5 vigtige om kirkens rolle i Danmarks middelalder

Kirken og den kristne tro var vigtig for den enkelte danskers liv i højmiddelalderen. Helgener og deres festdage satte struktur på middelaldermenneskets år, mens ønsket om at leve syndfrit som en god kristen var afgørende for hverdagen

Du kender sikkert biskop Absalon, der i DR's fjerde afsnit af "Historien om Danmark" beskrives som én af middelalderens mægtigste mænd.

Og selvom netop biskop Absalons store magt havde flere årsager, er det rigtigt, at bispesæderne, præsterne og kirken spillede vigtige roller i det 10. til 13. århundredes Danmark, den periode, vi normalt kender som højmiddelalderen. Kirken og troen havde stor indflydelse på den almindelige bondes hverdag, livsforløb og dannelse, men også overtro spillede en rolle.

Bliv klogere på kristentro og kirke i Danmarks middelalder her.

Helligdagene formede året

Såning og høst var afgørende for bøndernes år. Men afgrøderne var ikke alene om at sætte system i bondesamfundets årshjul. Kirkens mange helligdage havde stor betydning for inddelingen af året, og inden reformationen fejrede danskerne en række vigtige hellig dage, hvor især Jomfru Maria blev fejret, for eksempel på Mariæ bebudelse, Mariæ renselse (ved kyndelmisse) og Mariæ himmelfart. Men også den helgenkårede norske kong Olav og kongesemnet Knud Lavard er eksempler på helgener, der havde deres egen mærkedag.

De mange helgendage betød festligheder og hviledage både ved forårets hårde markarbejde, når Englands fromme kongedatter Valborg blev fejret 30. april og 1. maj og når høsten var i hus senest ved Mikkelsdag den 29. september.

Jomfru Maria og andre helgener gik i forbøn hos Gud

Ud over at skabe helligdage spillede helgenerne også en vigtig rolle i middelaldermenneskets trosliv.

Jomfru Maria blev kaldt "Hellige Guds Moder" og hun var den, man vendte sig til, når man havde brug for forbøn hos Gud. Hendes festdage var kirkens bedst besøgte, og hun blev anset for at være alle kristne sjæles trøst. Men også andre helgener, fra fromme og martyrdræbte konger til oldkirkens helgener, havde betydning for middelaldermenneskets tro. Helgenerne kunne gå i forbøn hos Gud og var samtidigt eksempler til efterfølgelse. 

Kirken var både kristendom og hellige bygninger

Hvert menneske tog bøn og fromhed med ind i hverdagslivet, men centrum for troen var landbyernes kirke. I middelalderen mente man, at kirkebygningen var hellig. Kirkerne var først og fremmest der, hvor messen hver søndag skabte forsoning mellem Gud og mennesker. Samtidigt mente man, at der fra kirkebygningen udgik en kraft, der holdt sammen på landsbyen og skabte frugtbarhed på marker og blandt dyr og mennesker.

Skriftemål, aflad og almisser tog brodden af synden

Hverdagens små synder og de syv hovedsynder, som i folkemunde blev til syv dødssynder som for eksempel hor, tyveri og mord, udsprang af menneskets syndige ophav og onde lyster.

Havde man forbrudt sig mod kirkens bud, var det yderst vigtigt at skrifte sine synder for en præst og for eksempel give almisser til fattige. Målet var at opnå tilgivelse og kortere tid i skærsilden, det vil sige det sted, døde blev renset for synd inden de kom i himlen, ved at gøre bod for det, man havde gjort (eller tænkt) forkert.

Afladshandlen udsprang af ønsket om at sikre, at man fik tilgivelse, selvom man f.eks. ikke nåede at gøre bod inden sin død.

Folketroen og overtroen levede videre

Det er svært at sige noget præcist om, hvordan den almindelige borger og bonde opfattede sin egen tro og i hvor høj grad trylleformularer og ritualer blev blandet sammen med kristendommen hjemme på gården.

Trolde, elverfolk og nisser spillede formentlig en rolle i middelaldermenneskets verdensbillede, selvom kirken ikke accepterede den slags troldtøj. Alligevel viser kilder, at grænsen mellem "kristentro" og "overtro" ikke har været helt fast, og at formularer til beskyttelse mod sygdomme for eksempel er blevet sat i forbindelse med helgener.