Et russisk historisk vingesus i Bredgade

Den russisk-ortodokse kirke i Bredgade blev opført på anmodning af kejserinde Maria Fjodorovna, den tidligere danske prinsesse Dagmar. Foto: Leif Tuxen

Den russisk-ortodokse kirke i Danmark har historisk set haft et venskabeligt forhold til den danske folkekirke. I morgen er det 100 år siden, at Sankt Aleksander Nevskij Kirke i København af den danske stat blev godkendt til at foretage dåb og vielser

Da Den Russiske Revolution brød ud i 1917, måtte mange russisk-ortodokse kristne flygte fra kommunismen. Det fik den russisk-ortodokse kirke især i Frankrig og England til at vokse kraftigt, og det blev samtidig også begyndelsen på et mindre vokseværk for den russisk-ortodokse menighed i København. I morgen kan Sankt Aleksander Nevskij Kirke i Bredgade i det indre København markere 100-året for, at kirken af den danske stat blev godkendt til at foretage dåbshandlinger og vielser.

Ifølge Annika Hvithamar, lektor i kristendomshistorie på Institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet, er den danske stats anerkendelse af kirken en naturlig forlængelse af det, der historisk set har været et ”venskabeligt afbalanceret” forhold mellem den danske lutherske kirke og den russisk-ortodokse migrantkirke i Danmark.

”Man har ikke nadverfælleskab, og man står grundlæggende teologisk et stykke fra hinanden. Der har aldrig været noget formelt samarbejde mellem de to kirker, men forholdet har været udmærket og fredeligt. Det hænger formentlig også sammen med, at den russisk-ortodokse kirke i Danmark i udpræget grad har været en kirke for migranterne. Der har været et stærkt fokus på det russiske aspekt, og kirken har også haft status af at være bundet op på et stærkt russisk funderet kulturfællesskab for migranterne,” siger Annika Hvithamar.

Ifølge hende er den russisk-ortodokse kirke derfor først og fremmest et resultat af, hvor mange russere der er kommet til landet i en given periode.

”Der har historisk set været en bølgegang medlemstalsmæssigt for kirken i Danmark. Op igennem 1980'erne var den meget lille, fordi den oprindelige migration til Danmark, der før havde sikret et vist medlemstal, nærmest var gået i stå. Under sovjettiden var der også lukket for tilstrømningen af russere til Danmark, og derfor var medlemstallet i denne periode af den grund meget småt, nærmest ikke-eksisterende. I dag er tilslutningen til kirken i Danmark en smule stigende, men det er reelt meget lidt og handler primært om, at der er en smule mere indvandring fra Rusland i dag,” siger Annika Hvithamar.

Andre læser lige nu