Julian af Norwich - mystiker og teolog

Julian af Norwich (1342 - ca. 1416) overleverede sine åbenbaringer til eftertiden i bogen "Åbenbaringer om den guddommelige kærlighed".

Julian af Norwich fik under en alvorlig sygdom 16 åbenbaringer i løbet af 1½ døgn

Julian af Norwich (1342 - ca. 1416) levede under hundredårskrigen mellem England og Frankrig i en tid, hvor også pesten hærgede. Man ved ikke ret meget om hende. Nogle forskere mener, at hun var enke efter at have mistet sin mand i krigen, og at hendes børn var døde af pesten. Andre mener, at hun var nonne.

Selv beskriver hun i sin bog, hvordan hun i 1373 blev alvorligt syg. Alle troede, at hun skulle dø. Mens hun lå på sit dødsleje, kom hendes sognepræst med et krucifiks og satte det for fodenden af hendes seng med ordene: "Se på din Frelsers og Skabers ansigt og bliv trøstet". Mens hun betragtede dette krucifiks, fik hun 16 åbenbaringer efter hinanden. Det varede ca. 1½ døgn. Hun fik ikke flere åbenbaringer senere i livet.

Julian af Norwich kom sig af sin sygdom og blev rekluse, hvilket betyder en, der lukker sig inde. Det var almindeligt i England på det tidspunkt. En rekluse minder om en eneboer, men til forskel fra reklusen kan eneboeren til enhver tid forlade sit enebo og eksempelvis gå i kirke og modtage sakramenterne. En rekluses enebo er derfor bygget op ad en kirke, med et vindue ind til kirkesalen, så reklusen kan følge med i gudstjenesten uden at forlade sit enebo.

I sit enebo skrev Julian af Norwich bogen "Åbenbaringer om den guddommelige kærlighed" om sine egne åbenbaringer. Bogen er overleveret i to versioner, en kort og en lang. Den korte menes at være skrevet kort tid efter, hun fik åbenbaringerne i 1373. Den lange version arbejdede hun på i cirka 20 år, hvilket fremgår af selve bogen. I denne udgave bringer hun, foruden selve beskrivelsen af åbenbaringerne, sine egne teologiske refleksioner og mange gode råd angående det åndelige liv. Bogen er skrevet i bøn gennem 15-20 år og kan derfor kun forstås i en atmosfære af bøn.

Den røde tråd gennem bogen er kærlighed. Julian af Norwich skriver indledende: "Dette er en åbenbaring af kærlighed, som Jesus Kristus gav i 16 åbenbaringer". I det sidste kapitel af bogen hedder det: "Denne bog blev påbegyndt takket være Guds nåde og gave, og jeg tror ikke, den er fuldført endnu". Det er op til hver enkelt læser af bogen selv at fuldføre bogens indhold i sit eget liv. Men hvordan? "Vi har alle brug for at bede Gud om kærlighed", svarer Julian af Norwich.

Den kristne kirke har altid skelnet mellem Guds åbenbaring på den ene side, altså hans tale til hele menneskeheden i historiens forløb og den totale fuldendelse i Jesus Kristus, og menneskers åbenbaringer på den anden side. Julians menneskelige åbenbaringer var et budskab om Guds åbenbarede kærlighed til sin samtid - og til mennesker igen 600 år efter.

Åbenbaringerne og hendes deraf følgende teologiske overvejelser har Kristi lidelse og kors som udgangspunkt. Julian fik åbenbaringerne, mens hun så på krucifikset, hvor blodet løb fra Kristi tornekrone. Men lidelsen var blot udgangspunktet for en større indsigt i skabelsen, treenigheden, synden og nåden. Ud fra åbenbaringerne mediterede hun selv videre over det sete. Julian af Norwich var derfor ikke kun mystiker, men i lige så høj grad teolog.

Læs også: Kærligheden var hans mening. Citater fra Julian af Norwich: Åbenbaringer af Den guddommelige Kærlighed. Udvalgt og oversat fra engelsk af søster Anna-Maria Kjellegaard OSB. Kan bestilles på www.katolskforlag.dk.