Menneskets eksistens i bogform
Søren Kierkegaards verdensberømte værk "Enten-Eller" forargede i sin tid det borgerlige København. I dag regnes bogen for et nybrud i dansk litteratur
"Hendes Øje skjuler sig bag sit Laag, hendes Barm er blændende hvid som Sne, saa glat, at mit Øje ikke kan hvile, det vilde glide, hvis Barmen ikke bevægedes. Hvad betyder denne bevægelse? Er det Kærlighed? Maaske. Det er dens Anelse, dens Drøm".
Citatet stammer fra Søren Kierkegaards bog "Enten-Eller", der udkom første gang i februar 1843. Da den indadvendte og følsomt anlagte forfatter skrev de ovenstående linjer, ønskede han brændende for første gang at vise sig selv frem som forfatter og markere sig i samtiden. Han ville ikke mindst gerne gøre indtryk på tidens intellektuelle.
Da bogen udkom, blev den da også straks en bestseller i 1800-tallets København. Samtidig delte den sine læsere i to omtrent lige store lejre. Mange blev nemlig forargede over passager i bogen, der dengang blev opfattet som upassende erotiske og grænsende til det uanstændige. Alligevel appellerede Søren Kierkegaards erotiske sprogbrug til danskerne og medvirkede ikke mindst til at gøre bogen til en succes.
Siden 1843 har "Enten-Eller" gået sin sejrsgang over hele verden, hvor forskere stadigvæk i dag dedikerer deres arbejdsliv til at analysere og fortolke værkets litterære hovedveje og afkroge.
Nu er bogen blevet kanoniseret af Kulturministeriets udvalg for litteratur, blandt andet med den begrundelse, at "Enten-Eller" er "en dristig prosakompostion" og et æstetisk eksperiment, der bruger de litterære genrer på en ny måde. Her bliver filosofi, digtning og prædiken opløftet til en filosofisk roman, der berører livets største emner lige fra den højspændte forelskelse til eksistensens momentane meningsløshed alle de situationer, hvor mennesket kæmper med og mod livet.
Det gør bogen aktuel i dag, mener formanden for kanonudvalget for litteratur, mag.art. Finn Hauberg Mortensen.
I dag bliver vi stillet over for mange valg i hverdagen og står til regnskab for vores egne handlinger. Vi kan ikke læne os op ad traditioner og forudbestemmelse. Kierkegaard vil have os til at foretage vores valg mere bevidst, ikke mindst valgenes konsekvenser, siger Finn Hauberg Mortensen.
Leder af biblioteket ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København, teolog Pia Søltoft, har netop redigeret en ny antologi om den berømte danskers værker.
Det er Kierkegaards ilddåb som forfatter, eller faktisk er det det værk, som gør ham til forfatter. Han tager alle de rigtigt store almengyldige emner i livet op i den bog, og det betyder, at læseren kan genkende sig selv, mener Pia Søltoft.
Mens Pia Søltoft forstår kanonudvalgets beslutning, stiller realkommentator Tonny Aagaard Olesen sig lidt mere tvivlende over for, at valget er faldet på netop "Enten-Eller" frem for et andet af Søren Kierkegaards værker.
Jeg undrer mig lidt over valget og synes, at andre værker ville have været mere oplagte for eksempel "Begrebet Angest" fra 1844, der er mere enkelt at gå til. "Enten-Eller" er et kæmpestort værk på 800-900 sider, som kun få mennesker har læst, fordi det også er en krævende bog. Læsningen forudsætter, at man er bekendt med datidens tidsånd, og det er ikke nemt at læse bogen uden de forudsætninger. Gymnasieelever kunne for eksempel godt få problemer med det.
Tonny Aagaard Olesen sår dog ikke tvivl om, at Søren Kierkegaards debutværk er enestående.
Det er et mastodontværk, som kun få har overgået. Det indeholder for eksempel nogle af de smukkeste tekster, der er skrevet om ægteskab nogensinde, siger Tonny Aagaard Olesen og fortsætter:
Da Kierkegaard skriver "Enten-Eller" har han studeret teologi på universitetet i 10 år, og mit gæt er, at han slet ikke er personligt færdig med sine teologiske overvejelser på det tidspunkt, hvor han skriver debutværket. Det at skrive bogen har været en måde at arbejde videre på, og på den måde er "Enten-Eller" også et resultat af den ophobning af tanker og overvejelser, som har samlet sig hos ham gennem hele studietiden, mener Tonny Aagaard Olesen.
Kristendommen løber som en understrøm gennem hele bogen. Dog uden at komme så direkte til udtryk som senere i Søren Kierkegaards forfatterskab, mener Pia Søltoft.
Meningerne om religiøsitetens rolle i "Enten-Eller" er delt. Til dels, fordi Søren Kierkegaard ikke direkte omtaler Kristus i teksten, men alligevel forudsætter hans skrift en kulturbåren kristendom, mener Pia Søltoft.
Kierkegaards tænkning forudsætter et selv, der er skabt af Gud, siger hun.
Søren Kierkegaard
Søren Kierkegaard (1813-1855) blev født i København af jyske forældre og voksede op med en tungsindig far, der i særlig grad kom til at præge hans opvækst og liv som voksen.
Han var 30 år, da "Enten-Eller" udkom i 1843. Bogen er hans måske mest berømte værk overhovedet.
Andre vigtige værker fra Kierkegaards hånd er "Frygt og Bæven" (1843), "Begrebet Angest" (1844) og "Kjerlighedens Gjerninger" (1847).
Senere er Søren Kierkegaard blevet kaldtforegangsmand for eksistentialismen og en vigtig inspirationskilde for både teologer og filosoffer i Danmark såvel som internationalt. /Kristeligt Dagblad/