Klassiker

10 vigtigste om Reformationen

Martin Luther (1483-1546) er blandt Reformationens allermest centrale hovedpersoner. Hans nye teologiske erkendelser betød, at han den 31. oktober 1517 indledte en diskussion om aflad og bod med paven og den katolske kirke ved at slå 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det førte til pavens bandlysning af Luther. På billedet ses Luther i gang med at brænde den pavelige bulle af. Maleri af Paul Thumann (1834-1908).

Reformationen er betegnelsen for det opgør med den katolske kirke, som fandt sted i første halvdel af 1500-tallet. Den begyndte med Martin Luther og 95 teser

1. Martin Luther bliver munk

Martin Luther (1483-1546) er Reformationens egentlige igangsætter og hovedperson. Luther voksede op i Sachsen i Midttyskland. Hans far ønskede, at han skulle studere jura, men Luther afbrød studiet for at blive munk til faderens store vrede.

Luthers største anliggende var hans indre krise. Han søgte efter sikkerhed i sin tro. Og den mente han, at kunne finde i et fromt og asketisk munkeliv. Han søgter derfor om optagelse i en af de strengeste munkeordener, som tiden bød på.

2. Luthers nye erkendelse af Gud

Efter optagelsen i Augustinerklosteret i Erfurt blev han præsteviet, og klosterledelsen bestemte endvidere, at han skulle bruge tiden på teologiske studier. Han opnåede doktorgraden og blev dernæst professor i bibelfortolkning ved universitetet i Wittenberg. Han fik også administrative opgaver for sit kloster og var blandt andet på en rejse til Rom.

Alt imens Luther underviste og studerede, prøvede han fortvivlet gennem fromhedsøvelser at nå frem til en sikkerhed for, at han var elsket og frelst af Gud.

Men Gud forbliver blot en dømmende Gud for Luther. Efterhånden når Luther til den afgørende erkendelse, at Gud slet og ret giver sin kærlighed til mennesket. Denne kærlighed kan mennesket modtage i tillid og åbenhed, altså i tro.

3. Opgør med afladshandelen

Som følge af sin nye erkendelse indbødLuther den 31. oktober 1517 til en diskussion om aflad og bod. Indbydelsen blev, som det var skik og brug, opslået på kirkedøren i Wittenberg. Og ligeledes efter skik og brug havde han formuleret en række teser på latin, som grundlag for debatten.

Men inden Luther blev rigtig klar over det, var teserne blevet oversat til tysk og spredt ud over landet. Der opstod et voldsomt røre, for det her angik nemlig det inderste i folks fromhedsliv: Sjælens ophold i skærsilden efter døden. Her var folk særligt optagede af, om de i dette liv kunne nå at udføre alle de bodshandlinger, som kirken idømte. Hvis ikke ville man slæbe dem med i skærsildenog hvordan kunne man så komme fri af dem? Kirkens svar var køb af aflad, dvs. køb af ekstra andagter ved helligsteder, der ville forkorte sjælens ophold i skærsilden.

Luther afviste, at man kunne købe sig til frelse. Kirkens lære var i strid med Bibelen. Dermed var kampen mod kirken begyndt.

4. Reformatoren Luther dømmes som kætter

Kirken forsøgte nu ved forhør af og teologiske debatter med reformatoren Luther at afvise hans opfattelse. Men Luther gik til modangreb med en lang række skrifter, der med lynets hast blev spredt over det tyske område.

Nu truede kirken med en kætterproces mod Luther. Pavenerklærede, at Luther inden 60 dage skulle tilbagekalde sin lære.

Luther mødte op i Worms hos den tysk-romerske kejser under løfte om frit lejde. Overfor kejseren erklærede Luther, at han ikke kunne tilbagekalde med mindre hans opfattelse stred mod Bibelen. Luther havde nu så megen opbakning hos de tyske fyrster, at kejseren og kirkens ledelse ikke turde røre ham.

5. Den Augburgske Bekendelse

Ved en rigsdag i byen Augsburg (1530) fremlagde Luthers medarbejdere en sammenfatning af den evangeliske kristendom, som man nu betegnede Luthers lære.

Den Augsburgske Bekendelse, som man kaldte skriftet, var et forsøg på at vise, at Luthers lære var i overensstemmelse med kirkens oprindelige. Man tog kun afstand fra den misbrug, der ifølge tilhængerne af Reformationen var opstået i middelalderen. Kejseren tilsluttede sig ikke skriftet, men han kunne ikke standse det kirkelige oprør.

Den Augsburgske Bekendelse blev siden det forpligtende skrift for alle, der ville tilslutte sig den lutherske reformation. Den er således forpligtende skrift for den danske folkekirke.

6. Reformatorisk kristendom spredes med Luthers katekismus

Luthers lille katekismus er et stykke genial pædagogik. Den reformatoriske kristendom skulle nu udbredes og indlæres. Hertil skrev Luther i 1528 "Den lille Katekismus", dvs. en lille lærebog hvori han gennemgik troens punkter: Den Apostolske Trosbekendelse, og De Ti Bud.

Denne katekismus var beregnet til at bruges af husfaderen til oplæsning for hans familie og husfolk. Enkelt og ligefremt belærer Luther i sin lille lærebog om troens punkter, samt den moral der følger af at være en kristen. Den lille Katekismus er blevet brugt i skole og konfirmandundervisning langt op i 1900-tallet.

7. Den evangeliske kristendom

Luthers kristendomssyn kaldes evangelisk kristendom, fordi det er koncentreret om det, der alene fremgår af de fire evangelier i Ny Testamente, nemlig budskabet om Kristus. Bibelen er ikke en lovbog, som kan bruges til alt muligt, men Bibelen forkynder ene og alene Kristus som frelser for mennesker.

Sakramenterne, og det er for Luther dåbe og nadveren, er synlige udtryk for Bibelens ord. I dåben får alle umiddelbar adgang til Gud. Vi er alle præster, siger Luther. Og i nadveren er Kristus selv til stede og giver sin tilgivelse til mennesker.

Gud styrer verden gennem evangeliet og gennem loven. Dvs. at fyrsten eller øvrigheden styrer samfundet på Guds vegne. Og i kirken forkyndes syndernes forladelse. Øvrighed og kirke har hver deres opgaver og de må ikke sammenblandes.

8. Den reformerte kirke

Den reformatoriske bevægelse gik også andre veje end den, som var angivet af Luther. Reformationen fik sin venstrefløj kaldet den reformerte kirke.

Dels inspireret af Luther og dels af renæssancens humanisme krævede man i Schweiz kirkelige reformer. Anføreren her hed Zwingli. Han lagde mere end Luther vægt på det etiske liv. Livet i samfundet skulle helt og holdent afspejle den kristne tro. Hertil kom, at alt i kirken, der ikke stemte med det bibelske, skulle fjernes som for eksempelbilleder og anden udsmykning. Nadveren anså man blot for at være et mindemåltid.

Calvin var den anden reformerte anfører i Schweiz. Han prøvede i Genève at udforme en evangelisk mønsterby. Alt i samfundslivet skulle kunne begrundes ud fra Bibelen. Den reformerte kristendom bredte sig hurtigt op til Tyskland, Frankrig og især Holland.

9. Reformationen kommer til England som den anglikanske kirke

I England fik Reformationen en særlig udformning. Kong Henrik d. 8 frigjorde i 1534 den engelske kirke fra paven i Rom og gjorde sig selv til kirkens overhoved. Men først under efterfølgeren, Edvard d. 6, blev den protestantiske reformation gennemført. Gudstjenesten forblev efter katolsk mønster, men selve troslæren var præget både af Luther og den reformerte kristendom.

10. Reformationen banede vejen for døberne

Som følge af Reformationen opstod baptismen. Baptismen hævdede, at der ikke i Det Nye Testamente var belæg for, at børn kunne døbes. Den kristne menighed skulle kun bestå af mennesker, der selv havde valgt troen ved at lade sig døbe.

Bibelen anså man for at være sandhed på alle områder, der skulle efterleves. Deri var de enige med de reformerte. Blot afviste døberne at blande sig med det verdslige samfund. De afviste krigstjeneste, rentetagning mv. og krævede religionsfrihed og adskillelse mellem stat og kirke.

Se også vores store tema om Martin Luther og Reformationen her