Bøn med eller uden ord

Det kan være en hjælp at indrette en bedekrog, hvor et bord med stearinlys og kristne symboler eller en bibel kan danne de fysiske rammer omkring bønnen, skriver Lene Skovmark.

Længslen efter at bede er en del af den kristnes eksistens. Men ofte sætter modviljen ind mod at bede, skriver åndelig vejleder Lene Skovmark

Ifølge den kristne tradition har Gud skabt mennesket i sit billede, og menneskets længsel er et gensvar på Guds længsel efter sin skabning. Kirkefaderen Augustin har sagt: "Du har skabt mig til dig, Gud, og mit hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig".

De fleste kender til at bede til Gud i nødens stund. Der kan også være god mening i at rette sin tak mod Gud, når man overvældes af noget godt og stort, som for eksempel at opleve en storslået natur eller at stå med et nyfødt barn i armene. Gennem klagebøn, takkebøn og forbøn udøser man hjertet for Gud, som kender alt og er nær med sin hjælp og trøst.

Salmerne i Biblen er eksempler på sådanne bønner. De udtrykker alt fra den dybeste smerte til den største jubel. Denne form for bøn kan kaldes behovsbønner, og de er en vigtig del af bønslivet. Men mennesket sætter sig selv og sit behov i centrum og låser Gud fast i bestemte forventninger og forestillinger om, at han skal opfylde alle ønsker. Bøn kan derfor også beskrives som samvær med Gud - med eller uden ord.

I tider eller situationer, hvor det kan være svært at sætte ord på bønnen, kan der være hjælp at hente i den liturgiske bøn. Den liturgiske bøn er skrevne, faste bønner, som dem, præsten beder i kirken. Fadervor er et eksempel på en liturgisk bøn.

I den folkekirkelige tradition er bøn ofte forbundet med ord. De fleste forbinder bøn med at formulere sætninger til Gud. Men stilheden rummer også værdifulde dybder. Bøn kan være at lægge alle ord og tanker til side og løfte hjertet mod Gud. Meditation har altid været en del af den fælleskirkelige tradition, for eksempel meditation over bibelske fortællinger. Man kan også recitere bibelvers eller bruge Hjertebønnen - også kaldet Jesusbønnen - som lyder: "Jesus Kristus, Guds Søn (under indåndingen) - forbarm dig over mig (under udåndingen)" eller helt enkelt "Jesus - Kristus".

Længslen efter at bede er en del af den kristnes eksistens. Men ofte sætter modviljen ind mod at blive stille og bede, og man griber i stedet efter undskyldninger eller finder på overspringshandlinger.

Derfor er det godt med en bønspraksis. Det kan være en hjælp at indrette en bedekrog, hvor et bord med stearinlys og kristne symboler (en ikon, et kors) eller en bibel kan danne de fysiske rammer omkring bønnen. En bedeskammel kan være en hjælp til at få ret kropsholdning, men man kan også sidde almindeligt. Det hjælper som regel ikke på koncentrationen at ligge ned.

Faste bønner eller enkle redskaber som en bedekrans kan også være en hjælp. Sid eventuelt i 20 minutter i stilhed med opmærksomheden vendt mod Gud. Slut for eksempel af med Fadervor.