Må man vise en kirkegænger bort fra et bryllup?

Ved en kirkelig vielse trækkes en familiefest ind i kirkens rum, og da må det bero på et skøn, om alle kan være med, siger eksperter.

Folkekirkens gudstjenester og kirkelige handlinger er i princippet offentlige, og derfor bør man være forsigtig med at vise folk bort. Det er dog en gråzone fuld af undtagelser, mener eksperter

Må man vise kirkegængere bort fra en vielse i kirken, hvis de ikke kender brudeparret?

Spørgsmålet vakte i sidste uge debat, da en læser skrev om en oplevelse, hvor en ung kvinde blev vist bort fra et bryllup i en københavnsk kirke, fordi hun ikke var en del af brudefølget. 

Flere københavnske kirker, der ud over at være sognekirke er turistattraktioner, forsøger på forskellig vis at dæmme op for antallet af turister under kirkelige handlinger.
 
Københavns Domkirke skriver i sit menighedsblad, at "Kirken er lukket for turistbesøg under gudstjenester og kirkelige handlinger", og Marmorkirken skriver på sin hjemmeside, at, "Under kirkelige handlinger er kirken kun tilgængelig for deltagere i den pågældende handling." 

Ifølge Kirstine Helboe Johansen, adjunkt i praktisk teologi og kirkehistorie på Aarhus Universitet, handler det for den enkelte kirke om at "frede kirken som helligt rum":

"Det er ikke mærkeligt at forsøge at adskille kirkerum og seværdighed." 

Samtidig kan det være vanskeligt at skelne mellem turist og kirkegænger eller andagtssøgende, for nogle gange falder kategorierne sammen. Ifølge Kirstine Helboe Johansen er en gudstjeneste altid en "menighedshandling", og en menighedshandling er åben for dem, der vil være en del af menigheden. 

"Der er forskel på, om man går rundt ved sidealtrene og fotograferer eller sætter sig ned og tager en salmebog," siger Kirstine Helboe Johansen.

I den konkrete sag er der tale om et bryllup, hvor en formodet turist blev bedt om at gå. Ifølge Kirstine Helboe Johansen er lige præcis bryllupper en gråzone:

"Man ejer jo ikke kirken, fordi man bliver gift i den. En vielse er en form for gudstjeneste, der afholdes ved en særlig lejlighed. Den er ikke lukket for, at andre kan deltage," siger hun og fortsætter:

"Samtidig er et bryllup en familiefest, som trækkes ind i det kirkelige rum, og alle skal opføre sig derefter." 

Ifølge Eberhard Harbsmeier, tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, er gudstjenester principielt offentlige - og en kirkelig vielse er ifølge Eberhard Harbsmeier en gudstjeneste:

"Det er vigtigt, at gudstjenester er offentlige, og at alle kan deltage. Man siger heller ikke, at folk der ikke har betalt kirkeskat, ikke må deltage."

Til nogle kirkelige handlinger, særligt begravelser, kan det dog være nødvendigt at tage visse hensyn, mener Eberhard Harbsmeier. Det gælder for eksempel også, når der er bryllup eller dåb i kongehuset.

Der er dog altid tale om et skøn, for man kan ikke lovgive om alting, fastslår Eberhard Harbsmeier.

Han påpeger samtidig, at det er pudsigt, at det lige netop skulle ske til et bryllup:

"Meningen med et bryllup er jo blandt andet, at man offentligt vil vedkende sig forholdet."