Kirkeårets farver

Kirkeårets farver.

Til kirkeårets forskellige højtider og perioder knytter der sig en række liturgiske farver. Kristendom.dk giver her en introduktion til dem

Kirkeåret begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter trinitatis. Hver søndag og helligdag har sit særlige indhold, for eksempel Jesu fødsel, død og opstandelse, Helligåndens komme, og så videre.

Til hver søndag og helligdag er der fastsat en tekstrække med læsninger fra Det Gamle og Det Nye Testamente, som passer til den pågældende dags indhold. Der er to tekstrækker, hvor første tekstrække læses i kalenderår med ulige årstal og anden tekstrække læses i kalenderår med lige årstal. Kirkeåret er et måneår, til forskel fra kalenderåret, som følger solen.

Til kirkeårets forskellige perioder er der også knyttet en række farver. Disse liturgiske farver, som de også kaldes, er ofte fremstillet i en farvecirkel. Kirkeårets farver ses i kirken på præstens messehagel, altså den dragt, han bærer over præstekjolen, og ofte også på blomsterne på alteret.

Grøn
Grøn er trinitatistidens farve og symboliserer vækst, forår og håb. Den anvendes i helligtrekongerstiden og trinitatistiden, hvor evangelieteksterne fortrinsvis handler om Jesu barndom og opvækst samt om at vokse i troen, sådan som det for eksempel udtrykkes i salmelinierne: "Lad Jesu ager grønnes smukt, lad ordet bringe troens frugt" (Den Danske Salmebog 391 v.1).

Hvid
Hvid symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den anvendes således juledag, hvor Jesu fødselsdag fejres, de to påskedage som markerer opstandelsen, Allehelgen, Mariæ Bebudelsesdag, Kristi Himmelfartsdag samt Skærtorsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren.

Violet
Den violette farve symboliserer ånd, alvor og anger. Den bruges i advents- og fastetiden, Palmesøndag samt på Store Bededag. At faste og advensttid er alvorsfyldte perioder, ses også af evangelielæsningerne som knytter sig hertil. De er ofte præget af formaninger og opfordringer til bod og omvendelse.

Rød
Rød er ildens, blodets, kærlighedens og Helligåndens farve og symboliserer endvidere lidenskab. I pinsen mindes vi, at Helligånden kom over apostlene i form af ildtunger, derfor den røde farve. Som blodets farve benyttes den kirkens eneste martyrdag, Sankt Stefans dag, som er 2. juledag.

Sort
Sort er sorgens og dødens farve og bruges udelukkende Langfredag.