LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Spørg

Kan Gud se, hvad jeg tænker?

Der kan godt i Det Gamle Testamente findes skriftsteder, der kan tolkes i retning af Gud som en straffende Gud, der overvåger af alt, hvad mennesker gør og tænker. Det er imidlertid det billede af Gud, som Jesus, i alt hvad han siger og gør, gør op med i Det Nye Testamente, hvor han kalder Gud for far, mener præst Kaj Bollmann. Foto: Sascha Burkard/Panthermedia/Iris/Ritzau Scanpix.

Kan Gud og Jesus se, hvad vi tænker? Og tror kristne på overtro? spørger en læser. Præst Kaj Bollmann svarer, at der i hele Bibelen er et klart billede af Gud som den, der ønsker at tage vare på og have omsorg for os mennesker

Spørgsmål

Hej brevkasse

Jeg har to spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med. Spørgsmålene er set i forhold til kristendom og den luthersk-evangeliske tro.

Det første spørgsmål er, om Gud og Jesus kan se, hvad vi tænker? Og står der noget om det i Bibelen?

Og det andet spørgsmål er om overtro i kristendommen (luthersk-evangelisk), er det noget man tror på som kristen? Eksempelvis knuste spejle, spildt salt, tallet 13, sorte katte og at gå under en stige.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Emil

Svar

Kære Emil

Dit spørgsmål, om hvorvidt ”Gud kan se, hvad vi tænker”, kan føre os i to retninger. Den ene retning er overvågning: om Gud er sådan en ”Big Brother”, der holder øje med alt, hvad vi gør og noterer det ned i sin store bog. Den anden retning er omsorg: om Gud kender os og alt, hvad vi er og gør for at være med os.

For mange år siden sang sangerinden Trille i fjernsynet en sang med omkvædet, ”Så våger der et øje i det høje” om ”Gud, der er så svær at få ud”. I den sang var den altseende Gud noget, der skabte skam og angst for straf. Der kan godt i Det Gamle Testamente findes skriftsteder, der kan tolkes i retning af Gud som en straffende Gud, der overvåger af alt, hvad mennesker gør og tænker.

Det er imidlertid det billede af Gud, som Jesus, i alt hvad han siger og gør, gør op med i Det Nye Testamente, hvor han kalder Gud for far – og ikke i betydningen far med armen hævet til slag som straf, men far med armene hævet til omfavnelse og velsignelse, fordi Gud er den tilgivende Gud.

I hele Bibelen er der derimod et klart billede af Gud, som den, der kender os og ser os og vore tanker bedre, end vi kender os selv. Ikke for at kontrollere, men for at tage vare på os og have omsorg for os.

Et godt eksempel er salme 139 (Salmernes Bog) af David, hvori det hedder:

”Herre, du ransager mig og kender mig.
Du ved, om jeg sidder eller står,
på lang afstand er du klar over min tanke;
du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.
Før ordet bliver til på min tunge,
kender du det fuldt ud, Herre;
bagfra og forfra indeslutter du mig,
og du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.”

Den salme tager salmedigteren Bente Graugaard Nielsen i øvrigt udgangspunkt i i hendes moderne konfirmationssalme ”Gud, du kender alle mine vej”, hvor det i et af versene hedder:

”Gud, du kender alle mine tanker,
også dem jeg ikke selv kan li.
Du kan høre hjerterne, der banker,
når de mørke skygger går forbi,
og før ordene forlader munden,
kender du dem alle ned til grunden.”

Og hendes konklusion i det følgende vers er netop den, der springer ud af gudsbilledet i Det Nye Testamente:

”Gode Gud, det er så godt at vide,
du er over alt og ved min side!”

Dit andet spørgsmål handler om, hvorvidt der er plads til overtro i kristendommen, som eksempelvis det med knuste spejle, sorte katte og så videre. Det enkle svar er nej. Overtro af den slags er enten udtryk for en tro på overnaturlige magter uden for Gud eller på skæbnetro – at vi styres af en slags fastlagt matrix, som giver sig udtryk i bestemte regler, for eksempel ting vi skal undgå.

Det har dybest set ingen plads i den kristne tro eller i Bibelen. Men i den afsvækkede og mest spøgefulde form det bruges i i vore dage, er det næppe heller særlig skadeligt. Og der er naturlige forklaringer på det meste. For eksempel den med 13-tallet som det uheldige tal, der jo har sin baggrund i, at Jesus og disciplene var 13 ved bordet ved den sidste nadver, og nummer 13 var Judas, der forrådte Jesus. Så kan man jo godt forstå, at 13 får en negativ betydning.

Der, hvor overtroen kan blive farlig, er, hvor den kommer til at skabe et skræmmebillede, der skaber angst i mennesker, for eksempel når halloween-skikkenes gru og gys tager overhånd, så kirkegårde og død forbindes med spøgelser, skeletter og anden form for uhygge. Børn skal ikke begynde at forbinde kirkegårde og død med den type overtro. Halloween kan være hyggelig nok, men der er en problematisk side ved det som overtro.

Venlig hilsen
Kaj Bollmann
Præst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.