LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Serie: Økoteologi

Katolikker er forpligtet på at passe på jorden

Miljøet er truet, og klimakampen fylder stadig mere i en global kontekst. Har den lutherske teologi et modsvar til dette? Foto: Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Daniel Nørgaard er katolsk præst, og han kunne godt tænke sig, at økoteologien fyldte mere, end den gør i dag

Miljø og klima er store teologiske emner i mange kristne kirkeretninger. Det indtager en særlig prominent plads i den katolske kirke, hvor den første pave, der tog miljøspørgsmålet op på højeste niveau, var Paul VI (1897-1978).

Paul VI skrev i 1971 et apostolsk brev med titlen Octogesima adveniens” (latin: 80. jubilæum, red.). På dette tidspunkt var miljø et ret nyt emne inden for politik. Paven skrev blandt andet følgende advarsel:

”Mennesket bliver pludselig klar over at ved en uovervejet udnyttelse af naturen, risikerer man at ødelægge den og selv at blive offer for denne ødelæggelse. Ikke blot er miljøet rundt om mennesket ved at blive en permanent trussel med forurening, affald, nye sygdomme og muligheden for absolut ødelæggelse. De menneskelige strukturer er ikke længere under menneskets kontrol, så de livsforhold, under hvilke mennesket kommer til at leve i fremtiden, kan vise sig at blive ganske uudholdelige. Dette problem er så vidtrækkende, at det angår hele den menneskelige familie.”

Denne pointe blev understreget yderligere, da den nuværende pave Frans i 2015 udsendte et hyrdebrev om klimaet og talte klimaets sag foran FN’s generalforsamling med ordene:

”Når man skader miljøet, skader man hele menneskeheden.”

Tro som ekstra motivation
Hvad mener den katolske kirke i Danmark om den kirkelige kamp for miljøet? Der er bestemt noget at bidrage med fra kirkens side, hvis miljøet skal reddes, lyder det fra præst ved den katolske domkirke i København Daniel Nørgaard:

”For mange troende betyder troen en forpligtelse til at leve på en særlig måde. Vi ser os sat på jorden af en højere magt, som har en plan for det gode liv for os. Hvis Gud, som har skabt jorden, også ønsker, at vi skal passe på den, så skal vi som troende spørge os selv, hvordan vi konkret kan følge Guds plan i vores liv. Troen bliver således en ekstra motivation for at gøre en indsats for at redde miljøet. Hvis kirkerne så også kan hjælpe med at skabe opmærksomhed om vores ansvar blandt de troende, så ender troen med at gøre en stor forskel.”

For det spiller en rolle at passe på Guds skaberværk, mener den katolske præst. Han peger på, at dels er der meget af naturens skønhed og storhed, som i sig selv afkræver respekt fra os som medskabninger. Og dels virker det som om, menneskets hensynsløse udnyttelse af naturens ressourcer truer de kommende generationers muligheder for en fredelig eksistens på jorden, hvis vi ikke retter op på vort misbrug.

Derfor er de danske katolikker også umiddelbart åbne for initiativer som det folkekirkelige Grøn Kirke-projekt ifølge Daniel Nørgaard:

”Der sidder en katolik i det udvalg i Danske Kirkers Råd, som har med Grøn Kirke at gøre, og for øjeblikket er tre katolske sogne også udnævnt til Grøn Kirke. Flere er ved at overveje at komme med. Jeg tror ikke, vi kan sige, at vi udmærker os særligt i forhold til andre kirkesamfund. Men der findes heldigvis katolske ildsjæle rundt omkring, som gør noget for både at udbrede kendskabet til Grøn Kirke og for at styrke bevidstheden om vores ansvar for at beskytte skaberværket,” siger Daniel Nørgaard og slutter med at udtrykke et håb – også på det tværkirkelige samarbejdes vegne:

”Jeg ville ønske, at økoteologien kunne fylde mere i Danmark, men jeg er ikke sikker på, at det står værre til her end andre steder i verden. Jeg kender for eksempel ikke til initiativer som Grøn Kirke, der netop er et økumenisk initiativ, og som trods alt nyder stor udbredelse.”