Kristendommen opstod på baggrund af Jesu forkyndelse og troen på hans opstandelse.
Fra sidste halvdel af det første århundrede bredte kristendommen sig ud i Middelhavsområdet. Med Rom som centrum bredte kristendommen sig i løbet af den tidlige middelalder op i Europa og blev altdominerende. Emigration og mission bragte kristendommen ud i de øvrige verdensdele i de sidste århundreder op mod vor tid.
Der findes cirka 2 milliarder kristne i verden idag, men hvordan blev kristendommen til? Hvordan har kirkens lære udviklet sig? Hvilken kirke var den første?
Den kristne historie er historien om kirkens udvikling og fornyelser i opfattelsen af kristendommen. Især har Vesteuropas kristenhed været præget af begivenheder, der har betydet nye spring i kirkens udvikling
Kristendommen og den kristne kirke har sin oprindelse i Jesus af Nazaret. Mange mennesker mente, at han var den ventede Messias. Afgørende er, at Jesus opstod fra de døde og blev levende igen
Kristendommen blev hurtigt en selvstændig religion. Og det skyldtes især apostlen Paulus og hans missionærer, der missionerede for hedningerne – det vil sige ikke-jøder – rundt omkring i det østlige Middelhavsområde
Jesu disciple troede på, at Jesus var Guds søn. Budskabet om Jesus Kristus blev spredt, og i de første årtier blev der dannet forskellige menigheder rundt omkring. Uenigheder om den kristne livsførelse blev afgjort af Paulus
Den kristne hovedmenighed var etableret i hovedstaden Rom, hvor forfølgelser af de kristne begyndte. Forskellige kejsere forsøgte at udrydde den kristne kirke, men det lykkedes ikke
Kirkefædre
Hvad er en kirkefader? Betegnelse for oldkirkens teologer. Kirkefædrene har haft afgørende betydning for udformingen af den nytestamentlige kanon og de kristne dogmer. Blandt kirkefædrene regnes personligheder som blandt andet Origenes, Augustin og Hieronymus.
Kirkefaderen Origenes regnes som en af de vigtigste teologer i kristendommens historie. Alligevel blev han erklæret kætter efter sin død, fordi man mente, at han gjorde Jesus overflødig
I store dele af middelalderen var både kirken og den vestlige tankegang stærkt inspireret af teologen, filosoffen og forfatteren Augustin, som også i dag stadig nyder stor opmærksomhed
Gnosticismen spillede en afgørende rolle i det 2. århundrede, men tabte alligevel kampen mod kristendommen. En forklaring kan være den kristne menigheds opbygning
Den kristne kirkes stamtræ
Kristendom.dk har udarbejdet et stamtræ for den kristne kirke, som ligger gratis tilgængeligt i artiklen nedenfor. Her får du et visuelt overblik over, hvor de enkelte kirker kommer fra, hvordan de er indbyrdes afhængige, og samtidig kan du læse en kort beskrivelse af kirkernes historie, kendetegn og udbredelse.
Hvordan gik kristendommen fra at være en lille flok omkring Jesus til at være en af verdens største religioner? Få styr på kristendommens udvikling ved dette kirketræ
Arvesyndslæren er læren om, at Adams og Evas oprør mod Gud i Paradisets Have er gå i arv til de kommende generationer. Læs her, hvad Paulus, Augustin, Luther og Kierkegaard siger om sagen
Hvordan kan der være ondskab i verden, hvis Gud er almægtig og god? Spørgsmålet kaldes Teodicé-problemet og har optaget kristne tænkere langt tilbage i tiden
Reformationen er betegnelsen for det opgør med den katolske kirke, som fandt sted i første halvdel af 1500-tallet. Den begyndte med Martin Luther og 95 teser
I det 16. århundrede fandt vestens hidtil største kirkesplittelse sted. Begivenheden kaldes Reformationen, og den udgør et af de største vendepunkter for det vestlige samfunds udvikling frem til vor tid
Martin Luther var den centrale person i Reformationens opgør med det katolske pavedømme. Luther læste ud fra Bibelen, at mennesket ikke kan frelse sig selv ved sine egne gerninger, men alene Guds nåde kan frelse
I 965 erklærede Harald Blåtand, at Danmark var kristent, men det startede med en stilfærdig fransk munk, der ikke lod sig afskrække af vikingerne, skriver kirkehistoriker Kurt E. Larsen
"Den tidlige kristne kirke havde styrke i de kristnes fællesskab og omsorg," skriver Kurt E. Larsen i sidste del af serien "Fem grunde til at kende kirkehistorien"
Hvornår ophørte konfirmationen med at være obligatorisk i Danmark? spørger en læser. Teolog og stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard giver her et kort overblik over konfirmationens historie - fra tvang til frivillighed
At vi har et velfærdssamfund, har blandt andet den baggrund, at Danmark i århundreder har fået forkyndt budskabet om næstekærlighed, svarer lektor Kurt E. Larsen
De sidste ugers debatter viser, at verdens kirker ikke har det samme syn på nadver. Flere af debatindlæggene trækker tråde tilbage til Martin Luther og Reformationen, men hvad var egentlig Luthers syn på nadveren? Det forklarer ph.d. og teologilektor Bo Kristian Holm
Datidens parnas drillede B.S. Ingemann med, at han var ”ingen mand”, men han blev alligevel en stor forfatter og skrev sine elskede salmer med hovedet helt oppe i himlen. Skyerne spillede en stor rolle i Ingemanns salmedigtning
Gud er død, erklærede den tyske filosof Friedrich Nietzsche, og han blev dræbt af menneskets stigende tro på videnskaben og fornuften. Få her historien bag det berømte udsagn
Da to verdenskrige brød ud i Europa, tvang en ny virkelighed nordeuropæerne til at tage stilling til, hvem Gud var i lidelsen og hvilket ansvar den kristne havde for samfundets udvikling. Det beskriver tysk historieprofessor i en ny udgivelse
En Gud i himlen er noget for engle, mente den store befrielsesteolog Jürgen Moltmann, der i stedet lagde vægt på den Gud, der levede på jorden: Jesus. Moltmann gjorde det til sit livsværk at fortolke nazismens rædsler i et teologisk lys og fandt deri håbets teologi
Af Rasmus Vangshardt, Torben Bramming og Inge Haandsbæk Jensen
Den kirkelige bevægelse Tidehverv rækker længere tilbage end nutidens politikere, og den røde tråd er i virkeligheden trangen til opgør. Få historien bag bevægelsen i anledning af Tidehvervs årsmøde
Den katolske kirke hviler i traditionerne. Så hvad sker der, når samtiden kræver en stillingtagen til nye spørgsmål? Det fik den katolske kirke til i efterkrigstidsårene at holde to store møder om hvilken retning, kirken skulle bevæge sig i. Især Det andet Vatikankoncil forandrede kirken for altid
Min tro er ikke en etik eller en livsholdning eller en måde at anskue verden på. Min tro er mit liv, fortæller præst og forfatter Poul Joachim Stender. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro
Det kan være forvirrende, at de store højtider falder på forskellige tidspunkter i Rusland og Rom. Det skyldes, at den ortodokse kirke og den katolske kirke har hvert sit kalendersystem. Få et indblik i historien bag de to kalendere, og lær at kende forskel