10 vigtigste ting om katolicisme

Kandidater skal testes for seksuelle afvigelser, før de kan træde indtage en kirke som katolsk præst. -

Katolicismen betegner den katolske kirkes lære og virke. Kristendom.dk opsummerer de ti vigtigste ting om katoliscismen

Ordet katolsk betegner den kirke, som mere nøjagtigt kaldes den romersk-katolske kirke. Katolsk kommer af et græsk ord, der betyder helhed. Og det dækker også denne kirkes selvforståelse som den universelle kirke, dvs. den kirke der omfatter alle kristne. Den katolske kirke ser sig selv som moderkirken, hvorfra de andre kirkesamfund udgår. I det følgende kan du læse de ti vigtigste ting om katolicismen:

1. Menneskets frelse
Mennesket er skabt med en længsel efter sandheden, efter Gud. Men på grund af syndefaldet kan mennesket ikke selv nå frem til Gud. Derfor kommer Gud i sin kærlighed mennesket i møde og kalder på dets tro. I frihed kan mennesket så svare Gud. Og i troen på, at Jesus er død og opstanden for menneskets skyld, bliver den kristne i stand til i taknemmelighed mod Gud at gøre det gode. Livet i troen på Gud fuldendes i det evige liv.

2. Bibelen
Bibelen indeholder på en særlig måde Guds ord og Guds åbenbaring til mennesker. Samtidig er Bibelen med sine mange forskellige skrifter præget af de enkelte forfatteres særlige situation og kulturelle baggrund, samt oldtidens verdensbillede.

I Bibelen begynder en kirkelig tradition at udvikle sig. I Det nye Testamente kan det ses, hvordan apostlene bliver betroet at udlægge og videregive troens indhold. Den måde kirken indrettes og ledes på begynder også i Det nye Testamente.

3. Paveembedet
Dette embede går tilbage til Det Nye Testamentes tid. Det fortælles i Mattæusevangeliet kap 16, at Jesus udvælger en af sine disciple, Simon til at være den klippe (det betyder Petrus, eller Peter), hvorpå han vil grundlægge sin kirke. Simon Peter får af Jesus myndighed til at lede kirken på Jesu vegne. Den katolske kirke har på denne baggrund en pave (det betyder fader), nemlig biskoppen i Rom, som er indehaver af dette Petrusembede.

4. Gudstjenesten
Gudstjensten hedder også messen. Den er vokset ud af den første kristne menigheds fællesmåltid til minde om Jesu død. Messen består af to dele: 1) ordets gudstjeneste, som består i læsninger fra Bibelen og prædiken, og 2) nadveren. Det centrale i messen er nadveren. I messen fejrer kirken Jesu død på korset og opstandelsen som det, der stadig har forløsende virkning og ved at dele brød og vin får alle del i Jesu legeme og blod. I kirkens gudstjeneste bliver kirkens enhed og fællesskab synlig.

5. Nadveren
Den katolske kirke har syv sakramenter: Dåben, nadveren, boden, firmelsen, ægteskabet, præstevielsen og sygesalvelsen. Blandt sakramenterne står nadveren i centrum. I nadveren får den troende gennem brød og vin del i Jesu legeme og blod og bliver dermed ét med Jesus. På samme måde bliver de troende også ét med hinanden. I nadveren får den enkelte næring til væksten i troen. Nadveren kaldes også kommunion, der betyder fællesskab og forening. I nadveren forenes alle katolikker med hinanden overalt på jorden. Derfor er det også vigtigt, at nadveren uddeles af præster, der er forenede i den samme kirke og med paven i Rom.

6. Dåben
Dåben svarer til livets begyndelse. I dåben får barnet livet på ny og indlemmes i den åndelige virkelighed, der hedder Guds rige, og i det synlige fællesskab, der hedder kirken. Dåben forudsætter, at der er voksne der tager sig af barnets oplæring i troen.

7. Boden eller skriftemålet.
I alle katolske kirker ser man skriftestole. Her modtager præsten de mennesker til samtale, som føler trang til at betro deres livsproblemer og deres følelse af skyld. Bodens sakramente består i, at præsten så kan tilsige Guds tilgivelse af de synder, som måtte være begået.

8. Firmelsen eller konfirmationen
Firmelsen svarer på en måde til konfirmationen i den danske folkekirke. Firmelsen består i, at biskoppen lægger sin hånd på konfirmandens hoved og gør korsets tegn på hendes/hans pande med indviet olie. Herved er den unge nu salvet med Helligånden og styrket til at leve som en kristen. Forud har den unge som regel fået en kirkelig undervisning.

9. Det borgerlige og det evangeliske liv: Ægteskabet, præstevielse og munkeliv
Ægteskabet er ikke bare en borgerlig og juridisk sag. Men det er et sakramente, fordi mennesket med sin seksualitet skal tjene Gud og føre menneskeheden videre. Netop i ægteskab og ved at stifte familie fører mennesket Guds plan med verden videre. Kirken tillader ikke skilsmisse.

I kirken er der imidleertid et særligt embede, nemlig præstens, som består i at forkynde kristendommens budskab og lede menighedens gudstjeneste. I dette embede er den enkelte bundet til kirken med sit hele liv og kan derfor ikke leve bundet til en familie. Præster kan altså ikke gifte sig, men er viet til tjeneste for Gud. På tilsvarende måde er enkelte mennesker kaldet til at leve helt i hengivelse til Gud, nemlig som munk eller nonne. I øvrigt har og er nonne- og munkeklostre af stor kulturel og social betydning.

10. Jomfru Maria
Maria er eksemplet på det troende menneske. Her henviser den katolske kirke til beretningen i Lukasevangeliets kap 1 om bebudelsen. Maria er det menneske, der umiddelbart tror på Gud. Hvorfor ejede Maria så stærk en tro? Svaret er den katolske kirkes lære om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Altså har Maria fra det første øjeblik i sit liv være bevaret for synden og dens følger.

Endvidere lærer kirken, at Maria er optaget i himlen som et udtryk for den endelige frelse, som bekendes i trosbekendelsen. I det daglige fromhedsliv spiller jomfru Maria en stærk rolle. I alle katolske kirkerum har hun sit eget alter.

Det fortælles i Mattæusevangeliet kap 16, at Jesus udvælger en af sine disciple, Simon til at være den ”klippe” (det betyder Petrus, eller Peter), hvorpå han vil grundlægge sin kirke. Simon Peter får af Jesus myndighed til at lede kirken på Jesu vegne. Den katolske kirke har på denne baggrund en pave (det betyder ”fader”), nemlig biskoppen i Rom, som er indehaver af dette Petrusembede.– Foto: .