidningsfrit.
Afrodite er mor til Eros (også kaldet Amor i den romerske tradition), som i den græske mytologi opfattes som en personificering af kærligheden. Han er ofte blevet afbildet som en nøgen dreng med vinger og en bue i hånden. Han er dog ikke udelukkende en positiv karakter. Han har magt til at bringe fornuftige mennesker ud af fatning med sine kærlighedspile, og selvom kærligheden, han bringer, både giver glæde og begejstring, følger sorg og ulykke også ofte i hans kølvand.
Nordisk mytologi:
Hvis man vender blikket mod nord, til det gamle Skandinavien, har der også her været tradition for kærlighedsgudinder. Her findes Freja, der i den nordiske mytologi anses for at være den vigtigste frugtbarhedsgudinde. Hun forbindes med livets grundsten i form af fødsel, frugtbarhed og kærlighed, men samtidig også med død, destruktion og skæbnen. Hun har altså en dobbeltsidet karakter der vidner om, at et menneskeliv både indeholder godt og ondt. Frejas bror, Frej, regnes også for at være en af den nordiske mytologis frugtbarhedsguder, både i forbindelse med markerne, dyr og menneskers fertilitet.
Gadealtre i Mexico:
I Mexico finder man en ganske særlig helgen. Hendes navn er La Santa Muerte, hvilket på dansk oversættes til “den hellige død”. Hun anses af sine tilhængere for at være en personificering af døden, ulig andre helgener der ofte er afdøde mennesker.
Ritualerne omkring denne makabert udseende figur er stærkt inspirerede af katolicismen og indebærer blandt andet lystænding. Stearinlysene, der anvendes, fås i syv forskellige farver, der hver især appellerer til et aspekt af La Santa Muertes magtfulde kræfter. Et af dem er det røde stearinlys, der står for kærlighed.
Det røde lys tændes, når den enkelte troende har brug for assistance i kærlighedssager, og er et af de mest brugte stearinlys ved de mange offentlige gadealtre til La Santa Muerte i Mexico City. Kærlighedslyset anvendes blandt andet, hvis ulykkeligt forelskede vil påkalde guddommelig hjælp til at overbevise deres udkårne om at gengælde hengivenheden, eller for at få de højere magter til at sikre et forhold.
Hinduismens Amor:
I hinduismen findes en guddom, der afbildes som en ung mand. Han har en bue, der kan skyde med blomsterpile, der får enhver de rammer til at forelske sig hovedkulds. Hans navn er Kama.
Kama, og dermed altså kærligheden, er et af de fire mål i en hindus liv. Udover kærligheden er målene arth, der er arbejde eller rigdom, dharma, som er overholdelse af de moralske forpligtelser og moksha, der betyder frelse eller frigørelse. Herved ses det altså, at kærlighed, det værende sig både den sensuelle og den æstetiske slags, i hinduismen ses som en helt essentiel del af livet.
Den kærlighedsglade præst i Romerriget:
Sidst men ikke mindst skal nævnes præsten Valentin, der levede i 200-tallets Rom under kejser Claudius II. Kejseren gjorde ægteskab forbudt, fordi han havde brug for gode soldater, der ikke var hverken gift eller havde børn. Præsten Valentin lod dog ikke dette være nogen hindring, og vedblev at vie elskende par til trods for forbuddet. Desværre for Valentin blev hans ulovlige handlinger opdaget, og han endte med at bøde med sit liv for sin kærlighed til kærligheden.
Det er denne Valentin, der ifølge overleveringen har lagt navn til det, vi i dag kender som Valentinsdag.