Den danske Matisse

Den ene soldat, der passer Kristi grav, er tegnet meget præcist og samtidig meget elegant. Det er en af flere grunde til, at netop kalkmaleriet "Opstandelsen" er udvalgt til kanonen for billedkunst. - Foto: Axel Bolvig.

Et af de 12 vigtigste pejlemærker i dansk billedkunst er kalkmaleriet "Opstandelsen" i Undløse Kirke

- Det er et sublimt kunstværk, og derfor er det taget med i kanonen for billedkunst. Så kort kan det siges.

Billedkunstner, cand.theol. og formand for Kulturministeriets kanonudvalg for billedkunst, Hein Heinsen, er ikke tvivl om bedømmelsen af kalkmaleriet "Opstandelsen" i Undløse Kirke. Det er et uvurderligt stykke dansk kunst- og kulturhistorie.

Kalkmaleriet kan, efter Hein Heinsens mening, teknisk sammenlignes med værker af den franske maler Henri Matisse eller spanske Pablo Picasso. Det er malet med samme sikkerhed og elegance.

- At man omkring 1440 kunne male et billede, som formmæssigt er lige så skarpt, som et maleri i dag ville være, er fantastisk. Der er flere lag i motivet, for eksempel spændingen mellem vagtfolkene og de distancerede ornamenter, som dels gør motivet meget moderne, og som tilsammen gør værket til noget fantastisk, siger Hein Heinsen.

Valget af et kalkmaleri til kanonen er ikke tilfældigt. Ej heller det religiøse motiv.

- For os har det været vigtigt at vise, at Danmark har en lang historie. Værket "Solvognen", som også er med på listen over vigtig dansk billedkunst, giver indtryk af, at der fandtes noget før kristendommen kom til Danmark, mens kalkmaleriet som medie står for den brede folkelige introduktion af den kristne kultur i Danmark, fortæller Hein Heinsen og fortsætter:

- Kristi opstandelse er kristendommens omdrejningspunkt, og det er illustreret meget elegant i dette motiv. Derfor er det med i kanonen.

Professor Axel Bolvig fra Københavns Universitet er ikke begejstret for idéen om en kulturkanon, men han mener, at det er umuligt at komme uden om kalkmalerierne, når man taler om dansk kultur og historie.

- De danske kirker med deres kalkmalerier udgør det største billedarkiv, man kan forestille sig. Det er en fantastisk illustration af en del af Danmarks historie, som man ikke kan komme uden om, siger Axel Bolvig.

Kalkmalerier kendes i dag bedst fra de danske middelalderkirker, men i middelalderen var kalkmalerierne langt mere udbredte. Store gårde og private hjem var også prydet med malerier.

Kalkmalerierne er malet over en periode på mere end 500 år. Gennem tiden skiftede motiverne fra for eksempel at forestille helgener til i højere grad at indeholde motiver, som folk kendte fra deres dagligdag præget af fysisk arbejde og slid. Kalkmalerier blev lavet af professionelle håndværkere, såkaldte værksteder. Unionsmesteren, eller Undløsemesteren, er et eksempel på et sådant værksted.

Unionsmesteren levede i tiden omkring Kalmarunionen, og man har fundet kalkmalerier af Unionsmesteren i flere danske og svenske kirker. Deraf - også - navnet Unionsmesteren.

I Undløse er folkene fra kirken stolte over valget af kirkens maleri til kanonen. De har altid vidst, at kirkens malerier var noget særligt. Alligevel tager menighedsrådets formand Aase Stær opmærksomheden med ophøjet ro.

- Vi synes, det er flot for en lille landsbykirke at komme med i kulturkanonen. Jeg håber, at flere af sognebørnene vil komme til gudstjeneste, men på længere sigt tror jeg ikke, at det vil betyde det helt store for os, siger Aase Stær.

Uanset hvor mange eller få, der nu vil opsøge Undløse Kirke, handler kanonen for billedkunst efter Hein Heinsens mening om at opsætte en række pejlemærker i en verden, hvor alt for mange informationer flyder frit.

- Uden pejlemærker bliver alle informationer lige vigtige, eller endnu værre, lige ligegyldige. De 12 værker i kanonen skal gøre perspektivet bredere. At der findes noget, som er gammelt, giver bedre mulighed for at forstå, at vi har en historie. Vi skal give folk noget at tale om i deres nye samtalekøkkener, siger Hein Heinsen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk